Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Frie kvinder, vestenvind og udsigt til hav

En hyldest til kvinder med udslået hår på cykel gennem byen, vinden fra vest og de danske kyster.

En uge med sol og temperaturer over 20 grader, og man bliver helt kulret. Alle taler om vejret, men ingen gør som bekendt noget ved det. I den forløbne uge har der imidlertid kun været meget få klager og lutter glade smil ved iskioskerne, grillen og på cykelstierne. Naturen, det billige skidt, ligger lige derude, skønt vi har det med at tage den for givet. Det er blevet tid til en lovprisning.

Vi trøster hinanden ved vintersolhvervet op under jul, når vi går mod lysere tider. Men sandheden er jo, at det som regel først bliver rigtig vinter på den anden side af nytår og nogle gange til ind i april. Vores kolde, fugtige og mørke klima er i den grad med til at forme os; vi vokser op med det og taler om det konstant.

Det kan synes enerverende eller fantasiløst, men bunder i, at de lyse og varme perioder jo er så korte og omskiftelige, hvad der netop får os til at drømme om det umulige. Hvis den så kommer, sommeren, så sker det gerne med ét, alt springer ud, blomster, ukrudt, haver, hække, piger, damer med håret flagrende i vinden på cykel gennem byen, det er et drømmesyn, men alligevel faretruende virkeligt, og den anden halvdel af befolkningen tror knap nok sine egne øjne.

Jeg traf engang en gruppe unge italienske mænd, der var taget til København bare for at se disse nordiske gudinder på to hjul. Ungersvendene havde hørt tale om dem langvejs fra og var fuldstændig betagede af synet og fornemmelsen af, at de måske kunne score de overnaturlige skabninger. »Madonna!« udbrød de og samlede hænderne i en bedende gestus, hver gang deres øjne så noget, der var for godt til at være sandt.

Det er også noget helt særligt: frie kvinder med udslået hår triller majestætisk gennem byen, som om verden stadig vil os det godt, og du kan se deres lår, skuldre og figur, og du må gerne smile til dem og flirte, men du må ikke røre med mindre, du har gjort dig fortjent til det. Længere fra islam og sharia kommer man ikke.

Til den danske naturkanon, vi endnu mangler at skrive, hører også vinden. Det blæser i Danmark og som regel fra vest. Altid denne vind. Selvfølgelig findes der vindstille timer, jeg ved det fra mine unge dage, hvor jeg sejlede i al min fritid, optimistjolle, Flipperjolle, Europajolle, Laser, kølbåd. Det var min fars store passion, som jeg delte, indtil jeg i begyndelsen af tyverne selv skulle betale og fik andre, forstyrrende interesser, men vinden, den blæser konstant og præger også en anden natursport som cykling.

På de danske veje er det vinden, der er modstanderen, vi har ingen bjerge, vi har modvind, sidevind, selv medvinden kan være drilsk. Imod vinden bliver alle små, og det minder mig om en pointe, som teologerne Bente og Torben Bramming har udledt af den gamle salmedigter Brorson, der jo levede omkring Løgumkloster, Tønder og Ribe ved Vadehavet, hvor det som regel står ind fra vest, nemlig, at det ikke kommer an på det ydre, men det indre. Her finder vi den danske tone, en indgroet skepsis overfor pral og selvbedrag: Lever du nu også, som du prædiker? Er du en hykler, der siger et, men gør noget andet?

I Danmark er det vinden, der afslører dig. Har du gjort dit hjemmearbejde? Kan du andet end at snakke som en politiker? Har du fået trænet ordentligt henover vinteren? Vinden tester dig og din samvittighed, vinden fortæller dig sandheden.

Og så en ting mere. Vi må aldrig glemme, at Danmark er et ørige, og at vore kyster og fjorde har været med til at gøre os til dem, vi er – på godt og ondt. Landets kyster og hav får os til at se udad, måske endda til at længes væk – eller som i løbet af den seneste generation – at åbne vore grænser og invitere den arabiske verden indenfor.

Det har været dumt, overmodigt, selvbedragerisk og det bliver meget svært at rette op på, hvis ikke umuligt. Men fristelsen ligger næsten indbygget i de geografiske forhold. Vi kan sejle kloden rundt. Danskerne er ikke alene et bondefolk, vi er også en søfartsnation. Vi har land, og vi har hav. Landet giver os rygrad og styrke, vandet giver os opdagelser og overraskelser. Får du for meget af det sidste, kan det gå ud over det første.

Ligesom de fleste lande og kulturer overlever ved at gøre en dyd ud af nødvendigheden, går de fleste under, hvis de for længe gør en nødvendighed ud af dyden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
21.10.18, 14:10
Kineserne siger, at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.18, 08:20
Uhyggeligt at fanatikere vil forhindre skatteministeren i at tale med tobaksindustrien Læs mere
Af Mikael Jalving
21.10.18, 07:30
Demokrati er et slagord i Vesten, længe før det kan nå at slå rod i Østen. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.18, 20:34
Tonen i debatten er en trussel mod folkestyret Læs mere
Af Nauja Lynge
20.10.18, 18:21
De senere måneders skandaler i den private sektor, ikke mindst i bankverdenen, må få os til at overveje, om den markedsøkonomi, som i dag er grundlaget for den vestlige verdens konstante fokus på vækst og profit, er gået for langt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.18, 16:03
Det mener flertallet i det australske senat ikke. Så er man nemlig »white supremacist«. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
19.10.18, 12:29
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling. Milliarder, som kunne bruges på sundhed, de ældre, uddannelse osv., ryger i de forkerte hænder. Og vi gør meget lidt for at undgå det. Læs mere
Af Anna Thygesen
19.10.18, 11:21
Som man siger i sladderbranchen, så kommer pressen også til den onde skilsmisse, når man selv har inviteret til det romantiske bryllup. Sådan er gamet desværre, og det har Ilse Jacobsen og Morten Albæk måske lært den seneste uges tid. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
19.10.18, 11:21
De store aktionærers kortsigtede interesser er bankbestyrelsers eneste fokus. Det går ikke – slet ikke når de er megastore. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.10.18, 11:02
– når man betaler over halvdelen af lønnen i skat, og staten ingen grænser kender for, hvad den vil blande sig i. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her