Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad præsten skrev på Messenger

Unge muslimske kvinders tildækning er noget andet end vore mødre og bedstemødres tørklæder. Vi skal lære at skelne.

En jysk sognepræst har i en personlig replik til en af mine blogs om muslimske tørklæder været så flink at minde mig om både den folkekære tv-serie Huset på Christianshavn og de lidt mere mindre folkelige lilla bleer fra 70'erne. I tv-serien går flere af de gifte, kvindelige figurer som bekendt med tørklæder, mens de lilla bleer blev båret af yngre kvinder i protest mod et patriarkalsk samfund.

Præsten, der vistnok mener, at de to eksempler illustrerer, at man ikke kan være kategorisk modstander af tørklæder, oplyser mig om, at hans egen mor ejede indtil flere tørklæder og hårnet. De havde enten en specifik, praktisk funktion eller var beregnet til kirkegang. Moderen tilhørte nemlig den »generation, der ligesom mærkede det i kroppen, at det hørte til ærbødighed at dække håret«. I kirken symboliserede hovedbeklædningen selvkontrol og viljestyrke.

Det vil jeg ikke bestride. Ingen er vel modstander af hovedbeklædning under andagt, når det er koldt eller blæsende eller for at undgå stegeos. Denne ærbødige eller fornuftige praksis forstyrrer mildest talt ikke den offentlige orden. Unge muslimske kvinders tildækning er imidlertid noget andet end vore mødre og bedstemødres tørklæder.

Præsten henviser i sit brev til den tyske filosof Friedrich Nietzsches brug af modsætningsparret Apollon og Dionysos. At bære hovedbeklædning i kirken er en apollinsk fordring om en alvor i kampen mod kaos, skriver han. Så langt, så godt.

Men præsten misforstår den muslimske fordring om at bære tørklæde offentligt. Denne fordring er ikke apollinsk. Det mener præsten, som fortolker muslimers normer og adfærdsmønster, således at muslimske kvinder vil undgå at lade sig friste af en sekulær virkelighed og stilfærdigt »stå op imod den bevidstløse strøm af flagrende hårpragt«. Dermed bliver de »budbringere for den apollinske spiritualitet midt i en dionysisk virkelighed«.

I sin sans for det spirituelle misforstår præsten tørklædets politiske manifestation og overser, at det muslimske tørklæde er budbringer for en dionysisk politik, der vender ryggen til vestlige vaner, værdier og vores almindelige levevis.

Den jyske sognepræst anerkender, at kristendommen er noget andet end islam. Men han forstår åbenbart ikke, at islams politiske magt og kulturelle indflydelse vokser i de kristne lande i hele Vesteuropa, og at det ikke længere er nok at appellere til en transcendent Gud, selv om sognepræsten tager mig i hånden og erklærer, at »Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker«. Kære præst, vore problemer er nok så immanente.

Når muslimske kvinder dækker håret til ikke alene på hellige steder, men overalt i det offentlige rum, mimer de en lang tradition. Og det er, som bl.a. filosoffen Kai Sørlander har gentaget igen og igen, dybt problematisk. Deres tildækning sker netop ikke af praktiske grunde, men af principielle. Deres trosbekendelse byder kvinder at bære slør i det offentlige rum, også selv om det ikke er alle muslimske kvinder, der efterkommer dette påbud. Eller sagt anderledes: Samfundet er beskidt, derfor skal det renses mest muligt for urenheder.

Sagt meget konkret strider denne trosbekendelse mod Grundlovens kloge ord om den enkeltes almindelige borgerpligt. Paragraf 70 skærer ind til benet, når den fastslår, at »ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning (...) unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt«. Til den almindelige borgerpligt hører pligten til at vise sit ansigt og møde verden uden slør og maskering.

Vist er niqab og burkaer langt værre. Men selv tørklæder båret af principielle grunde er demonstrative afvisninger af denne borgerpligt. Og afvisningen bliver ikke bedre, om så alle landets sognepræster kommer alle landets imamer i møde.

Tørklædet, indimellem pålagt børn helt ned til 6-årsalderen, er i virkeligheden endnu stærkere tegn på den glidende islamisering end de endnu relativt fåtallige burkaer, der går rundt i gaderne. Derfor bør vi forbyde tørklæder i offentlige skoler, institutioner og myndigheder og fortælle åbent hvorfor.

Svaret ligger i Grundlovens paragraf 70 og 67, der oplyser alle, der ønsker at blive danske om, at »borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud (…), dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden«. Eller på godt dansk: Fordi det undergraver jævnbyrdigheden og tilliden imellem os.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
21.05.18, 07:45
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.05.18, 15:53
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.05.18, 13:03
Noget kunne tyde på det. Måske er det bare snak. Alternativet er i hvert fald intet alternativ. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.05.18, 11:09
Hvis der sker en katastrofe eller et brud på en international forpligtelse, kan der statueres statsansvar over for Danmark. Det kan resultere i erstatningssager med betydelige økonomiske konsekvenser. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.05.18, 17:27
Sverige er nået dertil, hvor kun hjemsendelser i kæmpe omfang kan redde broderlandet fra borgerkrig. Læs mere
Af Anna Thygesen
19.05.18, 15:36
Her i april og maj plejer det at vrimle med glade konfirmander på Strøget her i København, hvor der fejres blå mandag for fuld skrue. Unge glade mennesker i alt for nyt tøj, lidt for meget makeup, med et fast greb om bæltetasken, på vej i Tivoli for at give den gas med turbånd og slushice. Som køerne den første dag på græs i foråret. Unge mennesker på egen hånd uden mor og far. Læs mere
Af Christel Schaldemose
18.05.18, 10:48
Facebooks profilering af os forbrugere går langt over, hvad de har beføjelser og lov til. Nye EU-regler vil imidlertid sætte en fod I jorden over for Facebooks forretningsmetoder. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.05.18, 10:27
Den er smækfyldt med kattelemme, som har til formål at “snyde” befolkningen og diskriminere minoriteter. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
17.05.18, 12:48
Ny sag om sprøjtegift i drikkevandet tyder på, at Jakob Ellemann-Jensen trods grønne løfter blot bliver Esben Lunde Larsens tvilling i miljøministeriet. Venstre er fortsat bagstræberiske i kampen for rent drikkevand til danskerne. Læs mere
Af Susanne Westhausen
17.05.18, 11:44
Grønt iværksætteri er fremtidens grundstof, men regeringens store besparelser spænder ben for udviklingsmulighederne. Det er helt hen i vejret og går stik imod regeringens egne ambitioner. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her