Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Landet, hvor alt kan ske

Du får 10 point for at gætte hvilket.

Sverige er blevet landet, hvor alt kan ske. Der er netop kommet en bog med den titel – endda på svensk – skrevet af en forfatter, der føler sig hjemløs på venstrefløjen, og som forrige år havde stor succes med bogen Framtidsstaden – Om Sverige imorgon blir som Malmö idag, hur blir Sverige?

Det er meget mærkeligt. I årti efter årti var Sverige det mest socialdemokratiske og etnisk homogene samfund i hele verden, kendt for reformpolitik og samfundsplanlægning. Det stod mejslet i granit – troede vi.

Endnu tidligere var Sverige domineret af krigerkonger, der byggede riget og invaderede det meste af Nordeuropa bistået af intelligente administratorer à la Axel Oxenstierna, den mest magtfulde embedsmand i svensk historie som nærmeste rådgiver for hele tre regenter indtil sin død i 1654.

Gack cauté (Træd varsomt!) var hans motto, og udover altid at sætte de svenske statsinteresser først forstod han nødvendigheden af at tiltrække udenlandske købmænd, finansfolk og håndværkere. Dvs. produktiv og positiv indvandring, modsat i vore dage.

Jeg gad godt vide, hvad Oxenstierna med sit skattede forsigtighedsprincip ville sige til det Sverige, som hele verden er immigreret til og har forandret til noget nær uigenkendelighed.

Danskere på lynvisit i Stockholm, Göteborg eller Malmø eller på ferie i Skærgården eller Nordsverige vil afvise en sådan beskrivelse. Det er ikke til at se med det blotte øje.

Der er jo stadig fredeligt – ved højlys dag, på de mest udsøgte destinationer, i de travleste handelsgader eller ude på landet. Her finder man masser af plads, ligesom man kan hygge sig i byernes materielle luksus, design og god stil. Desuden er bilerne større og billigere end i Danmark, og afstandene længere. Men Sverige er forandret, irreversibelt.

Heldigvis, vil de toneangivende svare. Men flere og flere svenskere begynder at tvivle, selv statsministeren, og det har i alt væsentligt med indvandringen fra de varme lande at gøre.

Et af problemerne er, at den svenske velfærdsstat lider stedse mere under indvandringens vægt. Det koster naturligvis kassen at invitere masserne indenfor. Uanset hvad man mener om importen af mennesker, klaner og potentielle terrorister er det en tordnende underskudsforretning på kort, mellemlangt og især langt sigt.

Hospitalernes ventelister, politiets knappe ressourcer, skolernes faglige og disciplinære deroute, voksende udgifter til flere fængsler, boliger, førtidspension, sygemeldinger, socialsikring – plus det alarmerende antal af voldtægter hovedsageligt begået af nysvenskere mod gammelsvenskere – taler deres tydelige sprog, men bliver stadig ikke forstået af det etablerede samfund, herunder medier og kulturliv. Det betyder, at velfærdsstatens krise finder sted af uforklarlige årsager – som var Sverige forhekset eller ramt af sort uheld.

Eliternes overlegenhedskompleks har været kolossalt, den ideologiske overanstrengelse ligeså, og det er der en voksende forståelse af i dag.

I en anden ny bog gennemgår de to kritikere Ivar Arpi og Adam Cwejman, lederskribenter ved henholdvis Svenska Dagbladet og Göteborgs-Posten, hvordan svenskere systematisk er blevet gjort til »racister« af såkaldte »antiracister«. Det er påfaldende, hvor meget ævl, forfatterne dokumenterer i den svenske debat om indvandring og integration, hvis perspektiv har været indvandrerens, ikke samfundets, i snart 40 år. Spørgsmålet er blot, hvorvidt det er for sent at gøre noget ved i dag og i morgen – demografien og de internationale bindinger taget i betragtning.

I den forløbne uge blev endnu et terroranslag forhindret, mens en mand fra Malmø blev arresteret for terrorplaner i Lund med tegninger over Åhlens i Uppsala og uddrag fra Koranen. Kun meget få og naive sjæle kan være overraskede.

At følge de svenske nyheder er som at rejse ind i en kriminel underverden, der bliver stedse mere hverdagsagtig. Flere og flere almindelige borgere rammes af vold, blindt eller udspekuleret, mens de duknakkede medier tøver med at give tydelige signalementer af gerningsmændene af frygt for at øge de etniske spændinger, hvilket kun gør frustrationerne større og forlener flere og flere svenskere med indtrykket af at blive holdt for nar.

Narrespillet har foregået i årtier; det nye er, at alternative medier på nettet tvinger de etablerede medier til i det mindste at nævne episoderne i deres lapidariske dækning af den stadig mere brutale sociale virkelighed.

Et moderne karneval er kommet til Sverige, alt kan ske, selv en national restauration. Men det begynder at haste.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Majbritt Maria Nielsen
22.06.18, 21:00
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.18, 20:37
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
21.06.18, 19:32
Antallet af asylansøgere i Europa skal ned. Derfor er opsamlingssteder uden for EU en god idé. Læs mere
Af Signe Munk
21.06.18, 13:37
Det er på tide, at venstrefløjen vågner op og indser, at der også skal stilles krav, hvis kvinder af ikkevestlig baggrund skal hjælpes. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.18, 09:57
Tak til Lars Løkke Rasmussen for at indføre nationale flagdage i Rigsfællesskabet Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.18, 18:15
Ingen glæder sig over at ringe til sin leder, melde sig syg og ligge med feber og en tung og dårlig samvittighed derhjemme, fordi ens kollega nu må løbe endnu stærkere. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.18, 15:58
Vi behøver ikke vente på robotterne, de er her allerede. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.06.18, 10:16
Lars Løkkes asylplaner vil føre til storm af asylsøgninger mod Danmark Læs mere
Af Christel Schaldemose
20.06.18, 09:23
Husker du, da den nuværende regering kaldte sig selv den grønneste nogensinde? Det er næsten til at le af i dag, hvis altså ikke det var fordi, det er så katastrofalt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her