Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det kristne Europa står der endnu

1.000 år gamle herligheder ligger spredt ud over hele Europa, mens vi andre har travlt med at spise pomfritter, se porno eller opføre grimme postmoderne bygninger i glas og stål.

Vi kommer til Lyon i bil sydfra og kan ikke undgå at se det nyopførte Musée de Confluences ud til Rhône-floden. Som så megen anden postmoderne arkitektur ligner det et kolossalt trafikuheld. At museet så viser sig at indeholde flere glimrende udstillinger om bl.a. dødens og teknikkens historie, er en anden sag. Bedømt som æstetisk form er det endnu en uhyrlighed i stil med BLOX i København, og de forestående planer til afskaffelse af Nyborg Slot – for nu bare at nævne et par af de seneste eksempler.

Mødet med den arkitektoniske gru minder os om, hvor normal den postmoderne stil og æstetiske uformåenhed er blevet i de vesteuropæiske hovedstæder og byer. Vi har helt vænnet os til den. Når der bygges nyt, opføres noget, der netop ikke skal integreres, men provokere og støde folk fra sig, og overalt oplever vi, at nye bygninger, konstruktioner – for slet ikke at tale om ny kunst – bliver stedse grimmere og stedse mere vilkårlig.

Det sidste er ikke bare min subjektive mening, det er selve meningen. Postmodernister, dvs. de fleste, der er noget i kunsten, arkitekturen, kulturlivet og dets skatteyderfinansierede institutioner, nærer et irrationelt had til æstetisk opbyggelighed, klassiske former og den dybe kristne-vestlige arv. Det er noget af det, der gør dem til postmodernister – sammen med begreber som italesættelse og diskurs og det sædvanlige om dem-og-os.

Hvis vi bare begyndte at åbne øjnene, ville vi se, hvor kras den postmoderne krise er, og hvor dybt vi er sunket som civilisation i løbet af de seneste hundrede år.

Da æstetikken blev postmoderne, blev den drænet for enhver stræben efter skønhed, harmoni og fælles normer, for slet ikke at sige Gud. I dag, hvor Gud er mere død end nogensinde, synes alting splintret i bybilledet, på kunstmuseer med ny kunst og i kulturlivet generelt. Postmodernismen har sejret ad helvede til. At bygge noget, der fletter sig ind i landskabet eller lever op til klassiske idealer for, hvad øjet finder behageligt, er udelukket. Nej, det er direkte åndssvagt. At male noget, der ligner eller kræver et håndværksmæssigt talent, svarer til at begå kunstnerisk selvmord.

Læg for øvrigt mærke til, at ingen af de postmoderne ånder, hvoraf mange kom fra Frankrig, havde noget forhold til børnene, som trods alt er fremtiden, og nægtede dem anden tro end protest og forfængelighed. Det nye og rigtige var frigørelse gennem modstand og opgør med traditionen, og franske Michel Foucault tog prisen ved både at hylde islam og pædofili. Børnene var ligegyldige for postmodernisterne, ligesom de er det for postmodernismens arvtagere i dag.

Skønhed var og er småborgerligt, udlevet, undertrykkende. Det, borgerlige mennesker (sådan nogle indskrænkede og fordomsfulde væsner som jeg) kalder grimt og hæsligt, er stadig det nye sort blandt kunstnere, arkitekter og andre nomader.

Hvis intet af dette siger dig noget, så tag lige og sammenlign vor tids arkitektur med den romanske arkitektur og udsmykning fra år ca. 1000-1250, altså for tusind år siden.

Jeg véd, det lyder vildt og kommer til at virke opremsende, men prøv lige … Så vil det stå klart, hvad vi har mistet i homogene evner og kunstneriske viljer.


Prøv at google disse steder og se, hvad den kristne-vestlige civilisation kunne præstere i den »mørke middelalder« lige fra Palermo og Léon i syd til Kalundborg og Lund i nord, fra Durham, Ely og Norwich i vest til Ják i det nuværende Ungarn i øst. Jeg hentyder ikke blot til kirker og klostre, men også til forsvarsværker, udsmykning og ornamentik.

Tag f.eks. kirkerne i Hildesheim, Halberstadt, Worms, Køln, Arles, Limburg, Milano, Parma, Pisa, Lucca, Mont-Saint-Michel, Clermont-Ferrand, Caen, Bernay, Orchival, Issoire, Cardona, Taüll, La Seu d'Urgell, Toulouse, Conques, Perigueux, Talmont-sur-Gironde, Fontgombault, Cerisy-La-Forêt og Cefalu. Eller besøg paladser i Goslar, Gelnhausen, Landsberg, Ribeauvillé, og se løvestatuen i Braunschweig og dø.

Alternativt: Betragt murværker og udsmykninger i Firenze, Spoleto, Poitiers, Civray, Bamberg, Modena eller klostrene i Cluny, Moissac, Saint-Michel-de-Cuxa, Serrabone, Ripoll, Sant Pere de Rodes, San Juan de la Pena, San-Benoît-sur-Loire, Fontenay, Frontfroide, Saint-Gilles, Dijon eller Løgumkloster – der er masser at tage af – for de ligger stadig spredt ud over hele Europa, mens vi andre har travlt med at spise pomfritter, se porno eller opføre grimme postmoderne bygninger i glas og stål.

For tusind år siden var det anderledes. Og vi kan stadig få kontakt med den kristne og romanske arv. Den står der endnu, fysisk. Vi kan stadig vælge den til, hvis vi vil. Eller tør.


Kilde: L'ÂGE ROMAN. Architecture et culture de l'image au Moyen Âge classique, 1020-1250. Af Rolf Toman, Uwe Geese og Achim Bednorz (foto), Ullmann 2017, 568 illustrerede sider, €50.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og førstbliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
21.09.18, 09:23
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.09.18, 09:14
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere
Af Signe Munk
20.09.18, 13:17
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
20.09.18, 09:53
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at den er forkert. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.18, 08:01
Alligevel ønsker man nu debat om placeringen af Center for Cybersikkerhed, som blev oprettet som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed er man så omsider åben overfor både kritik og løsningsforslag. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.18, 14:33
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her