Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad præsten skrev på Messenger

Unge muslimske kvinders tildækning er noget andet end vore mødre og bedstemødres tørklæder. Vi skal lære at skelne.

En jysk sognepræst har i en personlig replik til en af mine blogs om muslimske tørklæder været så flink at minde mig om både den folkekære tv-serie Huset på Christianshavn og de lidt mere mindre folkelige lilla bleer fra 70'erne. I tv-serien går flere af de gifte, kvindelige figurer som bekendt med tørklæder, mens de lilla bleer blev båret af yngre kvinder i protest mod et patriarkalsk samfund.

Præsten, der vistnok mener, at de to eksempler illustrerer, at man ikke kan være kategorisk modstander af tørklæder, oplyser mig om, at hans egen mor ejede indtil flere tørklæder og hårnet. De havde enten en specifik, praktisk funktion eller var beregnet til kirkegang. Moderen tilhørte nemlig den »generation, der ligesom mærkede det i kroppen, at det hørte til ærbødighed at dække håret«. I kirken symboliserede hovedbeklædningen selvkontrol og viljestyrke.

Det vil jeg ikke bestride. Ingen er vel modstander af hovedbeklædning under andagt, når det er koldt eller blæsende eller for at undgå stegeos. Denne ærbødige eller fornuftige praksis forstyrrer mildest talt ikke den offentlige orden. Unge muslimske kvinders tildækning er imidlertid noget andet end vore mødre og bedstemødres tørklæder.

Præsten henviser i sit brev til den tyske filosof Friedrich Nietzsches brug af modsætningsparret Apollon og Dionysos. At bære hovedbeklædning i kirken er en apollinsk fordring om en alvor i kampen mod kaos, skriver han. Så langt, så godt.

Men præsten misforstår den muslimske fordring om at bære tørklæde offentligt. Denne fordring er ikke apollinsk. Det mener præsten, som fortolker muslimers normer og adfærdsmønster, således at muslimske kvinder vil undgå at lade sig friste af en sekulær virkelighed og stilfærdigt »stå op imod den bevidstløse strøm af flagrende hårpragt«. Dermed bliver de »budbringere for den apollinske spiritualitet midt i en dionysisk virkelighed«.

I sin sans for det spirituelle misforstår præsten tørklædets politiske manifestation og overser, at det muslimske tørklæde er budbringer for en dionysisk politik, der vender ryggen til vestlige vaner, værdier og vores almindelige levevis.

Den jyske sognepræst anerkender, at kristendommen er noget andet end islam. Men han forstår åbenbart ikke, at islams politiske magt og kulturelle indflydelse vokser i de kristne lande i hele Vesteuropa, og at det ikke længere er nok at appellere til en transcendent Gud, selv om sognepræsten tager mig i hånden og erklærer, at »Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker«. Kære præst, vore problemer er nok så immanente.

Når muslimske kvinder dækker håret til ikke alene på hellige steder, men overalt i det offentlige rum, mimer de en lang tradition. Og det er, som bl.a. filosoffen Kai Sørlander har gentaget igen og igen, dybt problematisk. Deres tildækning sker netop ikke af praktiske grunde, men af principielle. Deres trosbekendelse byder kvinder at bære slør i det offentlige rum, også selv om det ikke er alle muslimske kvinder, der efterkommer dette påbud. Eller sagt anderledes: Samfundet er beskidt, derfor skal det renses mest muligt for urenheder.

Sagt meget konkret strider denne trosbekendelse mod Grundlovens kloge ord om den enkeltes almindelige borgerpligt. Paragraf 70 skærer ind til benet, når den fastslår, at »ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning (...) unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt«. Til den almindelige borgerpligt hører pligten til at vise sit ansigt og møde verden uden slør og maskering.

Vist er niqab og burkaer langt værre. Men selv tørklæder båret af principielle grunde er demonstrative afvisninger af denne borgerpligt. Og afvisningen bliver ikke bedre, om så alle landets sognepræster kommer alle landets imamer i møde.

Tørklædet, indimellem pålagt børn helt ned til 6-årsalderen, er i virkeligheden endnu stærkere tegn på den glidende islamisering end de endnu relativt fåtallige burkaer, der går rundt i gaderne. Derfor bør vi forbyde tørklæder i offentlige skoler, institutioner og myndigheder og fortælle åbent hvorfor.

Svaret ligger i Grundlovens paragraf 70 og 67, der oplyser alle, der ønsker at blive danske om, at »borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud (…), dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden«. Eller på godt dansk: Fordi det undergraver jævnbyrdigheden og tilliden imellem os.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere
Af Mikael Jalving
11.11.18, 06:35
Det er, som om jorden er blevet flad. Vrangforestillingen skyldes især liberalister og marxister. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.11.18, 15:15
Det gør forhåbentlig ingen, og så udtræder Italien af euroen. Læs mere
Af Casper Hedegaard
10.11.18, 10:05
Blogindlæg om, hvordan udbetalingen af de 111 mio. kr. i socialstyrelsen kan være udtryk for en uheldig tendens, der gør staten sårbar for svindel. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her