Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Turen går til Myanmar

Negativt sagt er vi alene i verden. Positivt formuleret har alle ret til at indrette sig, som de ønsker. Det er både et godt rejsetips og en god leveregel.

Jeg har løst billet til Myanmar. Det tidligere så lukkede Burma har åbnet for turismen og løsnet grebet om økonomien, og jeg vil gerne se det smukke land med de særegne landskaber, tempelbyer og søer, før de bliver invaderet af kinesiske, indiske og amerikanske vandaler. Men jeg vil også gerne undersøge noget andet.

Jeg vil prøve at forstå, hvorfor og hvordan landets beundrede og ubestridte heltinde så hurtigt kunne blive udråbt til skurk af de vestlige mainstreammedier. Jeg tænker naturligvis på den tidligere demokratiforkæmper Aung San Suu Kyi, der som landets premierminister har mistet al sin glans og legitimitet i Vestens blanke øjne.

I årtier var den populære San Suu Kyi Asiens reneste demokrat, modtager af verdens nobleste fredspris og forbillede for unge som gamle i alle frie lande; nu opfattes hun som repræsentant for den vidtrækkende nationalisme, der strækker sig fra Storbritannien over Østrig, Ungarn og Centraleuropa til Tyrkiet, Israel, Indien, Thailand, Myanmar og USA, og som alle gode kræfter i »verdenssamfundet« naturligvis må bekæmpe med moralsk udskamning og resolutioner i FN.

Man kan altid indvende, at sådan er det her i livet; det går op, og det går ned, men for premierminister Kyi har det været et frit fald fra tinderne i et land, der i dag lader til at være genstand for en uskøn blanding af traditionel, formel og karismatisk magtudfoldelse.

Medieomtalen bekræfter premierministerens politiske syndefald. Fra at have været den eksemplariske politiske fange og forfatter, ikonisk indespærret af et brutalt militærregime, katapulteredes hun med lynets hast ud i fordømmelsens tynde luft sidste efterår.

Syndefaldet indtraf, da Myanmars militær begyndte fordrivelsen af det muslimske mindretal i det multietniske land, der vandt sin uafhængighed fra britisk overherredømme i 1948, blev underlagt militærdiktatur i 1962 og først fik en demokratisk valgt regering for to år siden.

Dette hastige resumé af Myanmars nyeste politiske historie antyder, at man skal holde igen med pegefingeren. Den demokratiske kultur er ny og beskadiget, og de etniske og religiøse spændinger, som i en vis forstand blev holdt i ave af mere end 50 års diktatur, pibler frem, ligesom fattigdommen og presset fra den globale økonomi er omfattende. Det er nemt med stereotyper, langt sværere med realismen.

Derfor forekommer de internationale menneskerettighedsorganisationer og politikere også at være næsten lige så skadelige som den internationale jihad, der er på vej ind i Myanmar, bl.a. personificeret ved den Ataullah Abu Ammar Jununi, der af nogle iagttagere regnes for Myanmars svar på Osama bin Laden.

Den pakistansk fødte jihadist voksede ligesom sit forbillede op i Saudi-Arabien og leder rohingya-muslimernes befrielsesfront (Arsa), som menes at stå i forbindelse med al-Qaeda og Islamisk Stat. Befrielsesfronten står bag drab på soldater og munke i Myanmar i håb om, at militæret vil overreagere. Planen er indtil videre lykkedes. Jihadisterne udnytter spændingerne i landet til at radikalisere flere muslimer, sådan som det sker over det meste af verden. Det ligner standardmetoden.

Så meget har jeg kunnet stykke sammen. Tip mig gerne med titler, jeg bare læse. Snart håber jeg at blive klogere ved selvsyn.

Min opgave består i at undersøge, hvad der egentlig foregår i det sagnomspundne land politisk set, ikke mindst fordi jeg har mistet troen på, hvad de store amerikanske medier skriver om Myanmar og andre fjerne steder, og hvad BBC og andre pæne europæiske aviser rapporterer. Dertil er deres universalistiske præmisser for tykke.

Et andet afsæt har jeg fra min gode ven Kasper Støvring med hvem jeg i øjeblikket skriver en bog om Danmark og verden, som vi ser den,  og som vi gerne ser den udvikle sig. Kasper siger, at vi må være multikulturelle ude og nationale hjemme, hvilket kan forekomme paradoksalt. Men hermed hentyder han til, at vi må acceptere alverdens forskellighed, også den, vi ikke bryder os om, og ikke tro, vi kan lave den om i vores eget billede. Samtidig skal vi stå ved vor egenart og historie i stedet for at bortødsle den til ideologiske globalister i »verdenssamfundet« og nomader udefra.

Negativt sagt er vi alene i verden. Positivt formuleret har vi alle ret til at indrette vores land, som vi ønsker det, men ikke til at blande os i andres. Idealer skal man først og fremmest leve op til selv. Det er både en god leveregel og et godt rejsetips.

Fortsættelse følger.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
23.06.18, 19:18
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
22.06.18, 21:00
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.18, 20:37
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
21.06.18, 19:32
Antallet af asylansøgere i Europa skal ned. Derfor er opsamlingssteder uden for EU en god idé. Læs mere
Af Signe Munk
21.06.18, 13:37
Det er på tide, at venstrefløjen vågner op og indser, at der også skal stilles krav, hvis kvinder af ikkevestlig baggrund skal hjælpes. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.18, 09:57
Tak til Lars Løkke Rasmussen for at indføre nationale flagdage i Rigsfællesskabet Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.18, 18:15
Ingen glæder sig over at ringe til sin leder, melde sig syg og ligge med feber og en tung og dårlig samvittighed derhjemme, fordi ens kollega nu må løbe endnu stærkere. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.18, 15:58
Vi behøver ikke vente på robotterne, de er her allerede. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.06.18, 10:16
Lars Løkkes asylplaner vil føre til storm af asylsøgninger mod Danmark Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her