Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Taberne bliver de nye vindere i europæisk politik

Mainstreampartier i hele Vesteuropa har snart sagt ingen løsninger på noget som helst fra Union til immigration og forsvar. Men vi kan se til Østrig efter inspiration.

Det er ikke kun den engelske enfant terrible Nigel Farage eller den danske rigmand Lars Seier Christensen, der siger det: At Storbritannien skal tage sin hat og paraply og forlade Bruxelles hurtigst muligt. Og at premierminister Theresa May ikke kan løse Brexitknuden, fordi hun er alt for blød og alt for mainstream.

Der venter muligvis Storbritannien bedre økonomiske muligheder udenfor end indenfor. Jeg ved det ikke. Men noget tyder på, at flere briter ønsker at forlade EU i dag end i 2015.

Forleden skred Boris Johnson, udenrigsministeren. Det går for langsomt, mente han. Ikke engang han, de Konservatives centerforward, har kunnet få ting til at ske. Han er tilsyneladende omringet af politikere, hvis eneste vilje er ikke at ville noget, uanset hvad et flertal i befolkningen har stemt sig til.

Sagen er – og den begrænser sig ikke til de engelske øer – at mainstreampartier i hele Vesteuropa snart ingen løsninger har på noget som helst fra union til immigration og forsvar. Præcis som lektor emeritus Henrik Jensen skrev her i avisen i anledning af topmødet i Nato med denne rammende karakteristik:

»Efter Anden Verdenskrig smeltede alle europæiske hære, flåder og luftstyrker væk, eller rettere: De blev vekslet om til velfærdsstater. Det levede vi fedt af i mange år, men nu siger alle solemærker, at det er ved at være slut, ligesom med den politiske konsensus, som bar denne fede fase.«

Centrum, som vi længe har fæstnet vores konstitutionelle lid til, kan hverken holde sammen på noget eller handle, se bare på Merkels Tyskland. Hvad det politiske centrum kan, er med en aktuel metafor at sparke bolden til hjørne, trække tiden ud og med nød og næppe undgå at tabe i den forlængede spilletid.

Oprør er begyndt indefra, malingen skaller af, de etablerede partier slår sprækker, fundamentet skrider, mens de nominelle magthavere lige præcis holder skindet på næsen. Det kan næppe blive ved med at gå, for om et øjeblik følger straffesparkskonkurrencen, som vil sende det ene hold hjem. Bliver det Merkels? Bliver det Mays?

Imens skælder journalister, skuespillere og mediekendisser dagligt ud på Trump, hvis ikke helt generelt på ”populisterne”, dvs. alle, som ikke er glade og søde og venner med de rigtige meninger. De udviser en taberattitude, vrænger Lars Trier Mogensen i DR’s Deadline. Mogensen glemmer bare konteksten. Som er, at så længe centrum ingen svar har på det, der opleves som de største strukturelle problemer, vil folk søge mod højre eller venstre, sådan som det sker så eklatant fra Italien i syd til Sverige i nord, hvor Sverigedemokraterne såmænd står til at kunne blive det største parti i Riksdagen ved det kommende valg til september.


Den såkaldte elite på midten har kun sig selv at takke for denne udvikling.

Søger man alternativer til den aktuelle handlingslammelse på midten af europæisk politik, kan man imidlertid se til Østrig, hvor en ny og handlekraftig konservativ regering er tiltrådt og ironisk nok samtidig har overtaget EU’s formandskab. Timingen er sigende for de muligheder, der pludselig åbner sig for utilfredse europæere efter flere årtier med stilstand og accept af tingenes uorden for så vidt angår union, immigration og forsvar.


Med hensyn til den muslimske tilstrømning ønsker den østrigske regering, hvad den selv kalder en kopernikansk revolution, navngivet efter den polske astronom Nikolaus Kopernikus, der studerede i Italien i årene omkring 1500 og vendte op og ned på det dengang vedtagne verdensbillede med sin teori om universets opbygning. Ifølge Kopernikus var jordkloden ikke et ubevægeligt centrum, men en af flere planeter, der cirkulerer rundt om solen med en daglig rotation om sin akse.

På samme måde med Europa. EU er ikke et ubevægeligt centrum, men en af flere planeter, der cirkulerer rundt om endnu flere nationer, der ledes af de pågældende folk med hver deres sprog, kultur og historie. Det er de forskellige folkeslag, der er solen, ikke de dyrt betalte bureaukrater i Bruxelles.

Men sammenligningen går videre endnu. For på samme måde som i 1500-tallets Europa kan dogmet om asyl og immigration, der har stået så stærkt de seneste generationer, afskaffes, hvis de empiriske observationer tilsiger det. Det er her vendingen ligger. I et nyt verdensbillede.

Kopernikus’ skrift om det nye verdenssystem spredtes tidligt i 1500-tallet blandt venner og kolleger, men han afstod selv fra at offentliggøre det. Polakken var en traditionel mand og dertil lønnet af kirken. Anderledes med den nuværende østrigske regering. Den siger ligeud, hvad den har erfaret og ønsker, nemlig at asylindvandringen destabiliserer Europa, hvorfor asylretten i sin nuværende form må afskaffes.


Det er en helt ny politik, der tidligere kun kom fra kritikere og partier uden for parlamentarisk indflydelse. Nu kommer den fra Østrigs statsminister Sebastian Kurz. Det peger fremad. For det er afgørende, hvem der tager tæskene og står på mål for et nyt Europa baseret på realisme og national selvbestemmelse i de mest vitale spørgsmål.

Hvis ”nedefra” og ”oppefra” virker sammen, kan taberne blive de nye vindere i europæisk politik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
17.07.18, 00:24
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.07.18, 19:54
Aarhus har fået verdens største havnebad tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels Læs mere
Af Anders Vistisen
16.07.18, 12:26
Danmark bør sigte efter at bruge to pct. af bnp på forsvaret. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.07.18, 17:11
Mener vi danskere virkelig, at enhver, der kaster med mudder og taler ned til udlændinge, skal vælges? Har vi ingen krav til politikerne om vores fremtid? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.07.18, 10:34
Kultur og islam stikker dybere end til et juridisk eller filosofisk spørgsmål om skyld og ansvar. Kulturer spørger ikke om lov. Læs mere
Af Anna Thygesen
13.07.18, 15:21
Det er mig en gåde, hvorfor mange danskere opfatter enhver form for national stolthed som racistisk og udskammer og håner folk, der tillader sig at være stolte over at være danske. Læs mere
Af Susanne Westhausen
13.07.18, 10:21
Danskerne er helt vilde med delevenlige og bæredygtige løsninger. Nu må vi få øjnene op for at dele ejerskabet til virksomhederne! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
12.07.18, 22:38
Det er betegnende, at Cepos’ direktør systematisk forbigår de tal, der fortæller om konsekvenserne af den muslimske/ikkevestlige indvandring. Læs mere
Af Naser Khader
12.07.18, 14:54
Hvis de arabiske lande har et ønske om at klare sig bedre, så er der nogle ”sygdomme” på hjemmefronten, som skal behandles først. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.07.18, 13:45
Det er slut med dansk eneret over velfærdsområdet, ligesom den danske model bliver udhulet efter ny EU-indblanding Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her