Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gamle paver i Avignon, nye paver i Bruxelles

Fremtidige historikere vil muligvis beskrive vort nuværende skisma som det sidste i rækken af store skismaer, der har kløvet kontinentets sjæl og konstitution gennem århundreder.

Vi kører ind i Avignon langs Rhône-floden, parkerer Peugeoten og spadserer ind til den gamle bykerne, og vupti er det som at blive tryllet 700 år tilbage til dengang, hvor oprørske paver residerede bag middelalderbyens tykke slotsmure, tårne, gotik og freskomalerier i direkte konkurrence med selveste Rom. Det er overvældende i sig selv, for Avignon oplevede en kulturel og økonomisk storhedstid, som stadig ses og mærkes, og skæbnen vil, at byens årlige teaterfestival er i fuld gang, hvilket forstærker oplevelsen af at gå rundt i et historisk eksperimentarium, der summer af menneskelig komedie, skæbnefortællinger og historiens vingesus.

Alligevel banker nutiden ubarmhjertigt på i kulissen. Den nye pave i skikkelse af EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er atter vraltet af sted under et topmøde, og kilder bekræfter, at han stadig drikker som en svamp, særligt i arbejdstiden. Egentlig er det bare en munter anekdote i sommervarmens dvaske nyhedsstrøm, men den kun 63-årige kommissionsformands besvær med at holde balancen illustrerer EU’s akutte og dybe krise bedre end 1.000 ord. Mens migranter strømmer til Europa, og nye millioner er på vej, mens europæerne er mere delte i synet på udviklingen end nogensinde før, ligesom udgifter og konflikter vokser i takt hermed, tosser vor tids paver i Bruxelles videre, som om alt er fjong, og intet kan gå galt.

Jeg ville ønske, det bare var teater, men det er skinbarlig virkelighed. Europa er atter ved at blive spaltet, denne gang i en dekadent og selvtilfreds lejr i vest og en stedse mere selvsikker og realistisk modpol i øst, og fremtidige historikere vil muligvis beskrive vort nuværende skisma som det sidste i rækken af store skismaer, der har kløvet kontinentets sjæl og konstitution gennem århundreder.

Det første store skisma indtraf som bekendt, da den romerskkatolske kirke i 1054 blev delt mellem paven i Rom og magthaverne i Konstantinopel af både politiske og teologiske årsager. Dermed blev kristendommen blivende tvedeling i en vestlig og en ortodoks østlig kirke en realitet.

Det næste store skisma indtraf godt 300 år senere, da uenighed blandt indflydelsesrige kardinaler i Rom førte til, at også Avignon blev til pavernes by. Paven i Avignon vandt støtte i bl.a. Frankrig, Spanien og Skotland, mens England, de nordiske riger og de fleste tyske lande fulgte Rom, og tvisten varede frem til 1417.

Det tredje store skisma i Europa indtraf med Reformationen præcis 100 år senere, da Martin Luther som den mest succesfulde åndelige reformator satte sig op imod dele af den katolske kirkes trospraksis og spaltede den europæiske kristendom i to konfessioner med tilhørende rivaliserende fyrstedømmer.

Det fjerde store skisma oplever vi såmænd i dag. Det foregår ikke i kirken, som har mistet fordums magt og pragt, men inden for den erstatningsreligion, der hedder politik og moral. Her står striden med den engelske iagttager David Goodharts rammende karakteristik mellem folk fra somewhere og politikere fra nowhere.

Politikere fra ”intet sted” er i sagens natur modstandere af grænser, nationalstater og borgerrettigheder og synes, at Rwanda må komme før Randers, eller at FN’s såkaldt holistiske flygtningepagt, der ønsker at modtage og fordele migranter verden over, bør være næste punkt på den geopolitiske dagsorden på vej mod en bedre og universel verden til trods for såvel de umiddelbare risici i modtagerlandene som de dystre demografiske prognoser forbundet med en sådan aftale, der desuden krænker de enkelte landes selvstændighed og folkeret. Det er næsten overflødigt at tilføje, at EU’s seneste forsøg på at bestikke EU-landene med en bonus på 45.000 kr. pr. migrant kun vil forværre krisen.


Netop dette forstår de folkevalgte og nationale repræsentanter i de nyvalgte østrigske, italienske og ungarske regeringer. De kommer fra specifikke, konkrete steder og skjuler det ikke. De står tværtimod ved, hvem de er, og hvad de ønsker og hvorfor, velvidende at de ikke kan få alt, men søger mulige alliancer med andre lande, der nærer samme nationale hensyn og værdier, mens de afviser bureaukraternes arkadiske fordringer som politisk galimatias. Her har vi i bedste fald begyndelsen til et nyt nationernes Europa, såre forskelligt fra det pavelige EU, der med en søvngængers sikkerhed vil få Europa til at krakelere på ny. Med folk som Jean-Claude Juncker i spidsen er det alene et spørgsmål om tid.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienskrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd - i Danmark og i Syrien. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
20.02.19, 11:43
Dansk Folkeparti kan igen få sin vilje med Lars Løkke og regeringen, uanset hvor uklogt det er. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.02.19, 13:32
Hvor mange gange skal en imam have lov til at snyde os, før det officielle Danmark skærer alle bånd til vedkommende? Læs mere
Af Nauja Lynge
19.02.19, 11:04
Eksperimentets vigtigste redskab er offerkortet, som trækkes efter forgodtbefindende. Typisk sker det (som nu) i en valgkamp, eller når man vil opnå noget fra dansk side. Læs mere
Af Jesper Guldbrandsen
19.02.19, 10:56
Det er ikke dem, som rejser på de største strækninger, der kommer til at mærke konsekvenserne. Læs mere
Af Anders Vistisen
19.02.19, 10:06
Når EU og pro-europæeren Morten Løkkegaard skal indstille det moralske kompas, bliver hånden holdt over vennerne, mens de upopulære regeringer skal straffes Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.02.19, 12:03
Forfatterne kan da ikke selv tro på, at problemerne kan løses. Læs mere
Af Josephine Fock
18.02.19, 08:01
De konstante lovændringer på udlændingeområdet har enorme konsekvenser for mennesker med flygtningebaggrund. Samtidig efterlader stramningerne frivillige i meget vanskelige dilemmaer i forhold til flygtninges sundhed, familiesammenføring og integration Læs mere
Af Nauja Lynge
17.02.19, 17:40
Klogt; for det er nemlig blevet på bekostning af børn og unge, at uddannelse, sundhed og socialområdet nedprioriteres til fordel for kommissioner. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her