Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Staten forsvinder i Sverige

Det umulige er sket i vores kære naboland: Område for område er staten på retur takket være indvandringens akkumulerede konsekvenser.

Tirsdag formiddag blev de svenske kronjuveler stjålet fra domkirken i Strängnäs, hvor de var udstillet for offentligheden. De uerstattelige juveler stammer fra den svenske storhedstid i 1600-tallet og er udsmykket med guld, ædelsten og perler, men nu er de pist væk. Tyvene menes at være undsluppet på cykel, til vands og i bil, og man må formode, at det opsigtsvækkende tyveri snarest vil blive filmatiseret med Mikael Persbrandt, Alexander Skarsgård eller Joel Kinnaman i hovedrollerne. På en måde, som kun de største pessimister forudså, er Sverige ved at blive en thriller, hvor alt kan ske.

Tro det eller ej, men ikke engang Karl IX og dronning Kristinas begravelsesregalier kan myndighederne passe på. Bagved lurer den logik, at alt gammelt må forsvinde, før noget nyt kommer til syne, i dette tilfælde en afgrund for det tidligere så homogene og socialdemokratiske samfund.

Det er således ikke bare tyverier, der gør Sverige til et usikkert sted. Det er heller ikke kun de omfattende skovbrande, hvoraf flere menes at være påsatte. Skovbrandene indgår i en større kontekst, hvor den svenske stat på område efter område mister kontrollen med såvel tilfældigheder som nye grupper med stærk tro og vilje, sådan som Lars Bern, en af de kritiske stemmer i den svenske debat, har understreget i et interview til et alternativt webmedie.

Kritikeren peger på, at flere af statens grundlæggende funktioner skrider i disse år, herunder retsvæsenet, der ikke længere kan følge med kriminaliteten, nationalforsvaret, som er blevet decimeret ud fra en liberal tro på den evige fred, og civilforsvaret, der ellers forventes at kunne håndtere skovbrande eller fremtidige vulkanudbrud. Læg hertil hospitalernes alenlange ventelister, politiets knappe ressourcer, skolernes faglige og disciplinære deroute, himmelstræbende udgifter til flere og flere indsatte i fængslerne, krav til boliger, førtidspension, sygemeldinger, socialsikring – plus det alarmerende antal af voldtægter i Sverige. Overalt synes staten på retur.

Den erfarne svenske journalist Ingrid Carlqvist er i sin nye bog ”Från Sverige till Absurdistan”, som jeg glæder mig til at læse, inde på flere af de samme temaer i sin undersøgelse af islamiseringens mange spor, træk og ansigter i vores naboland. Som hun og andre iagttagere gør gældende, har det moderne Sverige udviklet sig til et stedse mere grotesk eller absurd teater, og den helt afgørende dynamo for landets trængsler er indvandringens akkumulerede konsekvenser. Det koster ikke overraskende kassen at invitere masserne indenfor, ligesom det skaber helt nye og uvante sociale og kulturelle problemer, der næppe løses med flere penge.

Denne kritik er efterhånden længe kommet fra højre. Nu suppleres den af en gryende kritik fra venstre, hvor flere med den svenske sociolog Göran Adamson anklager den nominelle svenske venstrefløj for at have overgivet sig til paroler om racisme, veganisme og liberal tolerance i forhold til alt, så længe det ikke er svensk. Borte er forestillingen om kollektivet. Sociologens kritik går tilbage til bogen ”Svensk mångfaldspolitik: en kritik från vänster” fra 2014, men udkommer på dansk op til det svenske rigsdagsvalg i september, hvor Sverigedemokraterne står til at blive det største parti, og det endnu mere kritiske højreparti Alternativ för Sverige har en chance for at komme ind. Tingene spidser mere og mere til.

Jeg interviewede Göran Adamson til JP kort efter terrorangrebet i København tre år siden, hvor han bl.a. udtrykte forundring over, at kun meget få danske politikere nævnte det religiøst-ideologiske motiv bag terroren. Den danske reaktion mindede ham om noget fra Sverige, og det lo vi samdrægtigt ad. Sociologen forklarede reaktionsmønsteret med begrebet »repressiv tolerance«, dvs. det forhold, at vi aldrig tager oprør alvorligt, men tror, at man kan uskadeliggøre eller tæmme alt ved hjælp af omfavnelse og inddragelse. Diagnosen er rigtig, tror jeg, skønt den repressive tolerance synes at være mere udslagsgivende i Sverige end her, hvor indvandringens alvor lader til at være gået op for selv medier og mainstreampartier.

Måske jeg skal korrigere mig selv: Sverige er ikke en film eller et mareridt. Gid det var. Det moderne Sverige er derimod social og konkret virkelighed, og det er den faktuelle kerne, der gør det så trist at erfare og erkende. Danmark står over for lignende strukturelle og voldelige problemer, men den svenske misere slår dog alt, hvad jeg kan komme i tanke om på vore bredde- og længdegrader.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
11.11.19, 13:25
Forslaget giver store problemer med retssikkerheden på skatteområdet lidt ligesom ejendomsvurderingerne Læs mere
Af Martin Ågerup
09.11.19, 23:32
Nutidens Berlinmure er ikke af beton. De bliver bygget af os alle sammen og ofte ud fra de bedste intentioner. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
09.11.19, 11:39
DR's reaktion på Yahya Hassans udgivelse er stærkt betænkelig Læs mere
Af Andreas Høstgaard Poulsen
09.11.19, 11:22
Året 1989 var udslagsgivende for moderne europæisk politisk historie og markerede en demokratisk sejr for civilsamfundet. En sejr og kamp, som desværre stadig skal kæmpes i dag, 30 år senere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.11.19, 16:59
Hvis regeringen Mette Frederiksen sætter handling bag ordene, vil pladser og torve blive opkaldt efter hende. Læs mere
Af Signe Munk
08.11.19, 14:39
Jeg er stolt af det danske velfærdssamfund - men skuffet over, at vi ikke er bedre til at passe på de mange unge, der føler sig pressede. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
08.11.19, 13:00
For det liberale Danmark er det nye parti Fremad en dårlig nyhed. Med endnu en partidannelse på den borgerlige fløj er den store vinder Mette Frederiksen. Læs mere
Af Nauja Lynge
08.11.19, 07:23
Hvis man vil vide, hvordan vi har det, så ringer man til Nuuk. Og det holder altså ikke. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.11.19, 16:52
Det vil være et kærkomment spark til de veletablerede blå politikere , hvis en karismatisk formand talte rigsfællesskabet og Arktis' sag Læs mere