Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Landet, hvor alt kan ske

Du får 10 point for at gætte hvilket.

Sverige er blevet landet, hvor alt kan ske. Der er netop kommet en bog med den titel – endda på svensk – skrevet af en forfatter, der føler sig hjemløs på venstrefløjen, og som forrige år havde stor succes med bogen Framtidsstaden – Om Sverige imorgon blir som Malmö idag, hur blir Sverige?

Det er meget mærkeligt. I årti efter årti var Sverige det mest socialdemokratiske og etnisk homogene samfund i hele verden, kendt for reformpolitik og samfundsplanlægning. Det stod mejslet i granit – troede vi.

Endnu tidligere var Sverige domineret af krigerkonger, der byggede riget og invaderede det meste af Nordeuropa bistået af intelligente administratorer à la Axel Oxenstierna, den mest magtfulde embedsmand i svensk historie som nærmeste rådgiver for hele tre regenter indtil sin død i 1654.

Gack cauté (Træd varsomt!) var hans motto, og udover altid at sætte de svenske statsinteresser først forstod han nødvendigheden af at tiltrække udenlandske købmænd, finansfolk og håndværkere. Dvs. produktiv og positiv indvandring, modsat i vore dage.

Jeg gad godt vide, hvad Oxenstierna med sit skattede forsigtighedsprincip ville sige til det Sverige, som hele verden er immigreret til og har forandret til noget nær uigenkendelighed.

Danskere på lynvisit i Stockholm, Göteborg eller Malmø eller på ferie i Skærgården eller Nordsverige vil afvise en sådan beskrivelse. Det er ikke til at se med det blotte øje.

Der er jo stadig fredeligt – ved højlys dag, på de mest udsøgte destinationer, i de travleste handelsgader eller ude på landet. Her finder man masser af plads, ligesom man kan hygge sig i byernes materielle luksus, design og god stil. Desuden er bilerne større og billigere end i Danmark, og afstandene længere. Men Sverige er forandret, irreversibelt.

Heldigvis, vil de toneangivende svare. Men flere og flere svenskere begynder at tvivle, selv statsministeren, og det har i alt væsentligt med indvandringen fra de varme lande at gøre.

Et af problemerne er, at den svenske velfærdsstat lider stedse mere under indvandringens vægt. Det koster naturligvis kassen at invitere masserne indenfor. Uanset hvad man mener om importen af mennesker, klaner og potentielle terrorister er det en tordnende underskudsforretning på kort, mellemlangt og især langt sigt.

Hospitalernes ventelister, politiets knappe ressourcer, skolernes faglige og disciplinære deroute, voksende udgifter til flere fængsler, boliger, førtidspension, sygemeldinger, socialsikring – plus det alarmerende antal af voldtægter hovedsageligt begået af nysvenskere mod gammelsvenskere – taler deres tydelige sprog, men bliver stadig ikke forstået af det etablerede samfund, herunder medier og kulturliv. Det betyder, at velfærdsstatens krise finder sted af uforklarlige årsager – som var Sverige forhekset eller ramt af sort uheld.

Eliternes overlegenhedskompleks har været kolossalt, den ideologiske overanstrengelse ligeså, og det er der en voksende forståelse af i dag.

I en anden ny bog gennemgår de to kritikere Ivar Arpi og Adam Cwejman, lederskribenter ved henholdvis Svenska Dagbladet og Göteborgs-Posten, hvordan svenskere systematisk er blevet gjort til »racister« af såkaldte »antiracister«. Det er påfaldende, hvor meget ævl, forfatterne dokumenterer i den svenske debat om indvandring og integration, hvis perspektiv har været indvandrerens, ikke samfundets, i snart 40 år. Spørgsmålet er blot, hvorvidt det er for sent at gøre noget ved i dag og i morgen – demografien og de internationale bindinger taget i betragtning.

I den forløbne uge blev endnu et terroranslag forhindret, mens en mand fra Malmø blev arresteret for terrorplaner i Lund med tegninger over Åhlens i Uppsala og uddrag fra Koranen. Kun meget få og naive sjæle kan være overraskede.

At følge de svenske nyheder er som at rejse ind i en kriminel underverden, der bliver stedse mere hverdagsagtig. Flere og flere almindelige borgere rammes af vold, blindt eller udspekuleret, mens de duknakkede medier tøver med at give tydelige signalementer af gerningsmændene af frygt for at øge de etniske spændinger, hvilket kun gør frustrationerne større og forlener flere og flere svenskere med indtrykket af at blive holdt for nar.

Narrespillet har foregået i årtier; det nye er, at alternative medier på nettet tvinger de etablerede medier til i det mindste at nævne episoderne i deres lapidariske dækning af den stadig mere brutale sociale virkelighed.

Et moderne karneval er kommet til Sverige, alt kan ske, selv en national restauration. Men det begynder at haste.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
21.10.18, 14:10
Kineserne siger, at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.18, 08:20
Uhyggeligt at fanatikere vil forhindre skatteministeren i at tale med tobaksindustrien Læs mere
Af Mikael Jalving
21.10.18, 07:30
Demokrati er et slagord i Vesten, længe før det kan nå at slå rod i Østen. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.18, 20:34
Tonen i debatten er en trussel mod folkestyret Læs mere
Af Nauja Lynge
20.10.18, 18:21
De senere måneders skandaler i den private sektor, ikke mindst i bankverdenen, må få os til at overveje, om den markedsøkonomi, som i dag er grundlaget for den vestlige verdens konstante fokus på vækst og profit, er gået for langt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.18, 16:03
Det mener flertallet i det australske senat ikke. Så er man nemlig »white supremacist«. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
19.10.18, 12:29
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling. Milliarder, som kunne bruges på sundhed, de ældre, uddannelse osv., ryger i de forkerte hænder. Og vi gør meget lidt for at undgå det. Læs mere
Af Anna Thygesen
19.10.18, 11:21
Som man siger i sladderbranchen, så kommer pressen også til den onde skilsmisse, når man selv har inviteret til det romantiske bryllup. Sådan er gamet desværre, og det har Ilse Jacobsen og Morten Albæk måske lært den seneste uges tid. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
19.10.18, 11:21
De store aktionærers kortsigtede interesser er bankbestyrelsers eneste fokus. Det går ikke – slet ikke når de er megastore. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.10.18, 11:02
– når man betaler over halvdelen af lønnen i skat, og staten ingen grænser kender for, hvad den vil blande sig i. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her