Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Popkulturen har kidnappet dansk radio

Der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering.

Du kender det godt: Du sidder fast i en bilkø og tænder bilradioen for at blive distraheret, underholdt eller endnu mere håbefuldt: oplyst. Tænk, hvis en af de utallige radiostationer på fm-båndet spillede musik, der kunne vække din menneskelige ånd, bedst som du er lukket inde i urbanitet, ensrettede veje og byernes overbefolkning, eller du ramlede ind i en samtale, der kunne gøre dig engageret og klogere, måske endda hvad angår kunst, ny videnskab, klassisk litteratur eller fabelagtige ingeniørmæssige konstruktioner fra Leonardo da Vincis verden til i dag.

Men nej. Du scroller programmerne igennem. Det kan ikke passe: Så ringe kan udbuddet da ikke være i det ellers så illuminerede og teknologisk fremskredne 21. århundrede. Fra det politisk ophøjede DR til den mest ydmyge lokalradio et asfalteret sted mellem Smørum og Ballerup lyder de samme toner af ikkenyheder og popmusik, ja, identiske numre med præcis de samme åndssvage poptekster fra poptøser og popdrenge, der manisk gentager enslydende omkvæd om sex, mere sex og I don't give a fuck. Musik, for så vidt som det overhovedet giver mening at tale om musik på dansk radio, betyder popmusik.

Vist er min hukommelse ikke noget at prale af, men jeg husker endnu en tid, hvor man kunne åbne radioen på et vilkårligt tidspunkt af dagen og møde musik i flere genrer og stilarter, herunder jazz, klaver, ensembler, opera, kor, blues, rock, punk og heavy metal, et blandet og forfinet sortiment målrettet forskellige smagsløg og temperamenter helt ulig den pop, der nu har erobret de radiofoniske frekvenser totalt. Er det tegn på demokratismens triumf? Ligestillingen af alting? Den udbredte dovenskab, den grasserende fordummelse hos medier og redaktører, der egentlig ikke behøver løbe med tidsånden, men kunne tilbyde pluralisme og alternativer? Døm selv.

Du tænker måske, at det er et tilfælde, men tro mig, det er det ikke. Dansk radio er blevet kidnappet af popkultur, bling, materialisme og billige tekster om at kneppe natten lang, når man nu alligevel ikke er i stand til at få noget fornuftigt ud af dagen.

Nogle vil måske svare, at det kun er godt, at kvinder nu også synger om sex. Så får kvinderne mere magt, og så bliver kønnene jo lige, ikke sandt? Jeg ville derimod ønske, vi ville gemme alt det knepperi til vores privatliv og skrive sange om mere og andet, f.eks. om tab, aldring, tvivl, tragedier, eksistentielle kampe samt – og endnu mere utopisk – at dansk radio ville spille andet end popmusik og dermed vedligeholde den tradition, som europæisk musik bygger på.

Musikken er kontinentets adelsmærke og noget af det, der udmærker os fra andre civilisationer og kulturer. Det er i høj grad musikken, der gjorde vores forfædre til dem, de var, før vi andre blev poptøser.

Det var i Europa, at lyse hoveder begyndte at skrive musikken ned som noder, så den kunne gentages, huskes og overleve nuets og generationernes almindelige kaos, og dermed skabte, hvad vi nu kalder den klassiske arv, der varetages af professionelle og nørder på konservatorier, sangskoler osv., men bliver stedse mere fjern og fremmed for populærkulturen.

Musikken kom fra kirkerne, fra salmerne, fra komponisterne, fra genier som Bach, Brahms og Beethoven, men i dag nøjes vi gerne, hvis ikke ligefrem henrykt, med de nyeste poptoner fra USA, København og Aarhus, ligesom unge kvinder spejler sig i poptøser fra hele verden uden ret meget tøj på og udsyn eller karakter, for nu ikke at sige med hjerner på størrelse med ærter.

For at lave et internationalt hit skal du lyde international, det er en del af miseren. Globaliseringen, som vi, mig selv inklusive, havde så store forventninger til i det fornøjelige og optimistiske årti efter Murens fald, formøbler forskelligheden og dyrker den laveste fællesnævner overalt, hvor den sejrer, ligeledes musikalsk.

Vist er der masser af musik på diverse tjenester og digitale fora. Men der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering. Det sidste er der nemlig en kur imod. Det første lader til at være en irreversibel bølge fra morgen til aften.

Jeg forstår det ikke, men folk lader til at være glade eller i hvert fald stille sig tilfredse med den pop, de bliver tilbudt fra 87-108 MHz på fm-båndet.

Det kan ikke være solen eller varmen. For den får som bekendt også en ende.

Det må være, fordi poppen tilfredsstiller noget umiddelbart i vores biologiske væsen. Men det er ikke den, der gør os til mennesker.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
22.02.19, 20:24
4 ud af 5 efterkommere er uintegrerede. Mindst. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.02.19, 16:32
Når justitsministeren ikke er villig til at beskytte befolkningen, så burde han gå. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.02.19, 14:00
Partiet mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienkrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd – i Danmark og i Syrien. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her