Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den store danske samtidsroman

Man må beundre statistikerne på Sejrøgade i København. Møjsommeligt sidder de som Sisyfos og samler politisk ukorrekt data, velvidende at den politiske elite blæser dem et stykke.

Der tales meget om den store danske samtidsroman, og hvor den blev af. Det skal jeg fortælle jer: Den er såmænd lige blevet udgivet, naturligvis uden at landets kulturpinger har opdaget det.

Den præcise samtidsskildring udspringer af selveste virkeligheden og er tilmed publiceret af en statslig institution, som de fleste nok vil kende som en tør fætter.

Men tag ikke fejl. Danmarks Statistiks nye udgivelse Indvandrere i Danmark 2017 er en regulær gyser, der får mange prosaister og lyrikere til at ligne noget fra Bo Bedre, Alt for Damerne eller dagbladet Politiken. Ved et simpelt download kan du se frem til mord, voldtægter, personfarlig kriminalitet og uddannelsesmæssigt efterslæb for alle pengene, alt sammen formidlet med underspillet nøgternhed.

Det er kendt stof, at andelen af muslimer vokser og vokser i Vesteuropa, selv hvis regeringerne pludselig skulle finde på at sige stop for al indvandring sydfra. Det skyldes, at muslimerne er yngre og føder flere børn – tidligere – end de oprindelige befolkninger.

Men den store samtidshistoriske roman tematiserer mange andre interessante samfundstræk. F.eks. at kvindelige indvandrere fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak – eller det, der engang blev kaldt civilisationens vugge – skiller sig markant ud ved at være dybt afhængige af offentlige ydelser. Hele 94 pct. af kvinder fra Syrien, 79 pct. fra Somalia, 75 pct. fra Libanon og 71 pct. fra Irak udmærker sig således. Betragter man gruppen af ikkevestlige indvandrere (55-59-årige), både mænd og kvinder, er tallet 61 pct., 40 pct. for de 40-44-årige og 45 pct. for de 45-49-årige. Altså, støt stigende.

Den økonomiske afhængighed af offentlige kasser er stukket helt og aldeles af. Derfor giver Dansk Folkepartis kobling mellem flere migranter og mindre velfærd fuldstændig mening, selv om partiet møder kritik igen og igen. Hvis man ønsker at redde velfærdsstaten, skal man standse indvandringen samt gå i gang med at sende flygtninge og migranter hjem.

Man kan, indrømmet, hvis man da har hang til den slags, vælge at betragte udviklingen som såre opløftende og konkludere, at alt er godt i den globaliserede velfærdsstat. Her dokumenteres det sort på hvidt: Arbejdskraftreserven er næsten helt intakt. En voksende masse af ikkevestlige indvandrere og efterkommere har hænderne fulde. Godt nok ikke med at arbejde, men alligevel.

Den store danske samtidsroman peger på mere end milliarder, der forsvinder for øjnene af os. Den handler desuden om al den vold og kriminalitet, der begås af ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere.

Vel vidste vi i forvejen, at palæstinensiske mænd er mere end dobbelt så kriminelle som andre mænd; det kunne politiet oplyse tilbage i 2013. Men irakere, tyrkere, pakistanere, syrere, afghanere og øvrige kulturberigere – navnlig efterkommerne – er voldsomt overrepræsenterede i den nyeste opgørelse, også når der korrigeres for socioøkonomiske faktorer. Mandlige efterkommere fra Somalia sætter, så vidt jeg kan se, ny Danmarksrekord i voldsstatistikken. Med opgørelsens egne ord:

»Når der opdeles på de forskellige typer af kriminalitet er indekset for voldsforbrydelser særlig markant. Det ligger på 771 (dvs. næsten otte gange så meget som gennemsnittet for alle mænd, mj) for efterkommere fra Somalia og på 666 (dvs. næsten syv gange så meget som gennemsnittet for alle mænd, mj) for efterkommere fra Libanon, når der alene er standardiseret for deres alderssammensætning. Når der også korrigeres for familiens indkomstniveau falder indekset en del, men ligger stadig langt over gennemsnittet for alle mænd.«

Læg samtidig mærke til den sigende detalje, at 42 pct. af ikkevestlige mandlige indvandrere og 37 pct. af ikkevestlige mandlige efterkommere fra årgang 1987 er dømt for at have overtrådt straffeloven (mens mænd med dansk oprindelse ligger på 17 pct.). Vel at mærke straffeloven, ikke færdselsloven eller særlove. Hertil skal lægges dem, der ikke blev opdaget, fanget eller dømt - mørketallet. Samlet set et svimlende tal.

Alt dette og mere til trods er mit konservative gæt, at alting vil fortsætte, som om intet er hændt. Den store danske samtidsroman vil kun bliver læst af de få. Den får ingen konsekvenser. Folk er ikke ligeglade, men har for travlt med at leve deres liv, mens de har det, og de har måske allerede skudt en hvid pil efter politikerne.

Indvandringskatastrofen fortsætter, fordi de toneangivende i politik, administration, medier, kulturliv og humanitære organisationer ønsker det sådan. De opfatter ikke katastrofen som en katastrofe, men som et lille bump på vejen, vi nok skal få rettet ud med lidt hjælp fra EU, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og Røde Kors.

Deres tro på fremtiden og den sociale ingeniørkunst i form af »flygtningekvoter«, »integrationsprojekter« og voksende offentlige tilskud til »minoritetskulturer« og »kvarterløft« er stærkere end troen på Allah i den arabiske verden. Intet kan ryste en Nicolas Bro, en Sebastian Dorset, en Stine Bosse; fremad det går mod nye skuffelser.

Af samme grund må man beundre statistikerne på Sejrøgade i København. Møjsommeligt sidder de som Sisyfos og samler politisk ukorrekt data, velvidende at det er nytteløst. Om 150 år vil man muligvis forstå, at den mest realistiske litteratur i begyndelsen af det 21. århundrede ikke blev udgivet af Gyldendal eller andre hæderkronede forlag, men af Danmarks Statistik, som til den tid naturligvis vil være nedlagt sammen med resten af Danmark efter dekret fra den lokale emir.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her