<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Popkulturen har kidnappet dansk radio

Der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering.

Du kender det godt: Du sidder fast i en bilkø og tænder bilradioen for at blive distraheret, underholdt eller endnu mere håbefuldt: oplyst. Tænk, hvis en af de utallige radiostationer på fm-båndet spillede musik, der kunne vække din menneskelige ånd, bedst som du er lukket inde i urbanitet, ensrettede veje og byernes overbefolkning, eller du ramlede ind i en samtale, der kunne gøre dig engageret og klogere, måske endda hvad angår kunst, ny videnskab, klassisk litteratur eller fabelagtige ingeniørmæssige konstruktioner fra Leonardo da Vincis verden til i dag.

Men nej. Du scroller programmerne igennem. Det kan ikke passe: Så ringe kan udbuddet da ikke være i det ellers så illuminerede og teknologisk fremskredne 21. århundrede. Fra det politisk ophøjede DR til den mest ydmyge lokalradio et asfalteret sted mellem Smørum og Ballerup lyder de samme toner af ikkenyheder og popmusik, ja, identiske numre med præcis de samme åndssvage poptekster fra poptøser og popdrenge, der manisk gentager enslydende omkvæd om sex, mere sex og I don't give a fuck. Musik, for så vidt som det overhovedet giver mening at tale om musik på dansk radio, betyder popmusik.

Vist er min hukommelse ikke noget at prale af, men jeg husker endnu en tid, hvor man kunne åbne radioen på et vilkårligt tidspunkt af dagen og møde musik i flere genrer og stilarter, herunder jazz, klaver, ensembler, opera, kor, blues, rock, punk og heavy metal, et blandet og forfinet sortiment målrettet forskellige smagsløg og temperamenter helt ulig den pop, der nu har erobret de radiofoniske frekvenser totalt. Er det tegn på demokratismens triumf? Ligestillingen af alting? Den udbredte dovenskab, den grasserende fordummelse hos medier og redaktører, der egentlig ikke behøver løbe med tidsånden, men kunne tilbyde pluralisme og alternativer? Døm selv.

Du tænker måske, at det er et tilfælde, men tro mig, det er det ikke. Dansk radio er blevet kidnappet af popkultur, bling, materialisme og billige tekster om at kneppe natten lang, når man nu alligevel ikke er i stand til at få noget fornuftigt ud af dagen.

Nogle vil måske svare, at det kun er godt, at kvinder nu også synger om sex. Så får kvinderne mere magt, og så bliver kønnene jo lige, ikke sandt? Jeg ville derimod ønske, vi ville gemme alt det knepperi til vores privatliv og skrive sange om mere og andet, f.eks. om tab, aldring, tvivl, tragedier, eksistentielle kampe samt – og endnu mere utopisk – at dansk radio ville spille andet end popmusik og dermed vedligeholde den tradition, som europæisk musik bygger på.

Musikken er kontinentets adelsmærke og noget af det, der udmærker os fra andre civilisationer og kulturer. Det er i høj grad musikken, der gjorde vores forfædre til dem, de var, før vi andre blev poptøser.

Det var i Europa, at lyse hoveder begyndte at skrive musikken ned som noder, så den kunne gentages, huskes og overleve nuets og generationernes almindelige kaos, og dermed skabte, hvad vi nu kalder den klassiske arv, der varetages af professionelle og nørder på konservatorier, sangskoler osv., men bliver stedse mere fjern og fremmed for populærkulturen.

Musikken kom fra kirkerne, fra salmerne, fra komponisterne, fra genier som Bach, Brahms og Beethoven, men i dag nøjes vi gerne, hvis ikke ligefrem henrykt, med de nyeste poptoner fra USA, København og Aarhus, ligesom unge kvinder spejler sig i poptøser fra hele verden uden ret meget tøj på og udsyn eller karakter, for nu ikke at sige med hjerner på størrelse med ærter.

For at lave et internationalt hit skal du lyde international, det er en del af miseren. Globaliseringen, som vi, mig selv inklusive, havde så store forventninger til i det fornøjelige og optimistiske årti efter Murens fald, formøbler forskelligheden og dyrker den laveste fællesnævner overalt, hvor den sejrer, ligeledes musikalsk.

Vist er der masser af musik på diverse tjenester og digitale fora. Men der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering. Det sidste er der nemlig en kur imod. Det første lader til at være en irreversibel bølge fra morgen til aften.

Jeg forstår det ikke, men folk lader til at være glade eller i hvert fald stille sig tilfredse med den pop, de bliver tilbudt fra 87-108 MHz på fm-båndet.

Det kan ikke være solen eller varmen. For den får som bekendt også en ende.

Det må være, fordi poppen tilfredsstiller noget umiddelbart i vores biologiske væsen. Men det er ikke den, der gør os til mennesker.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere