*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kynisk at kræve både indvandring og velfærdsstat

Det kan man kun vende ryggen til, hvis man er ligeglad med Danmark eller for glad for sig selv.

Det er efterhånden blevet en nationalsport at gå efter Dansk Folkeparti. Jeg har såmænd selv råbt og skreget. Men partiets seneste sammenkædning af finanslov og udlændingepolitik er såre fornuftig og – ja – nødvendig.

Hvis velfærdsstaten skal have en fremtid i Danmark, og dét mener jo stort set alle partier på Tinge, skal Danmark blive bedre til at sige nej og sende asylansøgere fra muslimske områder tilbage, når forholdene gør det muligt. Midlertidige ophold bør ikke være de facto permanent – og skatteyderfinansieret – ophold, sådan som virkeligheden er i dag. Ellers vil velfærdsstaten stille, men støt få stedse sværere ved at honorere de krav, som vi alle – højlydt eller stiltiende – stiller til den i forbindelsen med skolegang, uddannelse, retsvæsen, politi, transport, mobilitet, kultur, sygdom, alderdom og meget mere.

Men ikke nok med det. Det er ikke alene vore forventninger, der skuffes. Velfærdsstatens materielle basis vil forvitre, skatter og afgifter vil stige sammen med den personfarlige kriminalitet og risikoen for terror, flere velhavende og talentfulde skatteydere begynde at udvandre, mens de økonomisk og socialt dårligst stillede danskere, hvis hverdag allerede nu er belastet af uintegrerede indvandreres opførsel, vil være de første til at forstå, at velfærdsstaten, som vi har kendt den i snart 100 år, ikke længere eksisterer i den reelt eksisterende virkelighed.

De fleste må efterhånden være bekendt med udgifterne, og alligevel lader omfanget ikke til at være gået op for flertallet. For nylig vurderede Finansministeriet forsigtigt, at de samlede udgifter til indvandring beløber sig til mindst 33 mia. kr. årligt, og det er ovenikøbet lavt sat. Mørketallet er enormt, idet det er meget svært at udregne, hvad indvandringen præcist koster retsvæsen, politi, skoler, fængsler og diverse institutioner, myndigheder og styrelser i arbejdstid. Samlet set er der tale om et kolossalt pres på de offentlige finanser. Og det vokser med andelen af muslimer i Danmark, som vil vokse, selv hvis der skulle det, at politikerne pludselig indfører indvandringsstop fra ikkevestlige lande.

I sidste uge fik vi så den årlige rapport fra Danmarks Statistik, der konfirmerer det generelle billede af indvandrernes og efterkommernes dybe afhængighed af offentlige kasser tilsat en heftig overrepræsentation i kriminalitetsstatistikken og et fortsat uddannelsesmæssigt efterslæb. Det er en regulær gyser, for bag tallene mærker man allerede velfærdsstatens tiltagende efterår.
Det kan man kun vende ryggen til, hvis man er ligeglad med Danmark eller for glad for sig selv.

Summa summarum er, at vi i længden ikke kan have velfærdsstat og asylindvandring samtidig. Vi må vælge. Vil du have det ene, eller vil du have det andet? Du kan ikke få begge dele, min ven.

Denne politiske valgsituation kan af nogle opleves som kynisk og beskrives da også af min medblogger Josephine Fock fra  Alternativet som »grotesk«, »usmageligt«, »uanstændigt« og »beskidt«. Fock burde vaske sin mund, for hendes ord er en boomerang, der rammer hende selv i nakken.

I stedet siger jeg med Kai Sørlander, at det virkeligt kyniske er ikke at ville vælge, dvs. at lade som om, at alt er muligt i vores begrænsede verden af konkrete ting, ord, stater, mennesker og økonomiske midler. Således skriver Sørlander i et opslag på FB som et svar til Holger K. Nielsen, den tidligere SF-formand, der ligesom Josephine Fock afviser det politiske valg ved hjælp af pseudomoralske domme:

»For Holger K. Nielsen er valget let. Han nægter at se, at han står i et tragisk valg, hvor han uundgåeligt kommer til at svigte nogen, og han negligerer derfor de almindelige danskere, som den hidtidige asylmodtagelse allerede har sat i en alvorlig situation. Men hvem er det så, som er kynisk? Er det dem, som vedkender sig, at de står i et tragisk valg, og som ved, at ligegyldigt hvad de gør, så kommer de til at svigte nogen? (...) Eller er det dem, som nægter at forstå, at de står i et tragisk valg, og som derfor svigter deres svagere medborgere – uden at ville erkende deres eget svigt? For mig at se har begge parter urene hænder, men kynismen ligger helt entydigt på dem, som bilder sig selv ind, at deres politik ikke har en bagside.«

Mit valgs bagside er, at jeg siger nej til flere migranter og asylansøgere fra muslimske områder. Tak, vi har allerede så rigeligt og begynder at forstå konsekvenserne. Nielsen og Focks bagside er, at de svigter danskerne samtidig med, at de gør sig til bedre mennesker.

Hvem vil du helst være: En, der ved, at der for landets skyld skal træffes et tragisk valg? Eller en, der afviser det hele som uanstændigt og mener at være et bedre menneske?

Valget er dit. Men landet er vores.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her