Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Europa efter Europa

Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Det er ikke ret længe siden, at kansler Merkel var både kejser og pave af Europa. I dag ligner hun, som Anna Libak insinuerer med en fængende overskrift, snarere konen i muddergrøften fra brødrene Grimms eventyr. Mere og mere (indvandring) ville hun have, men tilsidst fik Vorherre nok.

I går brød Merkels forsøg på at samle en regering i Tyskland så sammen. Liberale FDP, der ikke længere tør se på, at nationale AfD vokser og vokser i takt med den ukontrollerende migration til den hellige tyskkejserlige pavestat, har forladt forhandlingerne, og rygtet om nyvalg løber som en iskold vind gennem Europa.

Ting sker, og pludselig står vi mennesker i en ny situation. Der er bare ikke sikkert, at der kommer en fair løsning i morgen.

Ingen har som vor tidligere statsminister mejslet dette menneskelige grundvilkår ind i den danske granit, omend hun gjorde det ufrivilligt (ligesom med så meget andet). Men det er ganske vist: Ikke engang den robuste kansler ser ud til at kunne regere over ret meget mere end hendes berømte pragmatiske fodtøj.

Det skyldes, som du nok har gættet, den standende europæiske identitetskrise. Hvem er vi – og hvad fanden skal vi her?

Fortsætte som hidtil? Vorherre bevares. Så hellere prøve at redde, hvad reddes kan og konsolidere Europa, før det udvikler sig til et kaotisk kontinent besat af hjerteløse principper og abstrakt-kølige idealer, regeret af ledere uden folkeligt mandat og dommere udenfor politisk-pædagogisk rækkevidde.

Her har jeg for en gangs skyld være blot en smule på forkant. For tre godt tre måneder siden roste og fremhævede jeg en bog skrevet af en bulgarsk politolog, som så ud til at have forstået noget, men var så godt som ukendt hertillands. Nu forstår jeg så, at hans bog netop er blevet oversat til dansk og udgivet af Informations Forlag. Hatten af for det!

Ivan Krastev, forfatteren, er just på sporet af, hvad der er gået galt i Bruxelles og de vesteuropæiske hovedstæder. Alt for længe har den politiske klasse sovet en sød Tornerosesøvn og bevidst eller ubevidt dæmoniseret sine modstandere. Hævnen er sød.

Lad os spole et par årtier tilbage:

Med kommunismens død og internettets simultane fødsel syntes en ny tid åbenbaret. Vesteuropæerne forestillede sig et evigt nu, hvor ideer, kapital og varer kunne eksporteres frit, og hvor en »kreativ destruktion« inden for teknologi og kultur ville forny kapitalismen, mens folk pænt ville blive hjemme og demokratisere deres samfund.

Migranter, afrikanske migranter, millioner af dem, havde vi ikke fantasi til at forestille os. Heller ikke, at globaliseringen ville være mindst lige så destruktiv som kreativ.

Hvad vi oplever i dag, er ifølge Krastev afkoloniseringens anden bølge. Hvor den første indebar, at de vestlige kolonisatorer rejste hjem, indebærer den anden, at de koloniserede migrerer mod nord. Der er en forskel mere: Hvor de førhen drømte om selvstyre og national befrielse, kræver de nu deres menneskerettigheder respekteret, så de kan komme ind i Europa og opnå sociale, politiske og økonomiske goder.

Snarere end liberale ideer var det konkrete mennesker, først og fremmest muslimer, der rejste over grænserne efter den Kolde Krigs ophør. Hvordan vi standser dem og får den demografiske udvikling under kontrol i Vesteuropa, det er spørgsmålet. For migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Der står langt mere end forfængelighed på spil. Så længe de såkaldt liberale og deres venner ind i de rødes rækker ikke forstår migrationens afgørende politiske udfordring og finder gangbare løsninger, vil de formentlig fortsætte med at tabe terræn til konservative og mere nationale kræfter og partier.

Vist går det langsomt, og vist slår utilfredsheden ikke rigtig igennem i kommunalvalg som det netop overståede danske af slagsen, men trenden lader sig ifølge Krastev ikke skjule.

Ergo vil de rødgrønneliberale partier og politikere med stadig større styrke og ret blive kaldt hyklere, som på den ene side taler for mere indvandring og mangfoldighed, men selv bor i enklaver, placerer deres børn i privatskoler og direkte eller indirekte tjener penge på indvandringskomplekset, mens de veltilpasset abonnerer på den postnationale forestilling om Europa, der lover dem velstand, selfies, behagelige ferier ved Middelhavet og immunitet over for krig og fortrædelighed.

Migranterne udgør ikke en samlet, bevidst masse, men er snarere ensomme, ubevidste revolutionære, hvis akkumulerede handlinger og normer over tid vil få konsekvenser, som de færreste forudså eller ønskede. Migranternes utopi er alt andet end abstrakt eller idealistisk; de vil slet og ret krydse grænsen til det europæiske kontinent. Lykkes de hermed, indfries Ivan Krastevs titel i en ikke så fjern fremtid – Europa efter Europa.

Rettigheder koster penge, rigtig mange penge, der skal komme fra nogen og ikke kan gives til alle, uden at systemet bryder sammen. For som jeg skrev i august, mens Merkel var urørlig: Rettigheder er et begrænset gode. Det er derfor, vi har borgerrettigheder, før vi har menneskerettigheder. Det er derfor, vi har statsborgerskab, før vi har unionsborgerskab. Det er derfor, vi har Danmark, før vi har EU.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
23.01.18, 11:34
Det vækker ganske enkelt afsky, når jeg oplever den konstante ansvarsfraskrivelse fra magthaverne i disse år. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.01.18, 10:27
Revolutionens fortrop ankom med et fly fra Ryanair Læs mere
Af Morten Løkkegaard
23.01.18, 08:33
Briterne efterlader 73 tomme stole, når de forlader EU. Lad os benytte lejligheden til at skære Europa-Parlamentet til og desuden droppe drømmen om transnationale lister. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.18, 08:28
Manglende værdiforståelse hos VK-partner og støtteparti, der glemmer ægteskabets værdi Læs mere
Af Louis Jacobsen
22.01.18, 20:56
Når man arbejder som underentreprenør for Københavns Kommune, skal der ikke udføres social dumping. Det vil sige, at der skal lønnes efter de landsdækkende overenskomster. Læs mere
Af Siddik Lausten
22.01.18, 20:05
Skadefryd over udflytninger af statslige arbejdspladser klæder ingen, men fylder alligevel almindelige og sociale medier. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
22.01.18, 17:28
Det er måske eneste gang, jeg skriver disse ord, men nu må staten hævde sit territorium - og vise banderne, hvem der bestemmer. Læs mere
Af Christel Schaldemose
22.01.18, 14:50
Det ligger i socialdemokraters DNA at tage ansvar. Det er det, SPD gør lige nu, og det skal nok give nogle tæsk. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.01.18, 11:37
Kommunale, statslige, filantropiske og arkitektoniske beslutningstagere er rørende enige om, hvad der sælger billetter – og borgerne klapper. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her