Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad præsten skrev på Messenger

Unge muslimske kvinders tildækning er noget andet end vore mødre og bedstemødres tørklæder. Vi skal lære at skelne.

En jysk sognepræst har i en personlig replik til en af mine blogs om muslimske tørklæder været så flink at minde mig om både den folkekære tv-serie Huset på Christianshavn og de lidt mere mindre folkelige lilla bleer fra 70'erne. I tv-serien går flere af de gifte, kvindelige figurer som bekendt med tørklæder, mens de lilla bleer blev båret af yngre kvinder i protest mod et patriarkalsk samfund.

Præsten, der vistnok mener, at de to eksempler illustrerer, at man ikke kan være kategorisk modstander af tørklæder, oplyser mig om, at hans egen mor ejede indtil flere tørklæder og hårnet. De havde enten en specifik, praktisk funktion eller var beregnet til kirkegang. Moderen tilhørte nemlig den »generation, der ligesom mærkede det i kroppen, at det hørte til ærbødighed at dække håret«. I kirken symboliserede hovedbeklædningen selvkontrol og viljestyrke.

Det vil jeg ikke bestride. Ingen er vel modstander af hovedbeklædning under andagt, når det er koldt eller blæsende eller for at undgå stegeos. Denne ærbødige eller fornuftige praksis forstyrrer mildest talt ikke den offentlige orden. Unge muslimske kvinders tildækning er imidlertid noget andet end vore mødre og bedstemødres tørklæder.

Præsten henviser i sit brev til den tyske filosof Friedrich Nietzsches brug af modsætningsparret Apollon og Dionysos. At bære hovedbeklædning i kirken er en apollinsk fordring om en alvor i kampen mod kaos, skriver han. Så langt, så godt.

Men præsten misforstår den muslimske fordring om at bære tørklæde offentligt. Denne fordring er ikke apollinsk. Det mener præsten, som fortolker muslimers normer og adfærdsmønster, således at muslimske kvinder vil undgå at lade sig friste af en sekulær virkelighed og stilfærdigt »stå op imod den bevidstløse strøm af flagrende hårpragt«. Dermed bliver de »budbringere for den apollinske spiritualitet midt i en dionysisk virkelighed«.

I sin sans for det spirituelle misforstår præsten tørklædets politiske manifestation og overser, at det muslimske tørklæde er budbringer for en dionysisk politik, der vender ryggen til vestlige vaner, værdier og vores almindelige levevis.

Den jyske sognepræst anerkender, at kristendommen er noget andet end islam. Men han forstår åbenbart ikke, at islams politiske magt og kulturelle indflydelse vokser i de kristne lande i hele Vesteuropa, og at det ikke længere er nok at appellere til en transcendent Gud, selv om sognepræsten tager mig i hånden og erklærer, at »Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker«. Kære præst, vore problemer er nok så immanente.

Når muslimske kvinder dækker håret til ikke alene på hellige steder, men overalt i det offentlige rum, mimer de en lang tradition. Og det er, som bl.a. filosoffen Kai Sørlander har gentaget igen og igen, dybt problematisk. Deres tildækning sker netop ikke af praktiske grunde, men af principielle. Deres trosbekendelse byder kvinder at bære slør i det offentlige rum, også selv om det ikke er alle muslimske kvinder, der efterkommer dette påbud. Eller sagt anderledes: Samfundet er beskidt, derfor skal det renses mest muligt for urenheder.

Sagt meget konkret strider denne trosbekendelse mod Grundlovens kloge ord om den enkeltes almindelige borgerpligt. Paragraf 70 skærer ind til benet, når den fastslår, at »ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning (...) unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt«. Til den almindelige borgerpligt hører pligten til at vise sit ansigt og møde verden uden slør og maskering.

Vist er niqab og burkaer langt værre. Men selv tørklæder båret af principielle grunde er demonstrative afvisninger af denne borgerpligt. Og afvisningen bliver ikke bedre, om så alle landets sognepræster kommer alle landets imamer i møde.

Tørklædet, indimellem pålagt børn helt ned til 6-årsalderen, er i virkeligheden endnu stærkere tegn på den glidende islamisering end de endnu relativt fåtallige burkaer, der går rundt i gaderne. Derfor bør vi forbyde tørklæder i offentlige skoler, institutioner og myndigheder og fortælle åbent hvorfor.

Svaret ligger i Grundlovens paragraf 70 og 67, der oplyser alle, der ønsker at blive danske om, at »borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud (…), dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden«. Eller på godt dansk: Fordi det undergraver jævnbyrdigheden og tilliden imellem os.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
20.08.18, 21:30
Kære DF: Vil I ikke spare os for jeres palaver om, at tvang er nødvendigt for demokratiets overlevelse? Læs mere
Af Christina Egelund
20.08.18, 16:54
Folketingsåret 2018/2019 er så småt blevet skudt i gang. Finanslovsforslaget for 2019 præsenteres inden længe, og vi går et efterår i møde, hvor valgtrommernes dybe buldren gradvist intensiveres. Statsministerkandidater er begyndt at melde sig på banen, regeringskonstellationer diskuteres og flere partier har allerede meldt ud, hvad de vil (og ikke vil) gå til valg på. I den forgangne uge har det særligt været spørgsmålet, om man vil gå til valg på skattelettelser eller ej, der har været genstand for en del opmærksomhed. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.08.18, 08:14
Hun forsimpler og flygter fra ansvaret. Man kan ikke komme forskelle til livs ved at decentralisere. Metoden vil skrue tiden tilbage til 40´erne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.08.18, 23:56
USA’s minoriteter tror, at de kan dyrke og få udvidet deres særrettigheder, uden at hvide amerikanere tager til genmæle, en meget naiv antagelse. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.08.18, 11:15
Kreafolket lader mere og mere til at holde kaje, når snakken nærmer sig det ømtålelige spørgsmål. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.08.18, 10:09
Rigsadvokaten indrømmer, at han er stikirenddreng for regeringen. Det kan ikke fortsætte. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.08.18, 16:08
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner? Læs mere
Af Naser Khader
16.08.18, 20:15
Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
16.08.18, 13:06
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa. Derfor er sommerens udmelding om dexit en gratis omgang fra Dansk Folkeparti, som i stedet bør melde sig ind i kampen om at trække EU i den rigtige retning. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.08.18, 11:20
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her