Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Turen går til Myanmar

Negativt sagt er vi alene i verden. Positivt formuleret har alle ret til at indrette sig, som de ønsker. Det er både et godt rejsetips og en god leveregel.

Jeg har løst billet til Myanmar. Det tidligere så lukkede Burma har åbnet for turismen og løsnet grebet om økonomien, og jeg vil gerne se det smukke land med de særegne landskaber, tempelbyer og søer, før de bliver invaderet af kinesiske, indiske og amerikanske vandaler. Men jeg vil også gerne undersøge noget andet.

Jeg vil prøve at forstå, hvorfor og hvordan landets beundrede og ubestridte heltinde så hurtigt kunne blive udråbt til skurk af de vestlige mainstreammedier. Jeg tænker naturligvis på den tidligere demokratiforkæmper Aung San Suu Kyi, der som landets premierminister har mistet al sin glans og legitimitet i Vestens blanke øjne.

I årtier var den populære San Suu Kyi Asiens reneste demokrat, modtager af verdens nobleste fredspris og forbillede for unge som gamle i alle frie lande; nu opfattes hun som repræsentant for den vidtrækkende nationalisme, der strækker sig fra Storbritannien over Østrig, Ungarn og Centraleuropa til Tyrkiet, Israel, Indien, Thailand, Myanmar og USA, og som alle gode kræfter i »verdenssamfundet« naturligvis må bekæmpe med moralsk udskamning og resolutioner i FN.

Man kan altid indvende, at sådan er det her i livet; det går op, og det går ned, men for premierminister Kyi har det været et frit fald fra tinderne i et land, der i dag lader til at være genstand for en uskøn blanding af traditionel, formel og karismatisk magtudfoldelse.

Medieomtalen bekræfter premierministerens politiske syndefald. Fra at have været den eksemplariske politiske fange og forfatter, ikonisk indespærret af et brutalt militærregime, katapulteredes hun med lynets hast ud i fordømmelsens tynde luft sidste efterår.

Syndefaldet indtraf, da Myanmars militær begyndte fordrivelsen af det muslimske mindretal i det multietniske land, der vandt sin uafhængighed fra britisk overherredømme i 1948, blev underlagt militærdiktatur i 1962 og først fik en demokratisk valgt regering for to år siden.

Dette hastige resumé af Myanmars nyeste politiske historie antyder, at man skal holde igen med pegefingeren. Den demokratiske kultur er ny og beskadiget, og de etniske og religiøse spændinger, som i en vis forstand blev holdt i ave af mere end 50 års diktatur, pibler frem, ligesom fattigdommen og presset fra den globale økonomi er omfattende. Det er nemt med stereotyper, langt sværere med realismen.

Derfor forekommer de internationale menneskerettighedsorganisationer og politikere også at være næsten lige så skadelige som den internationale jihad, der er på vej ind i Myanmar, bl.a. personificeret ved den Ataullah Abu Ammar Jununi, der af nogle iagttagere regnes for Myanmars svar på Osama bin Laden.

Den pakistansk fødte jihadist voksede ligesom sit forbillede op i Saudi-Arabien og leder rohingya-muslimernes befrielsesfront (Arsa), som menes at stå i forbindelse med al-Qaeda og Islamisk Stat. Befrielsesfronten står bag drab på soldater og munke i Myanmar i håb om, at militæret vil overreagere. Planen er indtil videre lykkedes. Jihadisterne udnytter spændingerne i landet til at radikalisere flere muslimer, sådan som det sker over det meste af verden. Det ligner standardmetoden.

Så meget har jeg kunnet stykke sammen. Tip mig gerne med titler, jeg bare læse. Snart håber jeg at blive klogere ved selvsyn.

Min opgave består i at undersøge, hvad der egentlig foregår i det sagnomspundne land politisk set, ikke mindst fordi jeg har mistet troen på, hvad de store amerikanske medier skriver om Myanmar og andre fjerne steder, og hvad BBC og andre pæne europæiske aviser rapporterer. Dertil er deres universalistiske præmisser for tykke.

Et andet afsæt har jeg fra min gode ven Kasper Støvring med hvem jeg i øjeblikket skriver en bog om Danmark og verden, som vi ser den,  og som vi gerne ser den udvikle sig. Kasper siger, at vi må være multikulturelle ude og nationale hjemme, hvilket kan forekomme paradoksalt. Men hermed hentyder han til, at vi må acceptere alverdens forskellighed, også den, vi ikke bryder os om, og ikke tro, vi kan lave den om i vores eget billede. Samtidig skal vi stå ved vor egenart og historie i stedet for at bortødsle den til ideologiske globalister i »verdenssamfundet« og nomader udefra.

Negativt sagt er vi alene i verden. Positivt formuleret har vi alle ret til at indrette vores land, som vi ønsker det, men ikke til at blande os i andres. Idealer skal man først og fremmest leve op til selv. Det er både en god leveregel og et godt rejsetips.

Fortsættelse følger.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere
Af Signe Munk
20.09.18, 13:17
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
20.09.18, 09:53
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at det er forkert. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.18, 08:01
Alligevel ønsker man nu debat om placeringen af Center for Cybersikkerhed, som blev oprettet som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed er man så omsider åben overfor både kritik og løsningsforslag. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.18, 14:33
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.09.18, 10:43
Nationalstaterne har fejlet big time Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
19.09.18, 09:37
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand. Læs mere
Af Rune Lund
19.09.18, 08:45
Danske Bank har spillet hasard med stabiliteten og tilliden til den hele den finansielle sektor i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.18, 19:47
Grænser er tegnet om på ny hele vejen gennem historien. Det vil også ske i USA en dag. Læs mere
Af Anders Vistisen
18.09.18, 16:44
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her