<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg er rundet af et liberalt og progressivt grundsyn, men så...

Hvornår kom vendingen? Din vending? Var den pludselig – eller var den glidende? Lad mig høre.

Vor tids store skisma mellem globalister og lokalister, mellem de, der appellerer til FN og EU og de, der foretrækker national selvbestemmelse og efterlyser kontrol med indvandringen sydfra, vokser nærmest dag for dag. Gabet tvinger alle, der tør, vil og kan, til at tænke over, hvor de står i spørgsmålet om Europas fremtid, og hvor de kommer fra – åndeligt talt.

Hvornår blev humanisterne og flygtningevennerne så fandens frelste? Og hvordan vandt de nationalt sindede europæere egentlig terræn? For det gjorde og gør de fortsat. Jeg forestiller mig denne torsdag eftermiddag, at hvis flere i hver lejr begyndte at tænke og reflektere åbent om, hvordan de kom derhen, hvor de er i dag – politisk og identitært – så kunne vi måske begynde at tale sammen igen en skønne dag.

For mit eget tilfælde kan jeg sige, at min opvækst i et middelklassemiljø i en lille landsby på Nordfyn ikke ligefrem ansporede mig til at blive den grundlæggende konservative og skeptiske iagttager, jeg er i dag. Som andre af min slags er jeg rundet af et liberalt og progressivt grundsyn, hvor mine forældre og bedsteforældre har ansporet mig til at få en uddannelse, et arbejde og en karriere, dvs. til at klare mig personligt og professionelt uden at hænge mig for meget i fortidens fejl og fortrædeligheder. Vi var bestemt ikke marxister eller socialister i mit barndomshjem, men vi troede på fremtiden og mente, at det nok skulle gå.

Jeg kunne formentlig godt være blevet en hæderlig jurist eller tandlæge, hvis ikke jeg var blevet distraheret af min dansklærer i folkeskolen og min historielærer i gymnasiet, som stille og roligt fik mig på andre tanker, lærte mig at læse bøger og fra jeg var ca. 15 år forsøge at gøre mig bekendt med tidligere tiders erfaringer, frembringelser og overbevisninger uden at hovere eller at være ligeglad.

Det er først, når man begynder at forstå sin egen tid i et historisk forløb, at man i privilegerede øjeblikke kan betragte sin egen tidsalder udefra, dvs. se dens dogmer, uskrevne regler og usagte sandheder, og på et tidligt tidspunkt, mens der stadig hang en em af romantik ved det at være venstreorienteret eller ”kritisk” over for autoriteter og traditioner – og hvor jeg jo ved selvsyn kunne konstatere, at det gerne var de populære venstreorienterede fyre, der løb med både de kønne piger og lærernes opmærksomhed – at jeg fik den mistanke, at den ægte revolutionære ofte er den ægte konservative.

Mistanken voksede, men kun langsomt.

Udlandet og det fremmede var fængende, og jeg begyndte at rejse. Også her lignede jeg mine jævnaldrende, selv om jeg sprang den store jordomrejse og den obligatoriske tur til Indien eller Sydamerika over til fordel for Europa: Grækenland, Spanien, Portugal, Frankrig med interrail. Boede så et år i England og kom siden til Toscana og London for at studere. Jeg var personifikationen af privilegeret, skandinavisk middelklasse, da jeg besøgte min vejleder i Oxford, og han, som jeg tog for at være en skuffet Labourmand, stillede mig to spørgsmål: Hvad laver din far? (Han var læge). Og hvor meget får du i legater? (Jeg fik mere end rigeligt). Dermed var alt sagt, og han kunne gå over til at gennemhulle min afhandling.

Men indvandringen? Hvad med den? Skulle den nu være et problem?

Jeg forstod ikke kritikken.

Men så begyndte tingene at ske i hurtig rækkefølge med en dominoeffekt, som jeg endnu ikke er kommet mig over. Jeg skal ikke afsløre hvad og hvilke, dem gemmer jeg til en bog, som gerne skulle udkomme til efteråret. Men jeg opfordrer alle, der ligesom jeg er rykket fra et liberalt (eller rødt) ståsted i retning af et langt mere konservativt eller realistisk perspektiv, om at tænke forløbet lidt igennem – og meget gerne blotte sig lidt.

Hvad var det der skete?

Hvornår kom vendingen? Din vending? Var den pludselig – eller var den glidende?

Lad mig høre.




Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
10.04.21, 09:08
Når børn får lov at tage beslutninger, som ud fra deres modenhedsmæssige perspektiv er uoverkommelige, skader man dem mere, end man gavner. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
10.04.21, 08:00
De små poder i klasselokalerne bliver afgørende for, hvad vi vil med vores samfund og demokrati Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
09.04.21, 12:00
Jeg har fået en invitation til vaccination – men jeg ved ikke til hvilken vaccine, og det er med til at gøre mig utryg. Læs mere
Af Annika Smith
08.04.21, 16:30
Det bør mane til selvransagelse, at mange danskere mener, at dele af medierne svigter i coronadækningen. Læs mere
Af Henrik Dahl
08.04.21, 10:00
Regeringens forslag om en udvidelse af racismeparagraffen er en direkte trussel mod ytringsfriheden. Læs mere
Af Uffe Elbæk
08.04.21, 00:00
Der er intet belæg for påstanden om, at forskningskvaliteten og forskningsfriheden i Danmark er under pres eller for den sags skyld i frit fald. Læs mere
Af Utku H. Güzel
07.04.21, 19:13
Det hele handler om fordeling af goderne. I dette økonomiske system bliver en lille gruppes interesser plejet, og vi andre bliver spist af med almisser. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.04.21, 11:16
Der er systemskifte på vej i Grønland efter et valg, hvor IA formodentlig slås sig sammen med Naleraq om en ny regering. Læs mere
Af Henrik Dahl
07.04.21, 11:00
Det er virkelig et pillearbejde at grave sig ned i den sproglige manipulation og de retoriske strategier, der anvendes for at præsentere den såkaldte normkritik som banal og ukontroversiel orientering til børn og unge om, hvordan verden er indrettet. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.04.21, 09:44
Tendensen til, at medierne opfinde modsætningsforhold mellem Grønland og Danmark har ikke været kønt. Læs mere