<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ryd forsiden – nye toner fra de svenske eliter!

Hvor selvopgøret fører Sverige hen, skal jeg ikke kunne sige. Men det er nyt i et land, der på ganske kort tid har bragt sig langt ind i en social og national ulykke.

Meget er allerede sagt og skrevet om krisen i Det Svenske Akademi, som falder fra hinanden for øjnene af os i disse uger og dage. De nobleste medlemmer af akademiet, der har eksisteret i mere end 200 år og som bekendt uddeler Nobelprisen i litteratur, smækker med dørene og bruger sprogets værste gloser om hinanden. Det er noget af et show på de mest bonede gulve, og forleden måtte selveste kongen, altså Carl Gustaf, forsøge at mægle mellem de stridende kulturpinger. Uden held.

Selv Politikens lederskribent, der ellers er præsteviet til den politiske korrekthed, kalder miseren for et »tragikomisk totalteater«, som med al tydelighed viser, »hvor galt det kan gå, når magten til at uddele mange millioner kulturkorner foretages af et lille lukket selskab«.

Ingen har imidlertid peget på en indlysende parallel. Nobelakademiets sammenbrud spejler et andet og langt mere alvorligt sammenbrud, som er hele landets ulykke. De årevise – og hemmeligholdte – sexskandaler og magtmisbruget i hovedstadens absolutte centrum er i lille målestok, hvad indvandringen fra Mellemøsten er i stor skala ude i det jævne, svenske samfund: tabu på tabu.

Det smuds, man ikke har villet snakke om i Det Svenske Akademi, løber parallelt med de langt større udfordringer, man ikke har villet tale om i det svenske samfund, ikke mindst i de etablerede medier. Som mange danskere vil vide, kan svenskerne nemlig godt finde ud af at tage bladet fra munden, når der ikke er en mikrofon i nærheden.

Men som Weekendavisen peger på i en interessant artikel i denne uge (ikke online), har de svenske eliter i kultur, politik, medier og kommers i årtier haft held med at anklage alt svensk for at være forkert.

Anklagerne kaldte sig antiracister og vandt dermed en afgørende strategisk fordel. Antiracisterne erobrede partier, institutioner, redaktioner og bestyrelser indefra og fik tilmed de såkaldt borgerlige partier med på den ideologiske »antiracisme«, som med et trylleslag skulle forvandle en historisk »kolonialisme« til moderne »mangfoldighed«. Tal lige om et »tragikomisk totalteater«.

Sverige var alt for hvidt, sagde de. Folkehjemmet skulle være mere forskelligartet, dvs. mindre hvid, mere sort, ellers var det racificeret. Således blev antiracisterne de nye racister.

I samme artikel citeres to fremtrædende svenske venstrefløjsere, Göran Greider og Åsa Lindeborg, der åbenbart ligesom Ida Auken herhjemme lader til at være blevet klogere med alderen, når det gælder indvandringens pris, og ligesom Auken har udgivet en bog om emnet.

Her skriver de to svenskere bl.a.: »Ordet multikultur anvendes slapt for at forsvare, at Sverige skal være et åbent land, men multikultur har potentiale til at gøre Sverige til præcis det modsatte: opdelt i sluttede enklaver.«

Her er problemets kerne antydet: åbenheden. Et ideal, der har forenet de røde med de liberale siden 1990'erne. Åbenhed lyder godt, men har desværre vist sig ikke at fungere i praksis, i hvert fald ikke når indvandrerne slæber deres egen mellemøstlige kultur med til Europa eller skaber en ny og radikaliseret arabisk identitet, sponsoreret af velvillige velfærdsstater og nægter at tilpasse sig kontinentets historisk nedarvede normer og praksis.

Men Greider og Lindeborg har åbenbart mere at sige, og det forekommer mig at være lige så forfriskende som kildevand fra Ramlösa:

»Mange venstrefløjsdebattører har været tilbøjelige til at se verden udelukkende gennem deres moralske forestillinger, sådan som de har gjort det i migrationsspørgsmålet. Dermed har de til tider, trods gode hensigter (…), blokeret en saglig analyse og fremstår som mere eller mindre verdensfjerne og følelsesmæssigt affekterede i deres sorthvide opdeling af mennesker som gode og onde.«

Verdensfjerne? Følelsesmæssigt affekterede? Usaglige? Jamen dog. Lige mine ord.

Det er nye toner fra to af de mest celebre talerør for den etablerede svenske venstrefløj, men det er glædeligt og muligvis udtryk for en begyndende realisme i den stivnede svenske debat. Se på klokken, selvrefleksionen er endelig begyndt. Her har vi to af godhedens allermest selvglade repræsentanter, som iagttager problemerne forbundet med den muslimske tilvandring og indrømmer, at politik ikke bør være en konkurrence om at have de reneste intentioner, men snarere er et middel til at undgå de værste ideologiske eksperimenter.

Det svarer alt sammen til, at Carsten Jensen og Suzanne Brøgger pludseligt indrømmede, at de havde taget fejl af immigrationen – utænkeligt!

Hvor selvopgøret fører Sverige hen, skal jeg ikke kunne sige. Men det er nyt i et land, der på ganske kort tid har bragt sig langt ind i en social og national ulykke.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
16.01.21, 12:39
Når Trump ikke længere er præsident i USA står de samme mennesker klar til at bane vejen for en ny af Trumps kaliber. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.01.21, 22:41
Det er meget egoistisk af de grønlandske politikere at forsøge at løse Grønlands store svøbe – de socialt udsatte – uden at inddrage de mange grønlændere i Danmark, som hver dag berøres af dette emne.   Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.01.21, 18:16
Hvad skal vi andre stille op, når vi mener, at store grupper af mennesker ikke er til at tale med eller har nogle absurde holdninger? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
15.01.21, 16:34
Som ufortrødent arbejder videre trods corona. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.21, 07:00
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og har krav på en fair rettergang. Også Inger Støjberg. Læs mere
Af Signe Munk
14.01.21, 15:00
Vi tager vores drikkevand som en selvfølgelighed. Det skal vi ikke – men derimod skride ind, så forureningen af det bliver stoppet. Læs mere
Af Rune Lund
14.01.21, 13:10
Det handler om, at loven gælder for alle Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.01.21, 11:05
Bliver alle vi ældre, der har levet en eremittilværelse for at undgå smitte, nu udsat, når vi vaccineres i store centre. Jeg spørger ministeren, om han føler sig sikker på, at forholdene er i orden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.21, 15:35
Det er artige sager, hvad tilhængerne af masseindvandring har kaldt os andre. Læs mere