Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Silkeborg Gymnasium uden for pædagogisk rækkevidde

Skulle man blive gymnasielærer? Så hellere lave en ironman.

»Uden ind-læring, ingen læring. Det ved lærerne desværre ikke endnu, hippieficerede som de er efter indtagelsen af for store mængder kulturmarxisme i postmoderne gevandter på deres seminarier. Politikerne aner heller ikke, hvad sagen drejer sig om, og forældrene har travlt med at lave Ironman.«

Sådan skriver kommentator Eva Agnete Selsing i anledning af en nylig international undersøgelse, der konkluderer, at danske skolebørn læser »markant dårligere« end for blot fem år siden.

Det sidste kan efterhånden kun komme bag på skolelærere, politikere og moderne hipsterforældre. Alle andre må have luret, at vores billedbårne virkelighed i kombination med den demografiske udvikling har visse kognitive konsekvenser, som på sigt vil gøre flere og flere moderne mennesker til funktionelle analfabeter.

Hvad vil du helst have: en ny iPad eller et grundkursus i grammatisk komma? Svaret giver sig selv for såvel voksne som børn. Mens vi bader i billeder, glider ordene, syntaksen og forståelsen i baggrunden. 

Nå, men det lader alligevel til, at i hvert fald ordene er på vej tilbage enkelte steder. Så meget, faktisk, at det nærmer sig sindelagskontrol, hvis man læser det med småt.

Lad mig nævne et eksempel, der har været nævnt i Weekendavisen. Det kommer fra Silkeborg, nærmere bestemt Silkeborg Gymnasium. Her har ledelsen ladet sig inspirere af et nyt modebegreb ved navn synlig læring.

Hvis du tror, at synlig læring indebærer, at læreren tager autoriteten tilbage og sender de værste møgunger udenfor døren eller giver dem ekstra lektier for, kan du godt tro om igen. Så synlig, konkret og handlingsorienteret er synlig læring ikke. Langtfra.

Synlig læring kommer fra eksotiske New Zealand og opstår, hvis man skal tro en af parolerne, »når lærere ser læring gennem elevens øjne, og når eleverne ser sig selv som deres egne lærere«. Eleverne skal også »være bevidste om egne læringsmål«.

Det lyder ikke rart. Det er det naturligvis heller ikke, ikke engang for lærerne, hvilket en af dem, Mikael Busch, har været så ærlig at skrive om i Weekendavisen. Her forklarer han, at grundlæggeren af synlig læring, der nu er en rig og berømt mand, har sammenstillet en liste over forskellige pædagogiske faktorers betydning for elevers »læring« – lige fra høj evaluering til lav fødselsvægt. Med næsten komisk nøjagtighed når han op på i alt 150 faktorer, skriver Busch.

Man ser det for sig: en gakket forsker, der sidder og laver lister og tror, han adresserer den sociale virkelighed. Der er ingen, der griner eller bare fniser. I stedet indkøber institution efter institution verden over hans fjogede bøger. Som Steen Nepper Larsen fra DPU beskriver situationen:

»Det er en uhyre fordel for John Hatties (grundlæggerens, mj) evidensbudskab, at hans credo er så banalt, at selv politikere, uddannelsesplanlæggere, skoleledere, fagforeningsledere og ikke mindst økonomer kan forstå det.«

En ekstra lille krølle på implementeringen af den såkaldt synlige læring, er et krav, der stilles til alle lærere på Silkeborg Gymnasium. Lærerne skal, sådan som jeg forstår det, skrive et obligatorisk essay om synlig læring og kvaliteterne forbundet dermed. Det skal kunne læses af alle kolleger.

Opgavens art peger hen på et karakteristisk træk ved vores galopperende tid, som vi i mangel af bedre kan kalde corydonificeringen af den offentlige sektor, naturligvis inspireret af den tidligere finansminister, McKinsey-chef og kommende redaktør for dagbladet Børsen, Bjarne Corydon.

Corydonificeringens første bud lyder: Du bliver, hvad du siger, sålænge du faker med, at der kommer en fair løsning i morgen. Andet bud er: Hvis du bare siger, hvad du bliver, eller hvad alle gerne vil høre, og ingen alligevel kan huske noget, så er det ok. Resten kan ordnes med et excell-ark, en lommeregner og en smartphone.

Jeg ved ikke, om dette præcist beskriver, hvad der sker på Silkeborg Gymnasium, men det ser unægtelig sådan ud. Først skal man blive cand.mag. og finde fast ansættelse for at tage pædagogikum, som det hedder. Dernæst afkræves man et essay om synlig læring.

Ledelsen må jo tror, lektorer er gæs, man kan programmere. Alting taget i betragtning kan man sagtens forestille sig, at det fremover bliver reglen, at lærere og lektorer på landets skoler og gymnasier afkræves skriftlige loyalitetstekster om alt muligt og ingenting til intern brug – for at teste deres loyalitet over for den herskende klasses pædagogiske modeluner.

Men måske kan rektor for Silkeborg Gymnasium Erik Olesen gøre os alle klogere. Hvis han da tør være synlig.

P.S. Gad vide, hvad det koster af skatteborgernes penge, når 100 lektorer sættes til at skrive et essay om synlig læring?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
18.01.19, 16:30
Næppe. Men man har lov til at håbe. Lad os kigge i krystalkuglen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.01.19, 16:30
Folketinget har bevæget sig langt ind over dørtrinet, når det vil kriminalisere ytringer inden for hjemmets fire vægge, og der har det ikke noget at gøre. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.19, 11:44
Journalister bør bore mere i, hvor lægerne sjæles fra.   Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.01.19, 20:29
Blablabla, økonomi, blablabla Læs mere
Af Casper Hedegaard
17.01.19, 19:21
Sådan lød det fra min politiske kollega fra Nordsjælland, da vi drøftede kommunalbudget for 2019. Er det retfærdigt, at der er kommuner, der har så mange penge, at de ikke kan nå at bruge dem, hvor andre kommuner må lukke børnehaver og skoler? Læs mere
Af Signe Munk
17.01.19, 17:04
Vi risikerer reformlammelse i hele vores sundhedsvæsen. Og det er virkelig det sidste, vi har brug for. Læs mere
Af Naser Khader
17.01.19, 16:30
Vi må aldrig lade vitale dele af vores samfund være afhængige af ikkedemokratiske stater og interesser, selv om der kan være en kortsigtet økonomisk gevinst. Læs mere
Af Rune Lund
17.01.19, 13:28
Der er mere centralisering, privatisering og ulighed i sundhed på vej, hvis regeringen kommer igennem med sin reform. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.19, 09:37
En befrielse, at akademikere kan skrive så gennemført fornuftigt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her