Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Taberne bliver de nye vindere i europæisk politik

Mainstreampartier i hele Vesteuropa har snart sagt ingen løsninger på noget som helst fra Union til immigration og forsvar. Men vi kan se til Østrig efter inspiration.

Det er ikke kun den engelske enfant terrible Nigel Farage eller den danske rigmand Lars Seier Christensen, der siger det: At Storbritannien skal tage sin hat og paraply og forlade Bruxelles hurtigst muligt. Og at premierminister Theresa May ikke kan løse Brexitknuden, fordi hun er alt for blød og alt for mainstream.

Der venter muligvis Storbritannien bedre økonomiske muligheder udenfor end indenfor. Jeg ved det ikke. Men noget tyder på, at flere briter ønsker at forlade EU i dag end i 2015.

Forleden skred Boris Johnson, udenrigsministeren. Det går for langsomt, mente han. Ikke engang han, de Konservatives centerforward, har kunnet få ting til at ske. Han er tilsyneladende omringet af politikere, hvis eneste vilje er ikke at ville noget, uanset hvad et flertal i befolkningen har stemt sig til.

Sagen er – og den begrænser sig ikke til de engelske øer – at mainstreampartier i hele Vesteuropa snart ingen løsninger har på noget som helst fra union til immigration og forsvar. Præcis som lektor emeritus Henrik Jensen skrev her i avisen i anledning af topmødet i Nato med denne rammende karakteristik:

»Efter Anden Verdenskrig smeltede alle europæiske hære, flåder og luftstyrker væk, eller rettere: De blev vekslet om til velfærdsstater. Det levede vi fedt af i mange år, men nu siger alle solemærker, at det er ved at være slut, ligesom med den politiske konsensus, som bar denne fede fase.«

Centrum, som vi længe har fæstnet vores konstitutionelle lid til, kan hverken holde sammen på noget eller handle, se bare på Merkels Tyskland. Hvad det politiske centrum kan, er med en aktuel metafor at sparke bolden til hjørne, trække tiden ud og med nød og næppe undgå at tabe i den forlængede spilletid.

Oprør er begyndt indefra, malingen skaller af, de etablerede partier slår sprækker, fundamentet skrider, mens de nominelle magthavere lige præcis holder skindet på næsen. Det kan næppe blive ved med at gå, for om et øjeblik følger straffesparkskonkurrencen, som vil sende det ene hold hjem. Bliver det Merkels? Bliver det Mays?

Imens skælder journalister, skuespillere og mediekendisser dagligt ud på Trump, hvis ikke helt generelt på ”populisterne”, dvs. alle, som ikke er glade og søde og venner med de rigtige meninger. De udviser en taberattitude, vrænger Lars Trier Mogensen i DR’s Deadline. Mogensen glemmer bare konteksten. Som er, at så længe centrum ingen svar har på det, der opleves som de største strukturelle problemer, vil folk søge mod højre eller venstre, sådan som det sker så eklatant fra Italien i syd til Sverige i nord, hvor Sverigedemokraterne såmænd står til at kunne blive det største parti i Riksdagen ved det kommende valg til september.


Den såkaldte elite på midten har kun sig selv at takke for denne udvikling.

Søger man alternativer til den aktuelle handlingslammelse på midten af europæisk politik, kan man imidlertid se til Østrig, hvor en ny og handlekraftig konservativ regering er tiltrådt og ironisk nok samtidig har overtaget EU’s formandskab. Timingen er sigende for de muligheder, der pludselig åbner sig for utilfredse europæere efter flere årtier med stilstand og accept af tingenes uorden for så vidt angår union, immigration og forsvar.


Med hensyn til den muslimske tilstrømning ønsker den østrigske regering, hvad den selv kalder en kopernikansk revolution, navngivet efter den polske astronom Nikolaus Kopernikus, der studerede i Italien i årene omkring 1500 og vendte op og ned på det dengang vedtagne verdensbillede med sin teori om universets opbygning. Ifølge Kopernikus var jordkloden ikke et ubevægeligt centrum, men en af flere planeter, der cirkulerer rundt om solen med en daglig rotation om sin akse.

På samme måde med Europa. EU er ikke et ubevægeligt centrum, men en af flere planeter, der cirkulerer rundt om endnu flere nationer, der ledes af de pågældende folk med hver deres sprog, kultur og historie. Det er de forskellige folkeslag, der er solen, ikke de dyrt betalte bureaukrater i Bruxelles.

Men sammenligningen går videre endnu. For på samme måde som i 1500-tallets Europa kan dogmet om asyl og immigration, der har stået så stærkt de seneste generationer, afskaffes, hvis de empiriske observationer tilsiger det. Det er her vendingen ligger. I et nyt verdensbillede.

Kopernikus’ skrift om det nye verdenssystem spredtes tidligt i 1500-tallet blandt venner og kolleger, men han afstod selv fra at offentliggøre det. Polakken var en traditionel mand og dertil lønnet af kirken. Anderledes med den nuværende østrigske regering. Den siger ligeud, hvad den har erfaret og ønsker, nemlig at asylindvandringen destabiliserer Europa, hvorfor asylretten i sin nuværende form må afskaffes.


Det er en helt ny politik, der tidligere kun kom fra kritikere og partier uden for parlamentarisk indflydelse. Nu kommer den fra Østrigs statsminister Sebastian Kurz. Det peger fremad. For det er afgørende, hvem der tager tæskene og står på mål for et nyt Europa baseret på realisme og national selvbestemmelse i de mest vitale spørgsmål.

Hvis ”nedefra” og ”oppefra” virker sammen, kan taberne blive de nye vindere i europæisk politik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
20.02.19, 11:43
Dansk Folkeparti kan igen få sin vilje med Lars Løkke og regeringen, uanset hvor uklogt det er. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.02.19, 13:32
Hvor mange gange skal en imam have lov til at snyde os, før det officielle Danmark skærer alle bånd til vedkommende? Læs mere
Af Nauja Lynge
19.02.19, 11:04
Eksperimentets vigtigste redskab er offerkortet, som trækkes efter forgodtbefindende. Typisk sker det (som nu) i en valgkamp, eller når man vil opnå noget fra dansk side. Læs mere
Af Jesper Guldbrandsen
19.02.19, 10:56
Det er ikke dem, som rejser på de største strækninger, der kommer til at mærke konsekvenserne. Læs mere
Af Anders Vistisen
19.02.19, 10:06
Når EU og pro-europæeren Morten Løkkegaard skal indstille det moralske kompas, bliver hånden holdt over vennerne, mens de upopulære regeringer skal straffes Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.02.19, 12:03
Forfatterne kan da ikke selv tro på, at problemerne kan løses. Læs mere
Af Josephine Fock
18.02.19, 08:01
De konstante lovændringer på udlændingeområdet har enorme konsekvenser for mennesker med flygtningebaggrund. Samtidig efterlader stramningerne frivillige i meget vanskelige dilemmaer i forhold til flygtninges sundhed, familiesammenføring og integration Læs mere
Af Nauja Lynge
17.02.19, 17:40
Klogt; for det er nemlig blevet på bekostning af børn og unge, at uddannelse, sundhed og socialområdet nedprioriteres til fordel for kommissioner. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.02.19, 13:33
Statsrevisorerne bør honoreres efter fremmøde. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her