Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Staten forsvinder i Sverige

Det umulige er sket i vores kære naboland: Område for område er staten på retur takket være indvandringens akkumulerede konsekvenser.

Tirsdag formiddag blev de svenske kronjuveler stjålet fra domkirken i Strängnäs, hvor de var udstillet for offentligheden. De uerstattelige juveler stammer fra den svenske storhedstid i 1600-tallet og er udsmykket med guld, ædelsten og perler, men nu er de pist væk. Tyvene menes at være undsluppet på cykel, til vands og i bil, og man må formode, at det opsigtsvækkende tyveri snarest vil blive filmatiseret med Mikael Persbrandt, Alexander Skarsgård eller Joel Kinnaman i hovedrollerne. På en måde, som kun de største pessimister forudså, er Sverige ved at blive en thriller, hvor alt kan ske.

Tro det eller ej, men ikke engang Karl IX og dronning Kristinas begravelsesregalier kan myndighederne passe på. Bagved lurer den logik, at alt gammelt må forsvinde, før noget nyt kommer til syne, i dette tilfælde en afgrund for det tidligere så homogene og socialdemokratiske samfund.

Det er således ikke bare tyverier, der gør Sverige til et usikkert sted. Det er heller ikke kun de omfattende skovbrande, hvoraf flere menes at være påsatte. Skovbrandene indgår i en større kontekst, hvor den svenske stat på område efter område mister kontrollen med såvel tilfældigheder som nye grupper med stærk tro og vilje, sådan som Lars Bern, en af de kritiske stemmer i den svenske debat, har understreget i et interview til et alternativt webmedie.

Kritikeren peger på, at flere af statens grundlæggende funktioner skrider i disse år, herunder retsvæsenet, der ikke længere kan følge med kriminaliteten, nationalforsvaret, som er blevet decimeret ud fra en liberal tro på den evige fred, og civilforsvaret, der ellers forventes at kunne håndtere skovbrande eller fremtidige vulkanudbrud. Læg hertil hospitalernes alenlange ventelister, politiets knappe ressourcer, skolernes faglige og disciplinære deroute, himmelstræbende udgifter til flere og flere indsatte i fængslerne, krav til boliger, førtidspension, sygemeldinger, socialsikring – plus det alarmerende antal af voldtægter i Sverige. Overalt synes staten på retur.

Den erfarne svenske journalist Ingrid Carlqvist er i sin nye bog ”Från Sverige till Absurdistan”, som jeg glæder mig til at læse, inde på flere af de samme temaer i sin undersøgelse af islamiseringens mange spor, træk og ansigter i vores naboland. Som hun og andre iagttagere gør gældende, har det moderne Sverige udviklet sig til et stedse mere grotesk eller absurd teater, og den helt afgørende dynamo for landets trængsler er indvandringens akkumulerede konsekvenser. Det koster ikke overraskende kassen at invitere masserne indenfor, ligesom det skaber helt nye og uvante sociale og kulturelle problemer, der næppe løses med flere penge.

Denne kritik er efterhånden længe kommet fra højre. Nu suppleres den af en gryende kritik fra venstre, hvor flere med den svenske sociolog Göran Adamson anklager den nominelle svenske venstrefløj for at have overgivet sig til paroler om racisme, veganisme og liberal tolerance i forhold til alt, så længe det ikke er svensk. Borte er forestillingen om kollektivet. Sociologens kritik går tilbage til bogen ”Svensk mångfaldspolitik: en kritik från vänster” fra 2014, men udkommer på dansk op til det svenske rigsdagsvalg i september, hvor Sverigedemokraterne står til at blive det største parti, og det endnu mere kritiske højreparti Alternativ för Sverige har en chance for at komme ind. Tingene spidser mere og mere til.

Jeg interviewede Göran Adamson til JP kort efter terrorangrebet i København tre år siden, hvor han bl.a. udtrykte forundring over, at kun meget få danske politikere nævnte det religiøst-ideologiske motiv bag terroren. Den danske reaktion mindede ham om noget fra Sverige, og det lo vi samdrægtigt ad. Sociologen forklarede reaktionsmønsteret med begrebet »repressiv tolerance«, dvs. det forhold, at vi aldrig tager oprør alvorligt, men tror, at man kan uskadeliggøre eller tæmme alt ved hjælp af omfavnelse og inddragelse. Diagnosen er rigtig, tror jeg, skønt den repressive tolerance synes at være mere udslagsgivende i Sverige end her, hvor indvandringens alvor lader til at være gået op for selv medier og mainstreampartier.

Måske jeg skal korrigere mig selv: Sverige er ikke en film eller et mareridt. Gid det var. Det moderne Sverige er derimod social og konkret virkelighed, og det er den faktuelle kerne, der gør det så trist at erfare og erkende. Danmark står over for lignende strukturelle og voldelige problemer, men den svenske misere slår dog alt, hvad jeg kan komme i tanke om på vore bredde- og længdegrader.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.08.18, 16:08
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner? Læs mere
Af Naser Khader
16.08.18, 20:15
Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
16.08.18, 13:06
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa. Derfor er sommerens udmelding om dexit en gratis omgang fra Dansk Folkeparti, som i stedet bør melde sig ind i kampen om at trække EU i den rigtige retning. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.08.18, 11:20
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne. Læs mere
Af Gitte Seeberg
15.08.18, 15:30
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter. Bankerne har nu i stedet frit slag til at plukke deres kunder gennem endnu flere gebyrer og endnu højere negative renter. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
15.08.18, 10:44
Frihedsrettigheder skal gælde dem, jeg er uenig med. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.08.18, 09:58
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.08.18, 19:13
Sverige har for længst nået det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, medmindre der sker noget helt andet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
14.08.18, 10:31
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.08.18, 15:32
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her