<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Staten forsvinder i Sverige

Det umulige er sket i vores kære naboland: Område for område er staten på retur takket være indvandringens akkumulerede konsekvenser.

Tirsdag formiddag blev de svenske kronjuveler stjålet fra domkirken i Strängnäs, hvor de var udstillet for offentligheden. De uerstattelige juveler stammer fra den svenske storhedstid i 1600-tallet og er udsmykket med guld, ædelsten og perler, men nu er de pist væk. Tyvene menes at være undsluppet på cykel, til vands og i bil, og man må formode, at det opsigtsvækkende tyveri snarest vil blive filmatiseret med Mikael Persbrandt, Alexander Skarsgård eller Joel Kinnaman i hovedrollerne. På en måde, som kun de største pessimister forudså, er Sverige ved at blive en thriller, hvor alt kan ske.

Tro det eller ej, men ikke engang Karl IX og dronning Kristinas begravelsesregalier kan myndighederne passe på. Bagved lurer den logik, at alt gammelt må forsvinde, før noget nyt kommer til syne, i dette tilfælde en afgrund for det tidligere så homogene og socialdemokratiske samfund.

Det er således ikke bare tyverier, der gør Sverige til et usikkert sted. Det er heller ikke kun de omfattende skovbrande, hvoraf flere menes at være påsatte. Skovbrandene indgår i en større kontekst, hvor den svenske stat på område efter område mister kontrollen med såvel tilfældigheder som nye grupper med stærk tro og vilje, sådan som Lars Bern, en af de kritiske stemmer i den svenske debat, har understreget i et interview til et alternativt webmedie.

Kritikeren peger på, at flere af statens grundlæggende funktioner skrider i disse år, herunder retsvæsenet, der ikke længere kan følge med kriminaliteten, nationalforsvaret, som er blevet decimeret ud fra en liberal tro på den evige fred, og civilforsvaret, der ellers forventes at kunne håndtere skovbrande eller fremtidige vulkanudbrud. Læg hertil hospitalernes alenlange ventelister, politiets knappe ressourcer, skolernes faglige og disciplinære deroute, himmelstræbende udgifter til flere og flere indsatte i fængslerne, krav til boliger, førtidspension, sygemeldinger, socialsikring – plus det alarmerende antal af voldtægter i Sverige. Overalt synes staten på retur.

Den erfarne svenske journalist Ingrid Carlqvist er i sin nye bog ”Från Sverige till Absurdistan”, som jeg glæder mig til at læse, inde på flere af de samme temaer i sin undersøgelse af islamiseringens mange spor, træk og ansigter i vores naboland. Som hun og andre iagttagere gør gældende, har det moderne Sverige udviklet sig til et stedse mere grotesk eller absurd teater, og den helt afgørende dynamo for landets trængsler er indvandringens akkumulerede konsekvenser. Det koster ikke overraskende kassen at invitere masserne indenfor, ligesom det skaber helt nye og uvante sociale og kulturelle problemer, der næppe løses med flere penge.

Denne kritik er efterhånden længe kommet fra højre. Nu suppleres den af en gryende kritik fra venstre, hvor flere med den svenske sociolog Göran Adamson anklager den nominelle svenske venstrefløj for at have overgivet sig til paroler om racisme, veganisme og liberal tolerance i forhold til alt, så længe det ikke er svensk. Borte er forestillingen om kollektivet. Sociologens kritik går tilbage til bogen ”Svensk mångfaldspolitik: en kritik från vänster” fra 2014, men udkommer på dansk op til det svenske rigsdagsvalg i september, hvor Sverigedemokraterne står til at blive det største parti, og det endnu mere kritiske højreparti Alternativ för Sverige har en chance for at komme ind. Tingene spidser mere og mere til.

Jeg interviewede Göran Adamson til JP kort efter terrorangrebet i København tre år siden, hvor han bl.a. udtrykte forundring over, at kun meget få danske politikere nævnte det religiøst-ideologiske motiv bag terroren. Den danske reaktion mindede ham om noget fra Sverige, og det lo vi samdrægtigt ad. Sociologen forklarede reaktionsmønsteret med begrebet »repressiv tolerance«, dvs. det forhold, at vi aldrig tager oprør alvorligt, men tror, at man kan uskadeliggøre eller tæmme alt ved hjælp af omfavnelse og inddragelse. Diagnosen er rigtig, tror jeg, skønt den repressive tolerance synes at være mere udslagsgivende i Sverige end her, hvor indvandringens alvor lader til at være gået op for selv medier og mainstreampartier.

Måske jeg skal korrigere mig selv: Sverige er ikke en film eller et mareridt. Gid det var. Det moderne Sverige er derimod social og konkret virkelighed, og det er den faktuelle kerne, der gør det så trist at erfare og erkende. Danmark står over for lignende strukturelle og voldelige problemer, men den svenske misere slår dog alt, hvad jeg kan komme i tanke om på vore bredde- og længdegrader.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Steffen Husted Damsgaard
22.06.21, 17:41
Decentrale uddannelser er nøglen til vækst og udvikling i hele landet. For det er en kæmpe barriere, når et områdes stærkeste ressource – de unge – tvinges til at forlade det Læs mere
Af Martin Lidegaard
22.06.21, 08:30
Regeringen har ret i, at der er et skrigende behov for flere uddannelser uden for de store byer. Men det er hul i hovedet at finde pengene ved at skære på de samme uddannelsespladser i byerne. Danmark har brug for mere uddannelse, ikke mindre. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
22.06.21, 08:00
Velorkestrerede kampagner arbejder for at begrænse rettigheder for kvinder og LGBTQ. Læs mere
Af Uffe Elbæk
21.06.21, 22:14
Hvorfor er arrestationen af de 350 kommunister ikke mejslet ind i vores allesammens bevidsthed og hukommelse? Hvorfor er der ikke en historisk mindeplade på Christiansborg, der fortæller denne historie? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.06.21, 22:11
Rigtige eliter kan noget. Men der er absolut intet elitært over kunstnerne i dag. Engang var kunstnerne uforlignelige håndværkere, der kunne vække både begejstring og alvor og minde os om livets storhed. Det er et par århundreder siden, vi havde den slags kunstnere Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.21, 13:30
Den eneste brugbare metode til at undersøge forskelle mellem grupper er ved at se på, hvordan de klarer sig i gennemsnit. Vel at mærke samlede grupper. Ellers får man et skævt resultat ud af sine undersøgelser, som det er tilfældet med en undersøgelse fra Kraka om integration af muslimer. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.06.21, 21:36
At det var Aaja Chemnitz Larsen, der fik Folkemødets Dialogpris, var helt passende. Det har aldrig været vigtigere med dialog i rigsfællesskabet end nu. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.06.21, 21:12
Der er behov for et lønsystem, der i højere grad belønner dygtighed og flid. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.21, 10:00
Alle vore problemer med islam udspringer af en konflikt, som vores beslutningstagere valgte at se bort fra, og som selv den kloge Svend Brinkmann drømmer om at trylle helt væk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.06.21, 00:00
Der er og bliver forsat brugt flere milliarder kr. på bl.a. erstatning til minkavlerne, på hjælpepakker, coronatestkits og -centre, vaccineprogrammer, overvågningsudstyr og krigsmateriale og skattelettelser til de rigeste danskere, men når det kommer til sygeplejerskerne, så kan man ikke finde flere penge, og nogle spørger endda, hvor pengene skal komme fra - det er noget vås. Læs mere