Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kynisk italiener læst som kirurg

1500-tallet t/r. takket være det lille uafhængige forlag Helikon i Hasselager.

Det er ikke hver dag, man har mulighed for at læse klartekst fra 1500-tallet. Men for 148 kr. kan du få fingre i Fritz Wolders glimrende oversættelse af Francesco Guicciardinis Råd og refleksioner og for en tid aristokratisk glemme alt om det ævl og bævl, der ellers dominerer den politiske samtale i vore dage.

Guicciardini, f. 1483, hævder ikke, at nogle kulturer er bedre end andre. Han minder os bare om, at politisk magt er uundgåelig, og at den i bedste fald skal korrigere de menneskelige svagheder. Denne simple leveregel har han fra Firenze og byens tumultariske forhold i 1500-tallets begyndelse, som ligeledes fostrede den mere kendte fyrsterådgiver Niccolò Machiavelli.

Guicciardini er ikke alene åndshistorisk beslægtet med Machiavelli, de havde kontakt og korresponderede, men han gik mere stille med dørene og skabte sig kun unødigt uvenner, ligesom han formåede at skabe en strålende karriere i Mediciernes sold.

Intet er mere værdifuldt end venner, skrev han; ikke fordi han elskede mennesker, men fordi venner gavner og uvenner skader på tidspunkter og steder, hvor man aldrig ville have forventet det. Guicciardinis skrifter, der alle udkom posthumt, var derfor heller ikke beregnet for det store publikum, men kun for en lille kreds, da han tvivlede på, at offentligheden kunne læse indenad.

Hans råd er almene såvel som politiske. Han var, hvis man skal sige det kort, realist. Andre vil kalde ham kyniker. Han troede ikke på gøglere og fantaster. Han afviste eventyr og ungdommelig optimisme. Han troede mere på erfaring end rationalitet. I en central sentens hedder det således:

»Ingen bør forlade sig så meget på fornuften, at han tror, at den er tilstrækkelig og ikke behøver erfaringen. Selv den klogeste, som har haft med praktiske anliggender at gøre, vil have oplevet, at man med erfaringen kommer til at forstå mange ting, som det er umuligt at forstå alene ved hjælp af fornuften.«

Fornuft alene udmønter sig sjældent i dømmekraft. Forhåbninger lige så lidt. Man kan godt som en anden rockmusiker forestille sig en bedre verden, skønt det bliver den ikke bedre af. Det er allerhøjst følelserne, der stiger. I stedet bør man tage den eksisterende verden på sig og virke i den efter bedste evne i respekt for den modgang og de tilfældigheder, man møder undervejs.

Her hjælper en vis portion stivsind og konservatisme, minder Guicciardini os om i sit allerførste råd: »Da alt her i verden hele tiden ændrer sig og er underkastet tusind tilfældigheder, kan det over et længere tidsrum meget vel ske, at den der har holdt fast i sit stivsind, får ret.«

Her bliver den italienske kyniker interessant, synes jeg. Mens han er helt på det rene med, at mennesket mere end noget andet er drevet af selvinteresse og ære, hvortil hører en irriterende hungren efter anseelse, samt at man ikke kan lave om på disse elementære kræfter og denne verden, tager han øjeblikket på sig og leverer en række maksimer, som indeholder mere end et gran af sandhed. F.eks. denne:

»Hvis du nærer mistillid til en anden, kan du kun føle dig virkelig sikker, hvis din stilling er sådan, at han ikke kan skade dig, selv om han skulle ønske det. Den sikkerhed, der baserer sig på andres gode vilje og forgodtbefindende, er bedragerisk, når man betænker, hvor lidt godhed og loyalitet man finder i menneskene.«

Andre råd er endnu mere operationelle og handler om skuespillets kunst, som vi kender fra politik og kærlighed: »Benægt altid det, du ønsker, andre ikke skal vide, og bekræft altid det, du ønsker, de skal tro!«

Ligesom Machiavelli gennemskuer Guicciardini mange af de menneskelige løgne og vores hyppige selvbedrag. I stedet for automatisk at afvise de to florentinere som sorte misantroper kan vi med fordel anskue dem som kirurger, der skærer ind til benet og på den led hjælper os med at forstå mennesket og verden, som den er på godt og ondt.

D'herrer sætter ikke bestemte værdier øverst i et strengt moralsk hierarki. De anerkender fjendskabet, de forstår, at værdier, karrierer og partikulariteter kolliderer, de afviser Hollywood og den globale venstrefløj og troen på, at verden kan deles op i de gode og de onde. De anerkender dilemmaer, kulturer, traditioner. De lægger vægt på erfaring og prøvning af kendsgerninger. De var bestemt ikke demokrater.

Men de er – modsat mange af dem, der hævder at være det – pluralister.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
25.03.19, 17:21
Først centraliserede og besparede man skattevæsnet i stykker. Sporene skræmmer. Ikke desto mindre ordinerer Regeringen og Dansk Folkeparti nu samme kur på jordforureningsområdet. Miljø og grundvand bliver taberne. Læs mere
Af Harun Demirtas
25.03.19, 11:45
Mange tror stadig, at der indgår opgaver som rengøring, at vaske bakker og at tømme opvaskemaskiner i sygeplejefaget. Men det sluttede i 1950'erne. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
25.03.19, 10:26
En god dag for demokratiet. En god dag for selvransagelse hos medierne - også de danske. Læs mere
Af Anders Vistisen
25.03.19, 09:59
Når vi lærer vores børn at krydse en vej, beder vi dem om at se både til højre og til venstre. Det bør så at sige være børnelærdom at orientere sig til begge sider. Men når det kommer til EU-stof, har medierne blikket stift rettet i kun den ene retning. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
24.03.19, 19:58
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at centralisere jordforureningsindsatsen er til skade for miljøet, fordi indgående lokalkendskab er afgørende, når der skal ryddes op efter fortidens forureningsynder. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.03.19, 08:46
Fake news, mediemanipulation og russiske trolde og botter. Det er efterhånden blevet hverdagsudtryk. Men vi behøver såmænd ikke bevæge os ud i den store verden for at finde den fordrejede virkelighed. Den findes lige for snuden af os – i de danske medier. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.03.19, 06:35
Det er med islam som med Anne Linnets berømte popsang. Det er ikke det, de siger i Utrecht, Ankara eller DR Byen, det er mere løgnen i sig selv. Læs mere
Af Anders Vistisen
23.03.19, 08:46
EU er et spørgsmål om flæskepriser og økonomisk snusfornuft. Det har tilhængerne altid proklameret. Enhver afstemning om EF eller EU har stort set kun handlet om økonomiske konsekvenser for lille Danmark. En velvillig presse har lagt spalter eller sendetid til alverdens håbløse påstande. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.03.19, 11:05
Den nordjyske sanger bliver altså nødt til at tale med en psykolog om sit mindreværdskompleks. Det er ikke til at holde ud at høre på. Og det klæder ham ikke. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her