Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Cepos-direktør springer ud som Politiken-klon

Tror Martin Ågerup – efter alle disse debatter og alle disse år – at islam bare er en religion som alle andre?

»Det er kun et lille mindretal af nydanskere fra muslimske lande, som er praktiserende muslimer«, skriver direktør for den liberale tænketank Cepos i et af sine første blogindlæg. Hvor han har denne besynderlige påstand fra, er lige så klart som Nilens plumrede vand. Det vender vi tilbage til.

For tillad mig først at komplimentere Martin Ågerup.

Jeg anede ikke, han mente noget som helst om muslimer i Danmark. Sidst jeg bad ham forholde sig til den sociale virkelighed udenfor Slotsholmen, svarede han noget i retning af, at Cepos ikke er et politisk parti og derfor ikke kan interessere sig for alt. Jeg efterlyste nu heller ikke et nyt parti. Jeg efterlyste bl.a., at vi, der egentlig hører til tænketankens stampublikum, kunne få en fornemmelse af, at Cepos godt véd, at den islamiske indvandring finder sted, og at den er et af de mest centrale emner for såvidt angår nationens fremtid.

Men nej, der var lukket og slukket. Direktøren lod i det hele taget til at kere sig mere om sin nye mobiltelefon end om fædrelandet.

Men jeg tog åbenbart fejl. Martin Ågerup tager nu bladet fra munden og hævder, at »vi gammeldanskere skal møde muslimske nydanskere med respekt og tolerance«. Jeg har svært ved at goutere denne generalisering, der lyder som et forsinket ekko af 90'erne. I min bog er respekt noget, man gør sig fortjent til, hvorfor jeg specifikt har mere respekt for muslimer i arbejde end for Martin Ågerups civilcourage.

Her kommer han pludselig farende og mener, at det i mange år var »meget vanskeligt at rejse en debat om de problemer, som opstår i forbindelse med indvandring« (uden at han mig bekendt deltog i samme debat eller støttede dem, der gjorde), for straks efter at konkludere, at det »i dag ofte er kritikerne af indvandring, der er problemet«.

Jamen, altså. Hvis det ikke havde været for kritikerne, havde vi slet ikke fået debatten. Og står det til de kræfter, som Ågerups påbud om en særlig omgangstone over for muslimer læner sig op ad – med ét ord: dagbladet Politiken – ville det være bedre, at vi helt afstod fra at tage den.

Martin Ågerups demonstrative generalisering om, at vi, de gamle danskere, skal bukke og neje for en bestemt etnisk og religiøs befolkningsgruppe, er ikke engang det værste. Det værste er, at han fortsat nægter at forholde sig til masseindvandringens empiriske konsekvenser overalt i Vesteruopa i løbet af den seneste generation.

Fra Kiruna i nord til Catania i syd, fra Brest i vest til Bratislava i øst har islamisk indvandring vist sig at føre islamiske normer med sig, herunder en stedse stærkere antipati mod vestlige traditioner, normer og ideer, især blandt anden og tredje generation.

Forestiller Martin Ågerup sig mon, at Danmark anno 2028 vil have mere ytrings- og forsamlingsfrihed, færre parallelsamfund, mindre terror, færre overfald og voldtægter, mere respekt for politi og myndigheder, færre indvandrerbander og faldende udgifter til rets-, fængsels- og socialvæsen? Eller er det mon noget med, at den massive indvandring til Danmark og resten af Vesteuropa vil vise sig at være en god forretning på langt sigt? I så fald: Hvor langt?

Læg her mærke til, at selv den undersøgelse fra 2009, Martin Ågerup henviser til, og som hans tænketank såmænd har finansieret, netop konkluderer, at indvandring fra ikke-vestlige lande medfører mindre tillid. Det skyldes ikke mindst, at indvandrerne har mindre tillid til såvel etniske danskere som til andre indvandrere end den generelle tillid danskerne imellem. Jo flere muslimer, jo mindre tillid og integration.

Mit gæt er, at Martin Ågerups nylige interesse for normer er en tynd fernis, og at hans synspunkter kun er til pynt. Lige så vidende, Cepos-direktøren er om økonomi, lige så uvidende er han om kulturers betydning for mennesker af kød og blod, hvorfor han ender i en forsinket liberal puritanisme, der måske nok kan pudse hans glorie og sikre ham velbetalt ansættelse efter Cepos, men næppe er til nogen hjælp for de danskere, der vokser op i Albertslund, Vollsmose eller i et af de mange andre berigede områder, presset af såvel immigration som kommunal multikulti-ideologi.

Men det er som nævnt kun et lille mindretal af nydanskere fra muslimske lande, der er praktiserende muslimer, bedyrer Martin Ågerup. Hvad mener han?

Er Martin Ågerup ubekendt med, at burka, niqab og tildækkede kvinder og piger er islam i praksis? Tror han mon, at forestillingerne om mandlig ære og kvindelig skam blandt muslimer kommer ud af det blå? Bilder han sig ind, at den udbredte sociale kontrol, især overfor piger, der ser sig om efter et andet liv end det, der står beskrevet i Koranen, er en tilfældighed? Tror Cepos-direktøren – efter alle disse debatter og alle disse år – at islam bare er en religion som alle andre?

Det er ikke til at vide, når Martin Ågerup ikke selv aner sine levende råd.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.