Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Eurokommunismen er stærkere end nogensinde

Da Berlinmuren væltede og Sovjetunionen sank i grus, blev den revolutionære venstrefløj frisat snarere end besejret.

Tusindvis af 18-årige kan til sommer rejse rundt i 30 dage med tog i Europa kvit og frit. EU, dvs. du betaler. De 18-årige, der begaves med en interrailbillet, som vi andre i sin tid betalte af egen lomme, skal ud og »føle Europa«, mener initiativtageren Manfred Weber, der er formand for Europa-Parlamentets største partigruppe, Det Europæiske Folkeparti. EU-Kommissionen er allerede i gang med at finde pengene.

Den kuriøse nyhed tikker ind samme dag, som jeg træffer den engelske forfatter og journalist Peter Hitchens, og sammenfaldet er slående. Snart er der intet fra Bruxelles, der overrasker. Bestikkelse af ungdommen – hvorfor ikke? Lad os fjerne det gode afsæt for unge menneskers første store udlandsrejse, som er nysgerrighed og opsparing: Vi forærer dem turen.

Hitchens lukker øjnene let, når han taler sit milde, men artikulerede Oxfordengelsk. Han nærer absolut ingen illusioner om Europas fremtid og lader til at have affundet sig med et progressivt kollaps, som giver mindelser om menneskets endelighed: Vi ved, at vi skal dø. Vi ved bare ikke hvornår og hvordan.

»Kampen er tabt«, siger han fattet, ja, nærmest lettet over, at hverken han eller jeg kan stille noget  op, bortset fra at nyde den sjældne vintersol i København. For som han ser situationen, er den kristendom, han selv holder i hævd i sit liv og på skrift – bl.a. i bøgerne The Abolition of Britain og The Rage Against God – afgået ved døden i vores moderne demokratier, selv blandt præster og i kirkelige institutioner, mens det, han kalder eurokommunismen, er sprællevende.

Det lyder overdrevet eller i det mindste paradoksalt. For gik kommunismen ikke ned sammen med Berlinmuren og Sovjetunionen? Ikke hvis man spørger hr. Hitchens:

»Som tidligere trotskist mener jeg at kunne genkende trotskister, og et af de træk, der slår mig, er, hvor ualmindelig godt det går den slags i dag. Da Berlinmuren væltede og Sovjetunionen sank i grus, blev den revolutionære venstrefløj frisat snarere end besejret. Nu slap marxisterne pludselig for at blive associeret med umenneskeligheden og den katastrofale planøkonomi i Østeuropa. Pludselig kunne marxisterne bevæge sig frit og trænge ind overalt.«

»I Tony Blairs Labour-regering sad der mig bekendt fem ministre, der havde været medlemmer af marxistiske organisationer, ikke kun i deres studietid i Oxford, inklusive premierministeren selv. De var ikke enestående. I alle vesteuropæiske lande vandt tidligere revolutionære, der i dag kalder sig alt muligt andet, terræn og skabte sig strålende karrierer. Ikke ved fysiske besættelser af posthuse, jernbaner og militæranlæg; de gik efter andre bløde mål i tv, aviser, skolen, på universitetet, i det juridiske system og i EU. Det EU, der voksede frem på Sovjetunionens ruin, er et barn af 68-bevægelsen.«

Trotskisterne og de kulturelle marxister var ikke kulturelle, fordi de hørte Bach eller foretrak kristendom frem for kaos. Tværtimod, de hadede klassisk musik, traditioner og evangeliet: »De var kulturelle i den forstand, at de mente, at en kulturel og moralsk frigørelse fra det borgerlige samfund var en forudsætning for den sociale og økonomiske revolution.«

Op gennem 1990'erne rejste Den Europæiske Union sig som det monster, vi står med i dag. Den nye union har ikke de sovjetiske beføjelser til at spærre folk inde, men det behøver den heller ikke, for vi underkaster os frivilligt og accepterer, at EU erstatter Europas kristne arv med universelle menneskerettigheder, gennemtvinger flygtningekvoter og presser den nationale suverænitet baglæns vha. en dynamisk domstol.

Et sigende øjeblik indtraf for 15 år siden, mener Peter Hitchens, da EU's nye forfatning skrev kristendommen ud af Europa. Ikke engang en lille uskyldig henvisning til kontinentets »jødisk-kristne rødder« kunne det blive til.

»Vi mener, at EU-forfatningen bør indeholde det budskab, at det europæiske fællesskab er åbent for alle uanset religiøs baggrund«, udtalte Karin Riis-Jørgensen (V), der sammen med sine fire partifæller og den radikale Lone Dybkjær tilhørte EU-Parlamentets liberale gruppe.

For de liberale kvinder og mænd fandtes og findes kun universelle værdier. Peter Hitchens minder stilfærdigt om, at kommunisterne mente det samme – og stadig forsøger at prakke os deres propaganda på – nu også med uddeling af togbilletter til de unge.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
22.01.18, 20:56
Når man arbejder som underentreprenør for Københavns Kommune, skal der ikke udføres social dumping. Det vil sige, at der skal lønnes efter de landsdækkende overenskomster. Læs mere
Af Siddik Lausten
22.01.18, 20:05
Skadefryd over udflytninger af statslige arbejdspladser klæder ingen, men fylder alligevel almindelige og sociale medier. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
22.01.18, 17:28
Det er måske eneste gang, jeg skriver disse ord, men nu må staten hævde sit territorium - og vise banderne, hvem der bestemmer. Læs mere
Af Christel Schaldemose
22.01.18, 14:50
Det ligger i socialdemokraters DNA at tage ansvar. Det er det, SPD gør lige nu, og det skal nok give nogle tæsk. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.01.18, 11:37
Kommunale, statslige, filantropiske og arkitektoniske beslutningstagere er rørende enige om, hvad der sælger billetter – og borgerne klapper. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her