Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

For mange ledige hænder og intellektuelle fører til social uro, revolution og krig

Det er en forbandet skam, at uddannelse i dag er blevet identisk med akademisk uddannelse, og at det gode håndværk er forsvundet fra den offentlige interesse.

Alting begynder med hænderne. Det er dem, vi griber ud med, dem, vi holder fast med og dem, vi slår ud med. Hænderne er menneskets vigtigste hjælpemiddel. Uden dem ville vi være fortabte. Med dem kan vi udrette jordiske vidundere og lige så megen ulykke.

Jeg var løbet tør for emner at skrive om og gik i kælderen. Pludselig var der gået flere timer. Min ånd var tørlagt, men mine hænder var i fuld sving med at skrue, stramme og reparere. Jeg stod og rodede med cykler, med dæk, slanger, bremseklodser, styrbånd og et ødelagt leje i krankboksen. Det sidste kunne jeg ikke klare selv, men jeg var lykkeligt optaget med mine hænder, der blev sorte af snavs og olie.

Jeg har kontorhænder. I kan nok regne ud hvorfor. Men den formiddag lignede de noget fra en byggeplads. Først pillede jeg tre gearkranse af og rensede dem for vinterens slidtage og følte mig som en arkæolog, der ligger på knæ og børster tidens tand af forhistoriske genstande. Jeg ville redde, hvad reddes kunne, og sætter desuden en ære i at holde liv i mit grej.

Nogle af kransenes tænder lignede hajtænder, ikke godt. Et hjulsæt var også kaput efter tre år i krig. Lidt efter lidt blev kælderen forvandlet til en kirkegård for døde cykeldele, men jeg fik styr på tabet, udskiftet det nødvendige og ryddet op i gemmerne. Og vigtigst: Jeg glemte mig selv.

Det var for en gangs skyld hænderne, der gjorde arbejdet. Ånden var sekundær. Og jeg følte mig tættere på naturen, end jeg plejer at gøre fra 8-16. En tur i kælderen, og man er menneske igen; ned og rode med cykler. For det er vores hænder (og fødder), der fæstner os i den praktiske virkelighed.

Derfor er det også en forbandet skam, at uddannelse i dag er blevet identisk med akademisk uddannelse, og at det gode håndværk er forsvundet fra den offentlige interesse.

Samtidig frekventeres universiteter og gymnasier af unge mennesker, der aldrig skulle være blevet lukket ind. Drenge og piger for hvem det boglige altid vil være en by i Rusland, og som var meget, meget bedre tjent med at uddanne sig til noget andet end alle de andre.

Det ligger for øvrigt til os, det med hænderne.

Vi er dyret, der ikke kan holde nallerne i ro. Konstant har vi gang i et eller andet med vores hænder og fingre. Vi piller, trykker, prikker, taster, scroller.

Den engelske psykiater Darian Leader mener i en underfundig, lille bog med titlen Hands: What We Do with Them and Why, at man kan anskue vor tids eksplosive mobilteknologi i dette evige lys. Mobiltelefonen, også kaldet en handy, er ifølge psykiateren ikke noget afgørende nyt, men snarere den nyeste dille, vi bare må holde i hånden. Før var det et ur, en vifte, en cigaret eller noget helt fjerde. Mennesket finder ro og mening ved at holde om noget.

Fra hånden til munden, det var sådan, mennesket begyndte, og alverdens filosofi kan ikke lave om på håndens primat over tankens. Vi rører ved ting, og vi smager på dem. Det er sådan, vi lærer verden at kende, empirisk. Vores hænder hele tiden praktisk involveret i vores væren, og er der for mange idle hands, som det hedder på engelsk, altså for ledige hænder og intellektuelle i et samfund, så opstår der nemt social uro, revolution eller krig.

Vores hænder er lavet til at være beskæftigede, ikke til stilstand. Ledige hænder har Fanden skabt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
23.06.18, 19:18
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
22.06.18, 21:00
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.18, 20:37
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
21.06.18, 19:32
Antallet af asylansøgere i Europa skal ned. Derfor er opsamlingssteder uden for EU en god idé. Læs mere
Af Signe Munk
21.06.18, 13:37
Det er på tide, at venstrefløjen vågner op og indser, at der også skal stilles krav, hvis kvinder af ikkevestlig baggrund skal hjælpes. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.18, 09:57
Tak til Lars Løkke Rasmussen for at indføre nationale flagdage i Rigsfællesskabet Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.18, 18:15
Ingen glæder sig over at ringe til sin leder, melde sig syg og ligge med feber og en tung og dårlig samvittighed derhjemme, fordi ens kollega nu må løbe endnu stærkere. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.18, 15:58
Vi behøver ikke vente på robotterne, de er her allerede. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.06.18, 10:16
Lars Løkkes asylplaner vil føre til storm af asylsøgninger mod Danmark Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her