Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det kristne Europa står der endnu

1.000 år gamle herligheder ligger spredt ud over hele Europa, mens vi andre har travlt med at spise pomfritter, se porno eller opføre grimme postmoderne bygninger i glas og stål.

Vi kommer til Lyon i bil sydfra og kan ikke undgå at se det nyopførte Musée de Confluences ud til Rhône-floden. Som så megen anden postmoderne arkitektur ligner det et kolossalt trafikuheld. At museet så viser sig at indeholde flere glimrende udstillinger om bl.a. dødens og teknikkens historie, er en anden sag. Bedømt som æstetisk form er det endnu en uhyrlighed i stil med BLOX i København, og de forestående planer til afskaffelse af Nyborg Slot – for nu bare at nævne et par af de seneste eksempler.

Mødet med den arkitektoniske gru minder os om, hvor normal den postmoderne stil og æstetiske uformåenhed er blevet i de vesteuropæiske hovedstæder og byer. Vi har helt vænnet os til den. Når der bygges nyt, opføres noget, der netop ikke skal integreres, men provokere og støde folk fra sig, og overalt oplever vi, at nye bygninger, konstruktioner – for slet ikke at tale om ny kunst – bliver stedse grimmere og stedse mere vilkårlig.

Det sidste er ikke bare min subjektive mening, det er selve meningen. Postmodernister, dvs. de fleste, der er noget i kunsten, arkitekturen, kulturlivet og dets skatteyderfinansierede institutioner, nærer et irrationelt had til æstetisk opbyggelighed, klassiske former og den dybe kristne-vestlige arv. Det er noget af det, der gør dem til postmodernister – sammen med begreber som italesættelse og diskurs og det sædvanlige om dem-og-os.

Hvis vi bare begyndte at åbne øjnene, ville vi se, hvor kras den postmoderne krise er, og hvor dybt vi er sunket som civilisation i løbet af de seneste hundrede år.

Da æstetikken blev postmoderne, blev den drænet for enhver stræben efter skønhed, harmoni og fælles normer, for slet ikke at sige Gud. I dag, hvor Gud er mere død end nogensinde, synes alting splintret i bybilledet, på kunstmuseer med ny kunst og i kulturlivet generelt. Postmodernismen har sejret ad helvede til. At bygge noget, der fletter sig ind i landskabet eller lever op til klassiske idealer for, hvad øjet finder behageligt, er udelukket. Nej, det er direkte åndssvagt. At male noget, der ligner eller kræver et håndværksmæssigt talent, svarer til at begå kunstnerisk selvmord.

Læg for øvrigt mærke til, at ingen af de postmoderne ånder, hvoraf mange kom fra Frankrig, havde noget forhold til børnene, som trods alt er fremtiden, og nægtede dem anden tro end protest og forfængelighed. Det nye og rigtige var frigørelse gennem modstand og opgør med traditionen, og franske Michel Foucault tog prisen ved både at hylde islam og pædofili. Børnene var ligegyldige for postmodernisterne, ligesom de er det for postmodernismens arvtagere i dag.

Skønhed var og er småborgerligt, udlevet, undertrykkende. Det, borgerlige mennesker (sådan nogle indskrænkede og fordomsfulde væsner som jeg) kalder grimt og hæsligt, er stadig det nye sort blandt kunstnere, arkitekter og andre nomader.

Hvis intet af dette siger dig noget, så tag lige og sammenlign vor tids arkitektur med den romanske arkitektur og udsmykning fra år ca. 1000-1250, altså for tusind år siden.

Jeg véd, det lyder vildt og kommer til at virke opremsende, men prøv lige … Så vil det stå klart, hvad vi har mistet i homogene evner og kunstneriske viljer.


Prøv at google disse steder og se, hvad den kristne-vestlige civilisation kunne præstere i den »mørke middelalder« lige fra Palermo og Léon i syd til Kalundborg og Lund i nord, fra Durham, Ely og Norwich i vest til Ják i det nuværende Ungarn i øst. Jeg hentyder ikke blot til kirker og klostre, men også til forsvarsværker, udsmykning og ornamentik.

Tag f.eks. kirkerne i Hildesheim, Halberstadt, Worms, Køln, Arles, Limburg, Milano, Parma, Pisa, Lucca, Mont-Saint-Michel, Clermont-Ferrand, Caen, Bernay, Orchival, Issoire, Cardona, Taüll, La Seu d'Urgell, Toulouse, Conques, Perigueux, Talmont-sur-Gironde, Fontgombault, Cerisy-La-Forêt og Cefalu. Eller besøg paladser i Goslar, Gelnhausen, Landsberg, Ribeauvillé, og se løvestatuen i Braunschweig og dø.

Alternativt: Betragt murværker og udsmykninger i Firenze, Spoleto, Poitiers, Civray, Bamberg, Modena eller klostrene i Cluny, Moissac, Saint-Michel-de-Cuxa, Serrabone, Ripoll, Sant Pere de Rodes, San Juan de la Pena, San-Benoît-sur-Loire, Fontenay, Frontfroide, Saint-Gilles, Dijon eller Løgumkloster – der er masser at tage af – for de ligger stadig spredt ud over hele Europa, mens vi andre har travlt med at spise pomfritter, se porno eller opføre grimme postmoderne bygninger i glas og stål.

For tusind år siden var det anderledes. Og vi kan stadig få kontakt med den kristne og romanske arv. Den står der endnu, fysisk. Vi kan stadig vælge den til, hvis vi vil. Eller tør.


Kilde: L'ÂGE ROMAN. Architecture et culture de l'image au Moyen Âge classique, 1020-1250. Af Rolf Toman, Uwe Geese og Achim Bednorz (foto), Ullmann 2017, 568 illustrerede sider, €50.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.11.18, 13:19
Det er for længst en kendsgerning, medmindre noget andet sker. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.18, 13:04
Oplevelser og indtryk fra en uge i det forvandlede Danmark. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.11.18, 11:16
Vi kan ikke gamble med sikkerheden for hele den danske stat med en motor drevet af offentlig forvaltning for udenlandske midler, og på ordre fra Kina. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.11.18, 16:12
Det er skræmmende, at nogen synes, en sygeplejerske er en landsforræder, fordi hun hjælper mennesker, der er på flugt fra krig, fattigdom og død. Men også det, at der er mennesker med dette forfærdelige menneskesyn i Danmark. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.11.18, 13:15
Efterskolerne byder på et helt særligt fællesskab Læs mere
Af Anders Vistisen
19.11.18, 11:01
Det er slut med dansk selvbestemmelse over danske velfærdsydelser. Bliver i stedet styret fra Bruxelles. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.11.18, 07:26
Det sker formodentlig, for at kinesisk mineprojekt kan omgås Unesco-regler. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.11.18, 18:25
Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.18, 16:08
Hvorfor Macron og Merkel er livsfarlige for Europa Læs mere
Af Nauja Lynge
18.11.18, 14:21
Menneskerettigheder er en menneskeskabt konstruktion, som ikke er tilpasset nutidens udfordringer. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her