Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Muhammed Ali og underkastelsens kultur

Friheden er det eneste sprog, vi taler, og det får mange til at tale udenom det egentlige, når det gælder islam.

En af de mærkeligste omstændigheder ved Muhammed Alis liv og levned er historien om, hvordan den amerikanske sværvægtsbokser overhovedet blev til Muhammed Ali. Han blev døbt Cassius Clay Jr., men konverterede som 22-årig til islam og tog navneforandring, sådan som man kan læse om i den amerikanske journalist Jonathan Eigs omfangsrige biografi, der snart udkommer på dansk under titlen Ali. Et liv.

Cassius Clays omvendelse var lige så bemærkelsesværdig dengang, som det ville være i dag, hvis den tredobbelte verdensmester i landevejscykling Peter Sagan, pludselig følte sig kaldet til islam.

Det var Cassius Clay selv, der bekræftede nyheden på en pressekonference efter sin sejr over den erfarne storfavorit til sværvægtstitlen Sonny Liston i 1964.

»Jeg tror på Allah og på fred«, annoncerede Clay og fortsatte: »Jeg prøver ikke at flytte ind i hvide kvarterer. Jeg er ikke ude på at gifte mig med en hvid kvinde. Jeg er ikke længere en kristen«. Sorte og hvide mennesker, uddybede han, havde bedre af at være adskilte fra hinanden: »I junglen er løver sammen med løver, tigre sammen med tigre, røde fugle sammen med røde fugle, blå fugle sammen med blå fugle.«

Muhammed Alis nye identitet handlede mindst lige så meget om race som om religion. Den sorte bokser ville netop ikke integreres i flertallets, hvide Amerika. I stedet søgte han under påvirkning af rettighedsaktivisten Malcolm X ly i det islamiske broderskab Nation of Islam.

I femte omgang af kampen mod Liston havde han efter sigende mødt Gud, og Gud havde været med ham. »Jeg rystede hele verden! Jeg kender Gud! Jeg kender den virkelige Gud!«, udbrød bokseren eksalteret. Dagen efter forklarede han sig yderligere:

»De siger, at vi forsøger at overtage landet. De siger, at vi er kommunister. Det er ikke sandt. Allahs tilhængere er de sødeste mennesker i verden. De går ikke med kniv. De er ikke bevæbnede. De beder fem gange om dagen. Kvinderne bærer dragter, der går helt til gulvet, og de begår ikke utroskab. Mændene gifter sig ikke med hvide kvinder. Det eneste, de gerne vil, er at leve i fred med verden. De hader ikke nogen. De er ikke ude på at lave nogen form for problemer.«

Den unge mand må have været godt og grundigt oppe at køre, hvis han troede på, hvad han selv sagde. Men hans beslutning stod ved magt trods familiens fortørnelse, og den blev ikke mindre af, at Muhammed krævede af sin første kone, at hun skulle følge de islamiske påklædningskrav og gå tildækket.

Muhammed Alis beslutning var kontroversiel. Han gav afkald på noget, herunder integrationen med de hvide, for at komme nærmere sin egen race og sin nye Gud. Han opfattede sit oprør som en frigørelsesproces, og hans biograf sluger selvopfattelsen råt, måske fordi det er den mest amerikanske logik af alle, men i virkeligheden gjorde Muhammed Ali det stik modsatte. Han underkastede sig en kult.

På samme måde ser mange ikkemuslimer i dag underkastelsen under islam som en frihedshandling, som ingen skal blande sig i, slet ikke politikerne. Det er sådan, der tales i salonerne, institutionerne og i medierne, skønt et lille og skrumpende flertal i Folketinget er på vej til at vedtage det berygtede maskeringsforbud. Igen og igen hører vi, at tildækningen bare er et stykke stof, og at muslimske kvinder selv vælger at bære tørklæde, niqab eller burka. At klæde sig, som de vil, er deres eget, ukrænkelige valg.

Den politisk korrekte parlør fortæller os, at friheden er det eneste sprog, vi taler, og at det stadig får mange til at tale udenom det egentlige. Det egentlige er kultens fascination og magt. Det var den, Cassius Clay lod sig tiltrække af. For den unge mand var islam en nobel modkultur, der skulle forhindre integration og assimilation – og få løver til at holde sig til løver, tigre til tigre i pagt med den naturlige orden.

Mere end 50 år senere tror vi stadig, at alle mennesker er som os og kun drømmer om frihed. Dette er netop, hvad vi nægter at forstå: At nogle mennesker fravælger det, vi andre sværger til, herunder demokrati, åbenhed og lighed mellem kønnene. Nogle mennesker foretrækker et helt andet fællesskab.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
23.01.19, 12:04
Fordi langt de fleste grove kriminelle ikke fortryder. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.01.19, 23:55
Det er ved at udvikle sig til en farce, hvor først en dansk minister må undskylde for at have købt en grønlænder, og så må statsministeren gå med på Arges julelege. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
22.01.19, 10:42
Hvad mener Socialdemokratiet egentlig på skatteområdet i EU? Forvirringen er opstået i kølvandet på EU-Kommissionens forslag om at sløjfe EU-landenes vetoret på skatteområdet til fordel for kvalificeret flertal. Det er Venstre lodret imod. Skatteområdet er fundamentet under vores velfærdsstat – derfor skal vi ikke give et tilfældigt flertal i EU afgørende indflydelse på det. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.01.19, 10:36
Vi er nemlig ikke stærkere end det svageste led i rigsfællesskabet - Og via arktis er kineserne på vej ind i danske stuer.   Læs mere
Af Signe Munk
22.01.19, 09:04
Regeringen vil uddanne flere læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, imens den fortsat skærer i sundhedsuddannelsernes økonomi. Det holder altså ikke. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.01.19, 21:56
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er Kasakhstan rigere end Danmark Læs mere
Af Martin Ågerup
21.01.19, 12:38
Velfærdsstaten koster hver måned en almindelig LO-familie 30.000 kr. Læs mere
Af Rune Lund
21.01.19, 12:20
26 personer ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning. Der findes næppe ord til at beskrive, hvor fuldstændig grotesk det er. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.01.19, 10:14
Det er uacceptabelt, at det er for dyrt at se familien hjemme i Grønland. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.19, 23:38
Arbejdskraft fra de nye EU-lande skønnes at øge Danmarks bnp med op mod 42 mia. kr. i 2018 Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her