Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tro er blevet til europæisk politik

Religion vinder frem i offentligheden, når blot den er islamisk, og går mere og mere i ét med den officielle politik.

Religionens vækst som politisk kraft har klart været den største overraskelse, udtaler forfatter og nu også amerikansk universitetsprofessor Salman Rushdie i et interview til Kristeligt Dagblad. Det må siges at være en svag underdrivelse.

Det er snart sagt ikke til at gå ud på gaden, det være sig i dele af Aarhus, København, Vejle eller Slagelse, åbne sin mailboks efter weekendens strabadser, tænde sit tv morgen, middag eller aften uden at bemærke sværmeriet. Herunder visse mænds drøm om atter at dominere kvinders og vantros liv – og retten til te sig, som de vil, hvis blot de sværger troskab over for en bestemt gud.

I Flandern ønsker næsten 40 pct. af tyrkiske indvandrere ifølge en ny undersøgelse foretaget for en flamsk avis og viderebragt af et engelsksproget internetmedie, at religiøse love skal stå over den sekulære belgiske lovgivning. Blandt marokkanere er tallet 23 pct.

I Frankrig stiger antallet af stævninger og retssager mod islamkritikere. Trykkefrihedsselskabet har skrevet om udviklingen. Retssagerne er selvsagt ressourcekrævende for de sagsøgte, uanset hvad udfaldet bliver.

Jura kan således udnyttes som et middel til politisk bekæmpelse af meningsmodstandere med ubekvemme holdninger, og det iøjnefaldende er, at sagerne rejses af såvel muslimske organisationer som »antiracistiske« menneskerettighedsfortalere og den officielle anklagemyndighed. Her er en ny alliance, der vil noget. Kampen mod kritik af islam fører ikke så overraskende til yderligere islamisering.

Havde det så bare være religion. Det ved man da, hvad er: Det er tro, ikke viden, ikke praktisk politik eller konkrete love, men tro på syndernes forladelse og den slags. Det er i det irrationelle, at troen henter sin styrke, i hvert fald for kristne.

For de andre verdensreligioner lader der til at skulle helt andre konkrete beviser på bordet, helst bestemte gerninger. Og jeg kan godt se og forstå, at gerninger og love ligesom trumfer den luftige og metafysiske tro.

Som nu i weekenden, hvor endnu en kødhakker, denne gang en tjetjensk »flygtning«, gik amok i Paris' gader, selv om han i forvejen var kendt af politi og myndigheder. Med en kniv og det sædvanlige skrigeri om, at Allah er størst.

På Java i Indonesien var det såmænd en hel familie, der sprængte flere kristne kirker i luften og dræbte 20 mennesker og sårede langt flere. Faderen udløste en bilbombe, moderen og to døtre på henholdsvis 9 og 12 år vandrede ind i en anden kirke iført bombebælter. To sønner på 16 og 18 udløste en tredje bombe fra deres motorcykel. Jihad – nu med familien.

Ja, undskyld mig, men det er godt nok forrykt.

Herhjemme går islamiseringen heldigvis lidt mere stille for sig. Indimellem er det blot dyre armbåndsure, der bliver stjålet. Andre gange er det uddannelsesinstitutioner, der hygger sig, som når VUC i Kgs. Lyngby, nord for hovedstaden, gør reklame for sig selv med billedet af, hvad der ligner en dansk konvertit, under mottoet »Din uddannelse, Din fremtid«.

Det er et nydeligt foto af ung kvindes ansigt med tørklæde, så meget vil jeg indrømme. Men er det nu blevet statslige institutioners rolle at promovere religiøs tildækning af kvinder?

Åbenbart. Det religiøse er hot, når det bare ikke lige er kristendom, vi snakker om, og det danske og utildækkede er yt. Dansk, det er forældet, det er indskrænket og måske allerværst: Det er usexet.

Sexet er det derimod, når religion vinder frem i offentligheden, så længe religionen er islamisk, og religion og offentlighed går mere og mere i ét med den officielle politik. Det er en ny pardans, vi er vidner til, et nyt parløb, men det deler vandene. Multikultierne, imamer og moskeer på den ene side, vi andre på den anden.

Heldigvis er der flere og flere, der siger fra over for årtiers politiske logik. Når man spørger europæerne, hvad der bekymrer dem mest, er de ikke i tvivl: immigration og terror. Helt og aldeles overvejende og i den rækkefølge.

Så der er lys, ligesom der er mørke. Vi har bare ikke råd og tid til at fortsætte vores Tornerosesøvn i årti efter årti.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
23.05.18, 21:03
At sætte voldsforbrydere sammen med deres ofre gør ikke gerningsmændene til bedre mennesker. Læs mere
Af Josephine Fock
23.05.18, 09:48
DR-dokumentaren ’I politiets vold: Mørk og mistænkt’ viser, at alle desværre ikke er lige for loven i Danmark. Hvor er ordentligheden henne? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
22.05.18, 23:11
Det er så trist. Problemerne med multikultur og islam har kun udsigt til at blive værre hvert eneste år. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
22.05.18, 15:25
Det er under al kritik, at Europa-Parlamentets "høring" af Zuckerberg senere i dag sker bag lukkede døre - spørgsmålene hober sig op.. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.05.18, 11:27
En tilfældig læge fra Fyn skal ikke være herre over liv og død. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.05.18, 07:50
Medierne fodrer mest den onde ulv. Derfor er det Breaking News, når nogen bliver slået ihjel! Læs mere
Af Harun Demirtas
21.05.18, 07:45
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.05.18, 15:53
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.05.18, 13:03
Noget kunne tyde på det. Måske er det bare snak. Alternativet er i hvert fald intet alternativ. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.05.18, 11:09
Hvis der sker en katastrofe eller et brud på en international forpligtelse, kan der statueres statsansvar over for Danmark. Det kan resultere i erstatningssager med betydelige økonomiske konsekvenser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her