Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal vinde de tabte territorier tilbage

Vel skal vi ej rive ghettoerne ned. Vi kan nøjes med at gribe ind med rettidig omhu. Her er seks konkrete forslag til national restauration.

Ro på. Det er i virkeligheden kun ganske få kriminelle familier, der skaber uro i ”udsatte boligområder”. Det viser en ny undersøgelse i Fagbladet Boligen, som refereres af det såkaldte nyhedsbureau Ritzau, hvilket straks får JP til at proklamere, at virkeligheden er langt foran Lars Løkke.

Man mærker journalismens dominoeffekt og den barnlige begejstring ved at drille statsministeren. For der er allerede skarp kontrol i ghettoerne, hedder det med afsæt i det forhold, at der ikke er blevet anvist nytilkomne migranter til f.eks. Odenseghettoen Vollsmose siden starten af 1990’erne. Som om det gør miseren bedre. Oplysningen sætter en fed streg under den foruroligende tendens. Selv uden nytilkommere vokser de sociale og kriminologiske problemer.  

Fagbladets ”undersøgelse” refererer til en seks år gammel kommunal kortlægning og bygger på en rundringning til skoleledere og boligorganisationer i nogle få ghettoer. Hverken fagbladet eller Ritzau forstår eller tillægger det betydning, at disse interessenter er partshavere med en naturlig interesser i at bagatellisere problemerne. Organisationer og institutioner, som lever af at huse folk og undervise børn ser sjældent frem til at få deres boligblokke jævnet med jorden.

Men vi behøver heller ikke rive bygningerne ned. Vi kan nøjes med at gribe ind med rettidig omhu.

Først skal vi sætte indvandringen fra muslimske områder på pause og sende flygtninge og afviste asylansøgere hjem. Det er en afgørende forudsætning for, at de sociale ulykker ikke bare vokser med stigende risiko og omkostninger for vores børn og børnebørn.

Dernæst bør vi standse al offentlig forsørgelse af folk, der er kommet hertil, men ikke er statsborgere, efter en livline på f.eks. to år. Det vil øge incitamentet til at tage en uddannelse og finde et arbejde ganske betragteligt. Alt for mange muslimer lever alt for længe og tilpas godt på offentlig forsørgelse til, at de ikke behøver blive en del af det arbejdende Danmark.

Samtidig skal vi begynde at udvise alle kriminelle indvandrere til deres oprindelsesland eller det land, de kom fra, uanset hvad diverse konventioner måtte mene. Det vil ikke bare gavne borgernes sikkerhed, men sende et klart og utvetydigt signal til alle raske drenge, der er på vej ind i kriminalitet, og til de udenlandske kanslere og præsidenter, der leger Angela Merkel og Pave Frans.

Læg hertil tre lige så konkrete forslag. Først skal ghettoerne afmilitariseres, siden skal de privatiseres. Endelig skal nyt moskebyggeri stilles i bero over hele landet, i hvert fald hvis moskeerne er finansieret af udenlandske donatorer.

Forbuddet kan indføres med henvisning til den offentlige orden, ligesom afmilitariseringen af ghettoerne handler om samme, bare mere akut, eftersom det flyder med illegale våben fra Sverige og Østeuropa i ghettoerne. Så flere razziaer, mere politi og, om nødvendigt, militær på gaden, så banderne tvinges tilbage, mens de endnu er i deres vorden. Danmark skal vinde de tabte territorier tilbage og gøre det uden at skamme sig.

Ingen taler i dag om at privatisere ghettoerne. Men det gjorde Venstre-manden Asger Ousager for ti år siden, hvor han i anledning af, at Aarhus Kommune var i fuld gange med at hælde endnu 500 mio. kr. i Gellerup gjorde gældende, at det ville være bedre at udstykke boligområdet.

Hvis beboerne fik mulighed for at købe deres lejlighed til en overkommelig pris, ville det hjælpe på ejerskabet og dermed det personlige ansvar. Som Ousager skrev så indlysende: »Når man ejer sin egen bolig, passer man til gengæld langt bedre både på den og dens omgivelser. Og når man flytter, kan man tjene penge på at sælge den videre til dem, der byder højest.«

Venstremanden tilføjede, at nogle af kommunens mange penge i stedet kunne bruges til billige boliglån for særligt udsatte grupper. Privatisering ville – under de rette omstændigheder – være en mønsterbryder og brobygger.

Asger Ousagers forslag var originalt, men dødfødt. Privatisering var heller ikke danskernes livret dengang, åbenbart heller ikke Venstres.

Men det er værd at overveje seriøst ved siden af ovenstående forslag, der er så konkrete, at de er lige til at gå til for lovgiverne. Ikke at jeg nærer nogle illusioner desangående, men når vort lands nekrolog engang skal skrives, skal menigheden af  velmenende humanister, journalister og internationalister ikke kunne sige, at de ikke blev advaret. For det blev de. Igen og igen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.18, 16:03
Det mener flertallet i det australske senat ikke. Så er man nemlig ”white supremacist”. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
19.10.18, 12:29
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling. Milliarder, som kunne bruges på sundhed, de ældre, uddannelse osv. , ryger i de forkerte hænder. Og vi gør meget lidt for at undgå det. Læs mere
Af Anna Thygesen
19.10.18, 11:21
Som man siger i sladderbranchen, så kommer pressen også til den onde skilsmisse, når man selv har inviteret til det romantiske bryllup. Sådan er gamet desværre, og det har Ilse Jacobsen og Morten Albæk måske lært den seneste uges tid. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
19.10.18, 11:21
De store aktionærers kortsigtede interesser er bankbestyrelsers eneste fokus. Det går ikke – slet ikke når de er megastore. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.10.18, 11:02
– når man betaler over halvdelen af lønnen i skat, og staten ingen grænser kender for, hvad den vil blande sig i. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.10.18, 08:43
Af Signe Munk
18.10.18, 13:06
Skal vi forbedre vores sygehuse, skal vi også forbedre arbejdsmiljøet. Og der er flere steder, der skal tages fat. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
17.10.18, 16:11
Regeringen bekender wild west-liberalistisk kulør og går til kamp for retten til social dumping. Dansk landbrug skal have lov til at ansætte praktikanter – der ikke er i praktik – fra Ukraine til 130.000 kr. om året. Og danske lønmodtagere skal i fremtiden konkurrere mod brasilianere, kinesere og indere. Den borgerlige regering har erklæret krig mod almindelige danske lønmodtagere. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.10.18, 10:12
Vistisens og Dansk Folkepartis leflen for briterne i Brexit-forhandlingerne sår tvivl om, hvis interesser DF egentlig varetager. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her