Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Forstå populismen: Eliterne har svigtet folket i det ene land efter det andet

Det er, som forfatteren til en ny bog om populisme elegant formulerer det, slut med at lave resten af verden om; nu gælder det om at forhindre, at den laver os om.

Her er så en fagbog, som i gamle dage, dvs. for blot 10 år siden, ville være blevet anmeldt og diskuteret vidt og bredt i dagspressen. I dag eksisterer sådanne bøger slet ikke, hvis man skal tro de fleste dagblade.

Jeg ved ikke hvorfor. Folk er slet ikke så dumme og uinteresserede, som aviserne gør dem til. Men ak, tiderne skifter, og det meste går ned ad bakke. Til gengæld er vi gode til at drikke sjusser i varmen og uddele 12-taller i skole, gymnasium og på universitetet.

Men her er der endelig lidt klasse. Anna Libak, som tidligere slog sine folder i Weekendavisen og Berlingske, men i dag leverer indhold til dem, der måtte ønske det, har skrevet en befriende kold og klar bog om populisme med titlen Forstå populismen!

Ikke en skælde-ud-bog, ikke en sæk af fordømmelser, ikke den sædvanlige lirumlarum om Trump & Co., men klargørende analytisk, skrevet op imod den tyske idéhistoriker Jan-Werner Müllers til gengæld meget omtalte bog om samme emne.

Hvis du vil forstå populismen, og ikke bare positionere dig i forhold til den eller bruge den som politisk skældsord mod alle dem, du hader, så skal du have fat i Libaks fremstilling. Glem ham tyskeren.

Libak argumenterer for, at populismen ikke er en sygdom eller hjerneblødning i de europæiske befolkninger, men et symptom på, at eliterne – de politiske, økonomiske og kulturelle – ganske har fortiet globaliseringens og folkevandringens negative sider. Det har de haft deres grunde til, men nu lakker det mod enden. De bliver gennemskuet i disse år.

Eftersom demokratier lever af en vekselvirkning mellem folk og elite, kan eliterne ikke bare køre deres eget løb og foragte hoben. Men det er netop, hvad der er sket i Europa på grund af EU og de toneangivende internationalistiske forventninger til alting, eksemplificeret af den tyske kansler og de højest betalte EU-folk, jeg ikke engang har lyst til at nævne navnene på.

Det er eliterne, der har svigtet folket i det ene land efter det andet. Det er eliterne, der fræser derudad og ser ned på folks ægte bekymring i forhold til den ekspansive migration, kampen om arbejdspladserne i den globale økonomi, velfærdsstaternes sociale ydelser og den fortsatte islamiske terror i Vesteuropa. Det er eliterne, der lader som om, at Vesten besidder samme magt som før, mens sandheden er, at Vesten udfordres, ikke blot af migration og asylvandring, men så sandelig også af de nye økonomiske lokomotiver Kina, Indien, Brasilien, Indonesien og Mexico.

Populismen er ikke den manifesterede ondskab, men et symptom på, at den politiske kæde er hoppet af i perioden efter Den Kolde Krig. De rige, magtfulde og systemtro sidder på og hjuler rundt. Men cyklen står stille. Vælgerne efterlyser i stort mål en ny politik og en helt anden realisme. Måske kan vi kalde det en systemforandring, skønt jeg vil se det, før jeg tror det. Men det er, som Anna Libak, elegant formulerer det, slut med at lave resten af verden om; nu gælder det om at forhindre, at den laver os om.

Her ligger en konservativ revolution gemt, en helt ny indstilling. Spørgsmålet er blot, om den vil blive forløst.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
21.10.18, 14:10
Kineserne siger, at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.18, 08:20
Uhyggeligt at fanatikere vil forhindre skatteministeren i at tale med tobaksindustrien Læs mere
Af Mikael Jalving
21.10.18, 07:30
Demokrati er et slagord i Vesten, længe før det kan nå at slå rod i Østen. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.18, 20:34
Tonen i debatten er en trussel mod folkestyret Læs mere
Af Nauja Lynge
20.10.18, 18:21
De senere måneders skandaler i den private sektor, ikke mindst i bankverdenen, må få os til at overveje, om den markedsøkonomi, som i dag er grundlaget for den vestlige verdens konstante fokus på vækst og profit, er gået for langt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.18, 16:03
Det mener flertallet i det australske senat ikke. Så er man nemlig »white supremacist«. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
19.10.18, 12:29
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling. Milliarder, som kunne bruges på sundhed, de ældre, uddannelse osv., ryger i de forkerte hænder. Og vi gør meget lidt for at undgå det. Læs mere
Af Anna Thygesen
19.10.18, 11:21
Som man siger i sladderbranchen, så kommer pressen også til den onde skilsmisse, når man selv har inviteret til det romantiske bryllup. Sådan er gamet desværre, og det har Ilse Jacobsen og Morten Albæk måske lært den seneste uges tid. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
19.10.18, 11:21
De store aktionærers kortsigtede interesser er bankbestyrelsers eneste fokus. Det går ikke – slet ikke når de er megastore. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.10.18, 11:02
– når man betaler over halvdelen af lønnen i skat, og staten ingen grænser kender for, hvad den vil blande sig i. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her