Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vågner venstrefløjen snart og indser, at de har opført sig som kroniske teenagere?

Noget kunne tyde på det. Måske er det bare snak. Alternativet er i hvert fald intet alternativ.

»Hold kæft, Jalving, du har jo haft ret hele tiden!« Jeg var lige trådt gennem svingdøren til DR-Byen for at medvirke i P1 Debat om venstrefløjens mange fortielser i forbindelse med indvandringen fra de varme lande.

Den kække bemærkning kom fra en gammel ven, der vistnok stadig befinder sig et sted i det kulturradikale økosystem, og tilfældigvis stod i foyeren. Jeg sagde ham tak og ilede op i studiet. Her voksede min selvfølelse til Mike Tyson-størrelse, da to af programmets øvrige gæster udvandrede kort før optagelse, da de ikke mente sig godt nok orienteret om, at de skulle diskutere en af mine evindelige blogs om emnet.

»Hvorfor kan vi ikke bare tage udgangspunkt i de Radikales værdier«, spurgte en repræsentant for Alternativet, mens han kiggede appellerende på de Radikales integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen, der også skulle deltage. Henvendt til studieværten sagde Alternativ-manden: »Du skal være noget mere progressiv! Jeg vil ikke stå her og diskutere Jalvings statistik.«

Så gik han.

Jeg havde svært ved at holde masken. Det, Alternativ-manden kaldte Jalvings statistik, var rettelig Danmarks Statistik. Det var den, vi skulle diskutere sammen med materiale fra andre lande. Og det gjorde vi så, og jeg sagde blandt andet, at venstrefløjen over en lang periode har foræret Danmark til højrefløjen ved at være så længe om at sætte en bom for migrationen.

Men her blev jeg overrasket. For første gang i mit snart 50-årige liv blev jeg bakket op af en radikal politiker.

Sofie Carsten Nielsen lod forstå, at hun og venstrefløjen nok havde været for naive og blødagtige, og at det er på tide at tage skeen i den anden hånd og i det mindste tvinge indvandrere i arbejde og ud af social afhængighed. Jeg har nyligt læst mig til lidt af det samme i Ida Aukens nye bog Dansk.

Måske er venstrefløjen eller centrum-venstre, som den ynder at kalde sig, så småt ved at vågne op. Med mange års forsinkelse i forhold til befolkningen, vist så. Men alligevel.

En anden og mindre kulørt mulighed er naturligvis, at vendingen lige så vel kan være et udslag af taktik eller af den danske snakkekultur. Grundtvig havde fat i noget, da han sagde, at vi er rige på ord, men stoddere i virkeligheden. Vi snakker og snakker, som gjaldt det vores frelse, det har vi lært, siden vi var børn, at snakke os ud af redeligheden som verdensmestre i varm luft: Vent og se, det løser sig; der kommer en fair løsning i morgen.

Er man træt af ordene, kan man ikke undgå at bemærke tingene, heriblandt at kultureliterne såmænd stadig lever i deres ghettoer, optaget af deres karrierer, status og anseelse udadtil, sådan som også den nyligt afdøde amerikanske forfatter Tom Wolfe var så mesterlig til at beskrive det moderne menneske: som det mest statushungrende væsen i universet.

Men igen næres et lille håb: Forleden kunne man i et interview i avisen med film- og teaterinstruktør Christian Tafdrup læse, at han smiler hver gang, han passerer en gruppe indvandrere eller efterkommere – af frygt for, at der sker ham noget. Altså, for at gyde olie på vandene.

Det er da ærlig snak. Ja, han antyder endda, at han og andre kulturradikale har nægtet at se realiteterne i øjnene, og at de på den måde opfører sig præcis ligesom figuren Biedermann i Max Frisch' 60 år gamle teaterstykke Biedermann og brandstifterne, som han netop har sat op på Aarhus Teater: De kulturradikale er gået hen og blevet venner med brandstifterne. Ikke fordi de respekterer dem, men fordi de frygter dem, hvilket jo giver begrebet »islamofobi« en helt anden betydning.

Jeg skal ikke kunne afgøre, om psykologiseringen holder vand. Men idehistorisk kan man i hvert fald sige, at vore eliter alt for længe har forskrevet sig til en abstrakt humanisme over for hele verden i stedet for at holde en konkret tradition og nation i hævd, og at deres voldsomme trang til at harmes over »racismen« og »højrepopulismen« i kombination med praktisk politik og den demografiske udvikling overalt i Vesteuropa indebærer en masse nye spændinger og konflikter, som man ikke behøver gå i biografen eller teatret for at se.

Derfor er det stadig nemmest ikke at tage debatten og at kalde sig Alternativet, mens man fortsætter den samme dogmatiske »humanisme«, som takket være mange andre partier og politikere allerede har ført landet ud på et socialt, kulturelt, økonomisk og religiøst skråplan.

PS: Omtalte P1 Debat sendes i morgen kl.12.15

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
21.10.18, 14:10
Kineserne siger, at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.18, 08:20
Uhyggeligt at fanatikere vil forhindre skatteministeren i at tale med tobaksindustrien Læs mere
Af Mikael Jalving
21.10.18, 07:30
Demokrati er et slagord i Vesten, længe før det kan nå at slå rod i Østen. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.18, 20:34
Tonen i debatten er en trussel mod folkestyret Læs mere
Af Nauja Lynge
20.10.18, 18:21
De senere måneders skandaler i den private sektor, ikke mindst i bankverdenen, må få os til at overveje, om den markedsøkonomi, som i dag er grundlaget for den vestlige verdens konstante fokus på vækst og profit, er gået for langt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.18, 16:03
Det mener flertallet i det australske senat ikke. Så er man nemlig »white supremacist«. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
19.10.18, 12:29
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling. Milliarder, som kunne bruges på sundhed, de ældre, uddannelse osv., ryger i de forkerte hænder. Og vi gør meget lidt for at undgå det. Læs mere
Af Anna Thygesen
19.10.18, 11:21
Som man siger i sladderbranchen, så kommer pressen også til den onde skilsmisse, når man selv har inviteret til det romantiske bryllup. Sådan er gamet desværre, og det har Ilse Jacobsen og Morten Albæk måske lært den seneste uges tid. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
19.10.18, 11:21
De store aktionærers kortsigtede interesser er bankbestyrelsers eneste fokus. Det går ikke – slet ikke når de er megastore. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.10.18, 11:02
– når man betaler over halvdelen af lønnen i skat, og staten ingen grænser kender for, hvad den vil blande sig i. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her