Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Muhammed Ali og underkastelsens kultur

Friheden er det eneste sprog, vi taler, og det får mange til at tale udenom det egentlige, når det gælder islam.

En af de mærkeligste omstændigheder ved Muhammed Alis liv og levned er historien om, hvordan den amerikanske sværvægtsbokser overhovedet blev til Muhammed Ali. Han blev døbt Cassius Clay Jr., men konverterede som 22-årig til islam og tog navneforandring, sådan som man kan læse om i den amerikanske journalist Jonathan Eigs omfangsrige biografi, der snart udkommer på dansk under titlen Ali. Et liv.

Cassius Clays omvendelse var lige så bemærkelsesværdig dengang, som det ville være i dag, hvis den tredobbelte verdensmester i landevejscykling Peter Sagan, pludselig følte sig kaldet til islam.

Det var Cassius Clay selv, der bekræftede nyheden på en pressekonference efter sin sejr over den erfarne storfavorit til sværvægtstitlen Sonny Liston i 1964.

»Jeg tror på Allah og på fred«, annoncerede Clay og fortsatte: »Jeg prøver ikke at flytte ind i hvide kvarterer. Jeg er ikke ude på at gifte mig med en hvid kvinde. Jeg er ikke længere en kristen«. Sorte og hvide mennesker, uddybede han, havde bedre af at være adskilte fra hinanden: »I junglen er løver sammen med løver, tigre sammen med tigre, røde fugle sammen med røde fugle, blå fugle sammen med blå fugle.«

Muhammed Alis nye identitet handlede mindst lige så meget om race som om religion. Den sorte bokser ville netop ikke integreres i flertallets, hvide Amerika. I stedet søgte han under påvirkning af rettighedsaktivisten Malcolm X ly i det islamiske broderskab Nation of Islam.

I femte omgang af kampen mod Liston havde han efter sigende mødt Gud, og Gud havde været med ham. »Jeg rystede hele verden! Jeg kender Gud! Jeg kender den virkelige Gud!«, udbrød bokseren eksalteret. Dagen efter forklarede han sig yderligere:

»De siger, at vi forsøger at overtage landet. De siger, at vi er kommunister. Det er ikke sandt. Allahs tilhængere er de sødeste mennesker i verden. De går ikke med kniv. De er ikke bevæbnede. De beder fem gange om dagen. Kvinderne bærer dragter, der går helt til gulvet, og de begår ikke utroskab. Mændene gifter sig ikke med hvide kvinder. Det eneste, de gerne vil, er at leve i fred med verden. De hader ikke nogen. De er ikke ude på at lave nogen form for problemer.«

Den unge mand må have været godt og grundigt oppe at køre, hvis han troede på, hvad han selv sagde. Men hans beslutning stod ved magt trods familiens fortørnelse, og den blev ikke mindre af, at Muhammed krævede af sin første kone, at hun skulle følge de islamiske påklædningskrav og gå tildækket.

Muhammed Alis beslutning var kontroversiel. Han gav afkald på noget, herunder integrationen med de hvide, for at komme nærmere sin egen race og sin nye Gud. Han opfattede sit oprør som en frigørelsesproces, og hans biograf sluger selvopfattelsen råt, måske fordi det er den mest amerikanske logik af alle, men i virkeligheden gjorde Muhammed Ali det stik modsatte. Han underkastede sig en kult.

På samme måde ser mange ikkemuslimer i dag underkastelsen under islam som en frihedshandling, som ingen skal blande sig i, slet ikke politikerne. Det er sådan, der tales i salonerne, institutionerne og i medierne, skønt et lille og skrumpende flertal i Folketinget er på vej til at vedtage det berygtede maskeringsforbud. Igen og igen hører vi, at tildækningen bare er et stykke stof, og at muslimske kvinder selv vælger at bære tørklæde, niqab eller burka. At klæde sig, som de vil, er deres eget, ukrænkelige valg.

Den politisk korrekte parlør fortæller os, at friheden er det eneste sprog, vi taler, og at det stadig får mange til at tale udenom det egentlige. Det egentlige er kultens fascination og magt. Det var den, Cassius Clay lod sig tiltrække af. For den unge mand var islam en nobel modkultur, der skulle forhindre integration og assimilation – og få løver til at holde sig til løver, tigre til tigre i pagt med den naturlige orden.

Mere end 50 år senere tror vi stadig, at alle mennesker er som os og kun drømmer om frihed. Dette er netop, hvad vi nægter at forstå: At nogle mennesker fravælger det, vi andre sværger til, herunder demokrati, åbenhed og lighed mellem kønnene. Nogle mennesker foretrækker et helt andet fællesskab.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.08.18, 16:08
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner? Læs mere
Af Naser Khader
16.08.18, 20:15
Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
16.08.18, 13:06
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa. Derfor er sommerens udmelding om dexit en gratis omgang fra Dansk Folkeparti, som i stedet bør melde sig ind i kampen om at trække EU i den rigtige retning. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.08.18, 11:20
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne. Læs mere
Af Gitte Seeberg
15.08.18, 15:30
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter. Bankerne har nu i stedet frit slag til at plukke deres kunder gennem endnu flere gebyrer og endnu højere negative renter. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
15.08.18, 10:44
Frihedsrettigheder skal gælde dem, jeg er uenig med. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.08.18, 09:58
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.08.18, 19:13
Sverige har for længst nået det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, medmindre der sker noget helt andet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
14.08.18, 10:31
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.08.18, 15:32
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her