Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Landet, hvor alt kan ske

Du får 10 point for at gætte hvilket.

Sverige er blevet landet, hvor alt kan ske. Der er netop kommet en bog med den titel – endda på svensk – skrevet af en forfatter, der føler sig hjemløs på venstrefløjen, og som forrige år havde stor succes med bogen Framtidsstaden – Om Sverige imorgon blir som Malmö idag, hur blir Sverige?

Det er meget mærkeligt. I årti efter årti var Sverige det mest socialdemokratiske og etnisk homogene samfund i hele verden, kendt for reformpolitik og samfundsplanlægning. Det stod mejslet i granit – troede vi.

Endnu tidligere var Sverige domineret af krigerkonger, der byggede riget og invaderede det meste af Nordeuropa bistået af intelligente administratorer à la Axel Oxenstierna, den mest magtfulde embedsmand i svensk historie som nærmeste rådgiver for hele tre regenter indtil sin død i 1654.

Gack cauté (Træd varsomt!) var hans motto, og udover altid at sætte de svenske statsinteresser først forstod han nødvendigheden af at tiltrække udenlandske købmænd, finansfolk og håndværkere. Dvs. produktiv og positiv indvandring, modsat i vore dage.

Jeg gad godt vide, hvad Oxenstierna med sit skattede forsigtighedsprincip ville sige til det Sverige, som hele verden er immigreret til og har forandret til noget nær uigenkendelighed.

Danskere på lynvisit i Stockholm, Göteborg eller Malmø eller på ferie i Skærgården eller Nordsverige vil afvise en sådan beskrivelse. Det er ikke til at se med det blotte øje.

Der er jo stadig fredeligt – ved højlys dag, på de mest udsøgte destinationer, i de travleste handelsgader eller ude på landet. Her finder man masser af plads, ligesom man kan hygge sig i byernes materielle luksus, design og god stil. Desuden er bilerne større og billigere end i Danmark, og afstandene længere. Men Sverige er forandret, irreversibelt.

Heldigvis, vil de toneangivende svare. Men flere og flere svenskere begynder at tvivle, selv statsministeren, og det har i alt væsentligt med indvandringen fra de varme lande at gøre.

Et af problemerne er, at den svenske velfærdsstat lider stedse mere under indvandringens vægt. Det koster naturligvis kassen at invitere masserne indenfor. Uanset hvad man mener om importen af mennesker, klaner og potentielle terrorister er det en tordnende underskudsforretning på kort, mellemlangt og især langt sigt.

Hospitalernes ventelister, politiets knappe ressourcer, skolernes faglige og disciplinære deroute, voksende udgifter til flere fængsler, boliger, førtidspension, sygemeldinger, socialsikring – plus det alarmerende antal af voldtægter hovedsageligt begået af nysvenskere mod gammelsvenskere – taler deres tydelige sprog, men bliver stadig ikke forstået af det etablerede samfund, herunder medier og kulturliv. Det betyder, at velfærdsstatens krise finder sted af uforklarlige årsager – som var Sverige forhekset eller ramt af sort uheld.

Eliternes overlegenhedskompleks har været kolossalt, den ideologiske overanstrengelse ligeså, og det er der en voksende forståelse af i dag.

I en anden ny bog gennemgår de to kritikere Ivar Arpi og Adam Cwejman, lederskribenter ved henholdvis Svenska Dagbladet og Göteborgs-Posten, hvordan svenskere systematisk er blevet gjort til »racister« af såkaldte »antiracister«. Det er påfaldende, hvor meget ævl, forfatterne dokumenterer i den svenske debat om indvandring og integration, hvis perspektiv har været indvandrerens, ikke samfundets, i snart 40 år. Spørgsmålet er blot, hvorvidt det er for sent at gøre noget ved i dag og i morgen – demografien og de internationale bindinger taget i betragtning.

I den forløbne uge blev endnu et terroranslag forhindret, mens en mand fra Malmø blev arresteret for terrorplaner i Lund med tegninger over Åhlens i Uppsala og uddrag fra Koranen. Kun meget få og naive sjæle kan være overraskede.

At følge de svenske nyheder er som at rejse ind i en kriminel underverden, der bliver stedse mere hverdagsagtig. Flere og flere almindelige borgere rammes af vold, blindt eller udspekuleret, mens de duknakkede medier tøver med at give tydelige signalementer af gerningsmændene af frygt for at øge de etniske spændinger, hvilket kun gør frustrationerne større og forlener flere og flere svenskere med indtrykket af at blive holdt for nar.

Narrespillet har foregået i årtier; det nye er, at alternative medier på nettet tvinger de etablerede medier til i det mindste at nævne episoderne i deres lapidariske dækning af den stadig mere brutale sociale virkelighed.

Et moderne karneval er kommet til Sverige, alt kan ske, selv en national restauration. Men det begynder at haste.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.08.18, 16:08
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner? Læs mere
Af Naser Khader
16.08.18, 20:15
Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
16.08.18, 13:06
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa. Derfor er sommerens udmelding om dexit en gratis omgang fra Dansk Folkeparti, som i stedet bør melde sig ind i kampen om at trække EU i den rigtige retning. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.08.18, 11:20
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne. Læs mere
Af Gitte Seeberg
15.08.18, 15:30
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter. Bankerne har nu i stedet frit slag til at plukke deres kunder gennem endnu flere gebyrer og endnu højere negative renter. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
15.08.18, 10:44
Frihedsrettigheder skal gælde dem, jeg er uenig med. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.08.18, 09:58
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.08.18, 19:13
Sverige har for længst nået det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, medmindre der sker noget helt andet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
14.08.18, 10:31
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.08.18, 15:32
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her