Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det kristne Europa står der endnu

1.000 år gamle herligheder ligger spredt ud over hele Europa, mens vi andre har travlt med at spise pomfritter, se porno eller opføre grimme postmoderne bygninger i glas og stål.

Vi kommer til Lyon i bil sydfra og kan ikke undgå at se det nyopførte Musée de Confluences ud til Rhône-floden. Som så megen anden postmoderne arkitektur ligner det et kolossalt trafikuheld. At museet så viser sig at indeholde flere glimrende udstillinger om bl.a. dødens og teknikkens historie, er en anden sag. Bedømt som æstetisk form er det endnu en uhyrlighed i stil med BLOX i København, og de forestående planer til afskaffelse af Nyborg Slot – for nu bare at nævne et par af de seneste eksempler.

Mødet med den arkitektoniske gru minder os om, hvor normal den postmoderne stil og æstetiske uformåenhed er blevet i de vesteuropæiske hovedstæder og byer. Vi har helt vænnet os til den. Når der bygges nyt, opføres noget, der netop ikke skal integreres, men provokere og støde folk fra sig, og overalt oplever vi, at nye bygninger, konstruktioner – for slet ikke at tale om ny kunst – bliver stedse grimmere og stedse mere vilkårlig.

Det sidste er ikke bare min subjektive mening, det er selve meningen. Postmodernister, dvs. de fleste, der er noget i kunsten, arkitekturen, kulturlivet og dets skatteyderfinansierede institutioner, nærer et irrationelt had til æstetisk opbyggelighed, klassiske former og den dybe kristne-vestlige arv. Det er noget af det, der gør dem til postmodernister – sammen med begreber som italesættelse og diskurs og det sædvanlige om dem-og-os.

Hvis vi bare begyndte at åbne øjnene, ville vi se, hvor kras den postmoderne krise er, og hvor dybt vi er sunket som civilisation i løbet af de seneste hundrede år.

Da æstetikken blev postmoderne, blev den drænet for enhver stræben efter skønhed, harmoni og fælles normer, for slet ikke at sige Gud. I dag, hvor Gud er mere død end nogensinde, synes alting splintret i bybilledet, på kunstmuseer med ny kunst og i kulturlivet generelt. Postmodernismen har sejret ad helvede til. At bygge noget, der fletter sig ind i landskabet eller lever op til klassiske idealer for, hvad øjet finder behageligt, er udelukket. Nej, det er direkte åndssvagt. At male noget, der ligner eller kræver et håndværksmæssigt talent, svarer til at begå kunstnerisk selvmord.

Læg for øvrigt mærke til, at ingen af de postmoderne ånder, hvoraf mange kom fra Frankrig, havde noget forhold til børnene, som trods alt er fremtiden, og nægtede dem anden tro end protest og forfængelighed. Det nye og rigtige var frigørelse gennem modstand og opgør med traditionen, og franske Michel Foucault tog prisen ved både at hylde islam og pædofili. Børnene var ligegyldige for postmodernisterne, ligesom de er det for postmodernismens arvtagere i dag.

Skønhed var og er småborgerligt, udlevet, undertrykkende. Det, borgerlige mennesker (sådan nogle indskrænkede og fordomsfulde væsner som jeg) kalder grimt og hæsligt, er stadig det nye sort blandt kunstnere, arkitekter og andre nomader.

Hvis intet af dette siger dig noget, så tag lige og sammenlign vor tids arkitektur med den romanske arkitektur og udsmykning fra år ca. 1000-1250, altså for tusind år siden.

Jeg véd, det lyder vildt og kommer til at virke opremsende, men prøv lige … Så vil det stå klart, hvad vi har mistet i homogene evner og kunstneriske viljer.


Prøv at google disse steder og se, hvad den kristne-vestlige civilisation kunne præstere i den »mørke middelalder« lige fra Palermo og Léon i syd til Kalundborg og Lund i nord, fra Durham, Ely og Norwich i vest til Ják i det nuværende Ungarn i øst. Jeg hentyder ikke blot til kirker og klostre, men også til forsvarsværker, udsmykning og ornamentik.

Tag f.eks. kirkerne i Hildesheim, Halberstadt, Worms, Køln, Arles, Limburg, Milano, Parma, Pisa, Lucca, Mont-Saint-Michel, Clermont-Ferrand, Caen, Bernay, Orchival, Issoire, Cardona, Taüll, La Seu d'Urgell, Toulouse, Conques, Perigueux, Talmont-sur-Gironde, Fontgombault, Cerisy-La-Forêt og Cefalu. Eller besøg paladser i Goslar, Gelnhausen, Landsberg, Ribeauvillé, og se løvestatuen i Braunschweig og dø.

Alternativt: Betragt murværker og udsmykninger i Firenze, Spoleto, Poitiers, Civray, Bamberg, Modena eller klostrene i Cluny, Moissac, Saint-Michel-de-Cuxa, Serrabone, Ripoll, Sant Pere de Rodes, San Juan de la Pena, San-Benoît-sur-Loire, Fontenay, Frontfroide, Saint-Gilles, Dijon eller Løgumkloster – der er masser at tage af – for de ligger stadig spredt ud over hele Europa, mens vi andre har travlt med at spise pomfritter, se porno eller opføre grimme postmoderne bygninger i glas og stål.

For tusind år siden var det anderledes. Og vi kan stadig få kontakt med den kristne og romanske arv. Den står der endnu, fysisk. Vi kan stadig vælge den til, hvis vi vil. Eller tør.


Kilde: L'ÂGE ROMAN. Architecture et culture de l'image au Moyen Âge classique, 1020-1250. Af Rolf Toman, Uwe Geese og Achim Bednorz (foto), Ullmann 2017, 568 illustrerede sider, €50.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
22.02.19, 20:24
4 ud af 5 efterkommere er uintegrerede. Mindst. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.02.19, 16:32
Når justitsministeren ikke er villig til at beskytte befolkningen, så burde han gå. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.02.19, 14:00
Partiet mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienkrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd – i Danmark og i Syrien. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her