Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmarkshistoriens sidste vækkelse

Vækkelser – religiøse såvel som sekulære – har det med at genspille dette tema: I går var jeg idiot, i dag er jeg et nyt menneske.

Du er muligvis træt af Luther. Men vi er ikke helt færdige med den gamle munk og oprører endnu. I den forløbne uge rundede vi reformationsdagen den 31. oktober, og det svirrer med lutherske tanker, selv i DR. Forbandet bliver han også, Luther, af katolikker og oplysningsfolk, men jubilæet har vist sig at være en kærkommen lejlighed til at diskutere ideer og ideers betydning, f.eks. her
og her.

Noget af det, mange iagttagere imidlertid ikke forstår, som Jørn Henrik Petersen opridsede klart og godt i JP (2/11), er at religiøse antagelser og dogmer indimellem overvintrer i en sekulær sammenhæng og dermed får en indirekte eller kroget betydning for eftertiden. Professor Petersen var i sin kronik optaget af Luthers lære og tilblivelsen af den danske velfærdsstat, men overvintringen finder sted på flere andre områder.

Mange er de, der har villet skrive kristendommen ud af moderniteten eller helt ud af Europa, men besindelsen på kristendommens forgrenede løb gennem middelalderen til de fire R'er – renæssance, reformation, revolter og revolutioner – er en sidegevinst ved markeringen af 500-året for de berømte teser i Wittenberg. Pludselig forstår vi, at tro og historie ikke blot lagde sig til at dø, men gled ind i kultur, sæder og lovgivning. Nissen flyttede med ind i det moderne samfund, også selv om det har foretaget adskillige videnskabelige, teknologiske og digitale kvantespring.

Bedst som jeg sidder og samler mine spredte noter forud for 50-årsjubilæeet for begivenhederne i maj '68, slår det mig for ekesempel, at ungdomsoprøret, der begyndte som en studenteroprør, muligvis var den sidste vækkelsesbevægelse i Danmarkshistorien. Uden hverken at vide eller ville det mimede de unge, sekulære brushoveder 1800-tallets religiøse vækkelse i Danmark, sådan som vi f.eks. finder den beskrevet i Henrik Pontoppidans romaner.

»Åh ja, hvor er det dog en velsignet tid at leve i«, udbryder en af de salvelsesfulde præster i Det forjættede land og fortsætter: »Sådan at være vidne til, hvordan vor tids oplysning, dens overalt vågnende sandheds- og retfærdighedstrang lidt efter lidt, i stort som småt, bryder trældommens åg og bereder menneskene en lysere og lykkeligere fremtid.« Samme præst tænker med både medlidenhed og afsky tilbage på sit forhenværende selv. Nu er han genfødt, som havde han »afkastet en gammel, skrumpen, hæslig troldeham«.

Vækkelser – religiøse såvel som sekulære – har det med at genspille dette tema: I går var jeg idiot, i dag er jeg et nyt menneske. Drømmen om at skabe eller genskabe en ren og pur menneskelighed løber som en rød tråd gennem revolutioner, uanset om de er politiske, religiøse eller terapeutiske. Vækkelser indebærer gerne overskridelse, vildskab – eller som det hedder i dag – disruption. Tavlen må vaskes ren, grænser brydes, jeget nulstilles, det kollektive vi ophøjes. Mennesket skal efter utallige kvaler og konflikter endelig frisættes og værdsættes som et mikrokosmos i et større makrokosmos. Fred. Retfærdighed. Frihed. Lighed. Broderskab. Kært barn har mange navne. Guds rige på jord.

68'erne troede på frelsen, men i en sekulariseret udgave. Også de stræbte efter frigørelse fra tradition og normer, herunder den kristendom, som deres forfædre havde givet videre. Forbindelsen blev kappet, depechen blev smidt væk, fortiden skulle ikke længere diktere noget, dikterede de.

Til alle tider står der en kamp mellem det bestående og det alternative. Kampen kan være latent eller manifest. Problemet med '68 var, at der knap nok var nogen kamp. Det, der begyndte som en subkultur, blev snart en modkultur, før den sejrede og blev den nye populærkultur. Kulturkampen blev afblæst og derpå mistede 68'erne den sidste rest af jordforbindelse. De blev omfavnet og krammet ihjel. Den borgerlige kultur blev 68'ernes medspiller, idet den sagde: Hvis I tager kulturen, så beholder vi kapitalismen.

Ideer har konsekvenser, ofte utilsigtede. 68'ernes tanker skulle således vise sig at få overraskende følger. I dag, 50 år senere, har håbet om kollektive frigørelse forvandlet sig til kultur præget af individuel og diffus selvrealisering. Sejren over formerne førte ikke til kvalificeret frihed, men til formløshedens tyranni.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
18.02.18, 12:34
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring. Læs mere
Af Signe Munk
16.02.18, 08:39
Kald dog en spade for en spade. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.02.18, 14:08
Når du træder ind i en af disse endnu eksisterende katedraler, er det som at træde ind i en tidskapsel og mærke, hvor meget du har misset i mellemtiden. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.02.18, 08:03
Alternativet er, at velfærdssamfundet smuldrer. Læs mere
Af
14.02.18, 21:58
Jeg har bare så stor respekt for prins Henrik. Han var sjov, sød, klog og vidende. Måske for klog til os her i Danmark. Læs mere
Af Anna Thygesen
14.02.18, 09:30
Skal vi ikke være enige om at sætte en stopper for det der ”modighedsporno” og nøjes med at bruge udtrykket modig, når der virkelig er grund til det? Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
13.02.18, 11:42
De danske politikere der ikke stemmer for burka-forbuddet, vil komme til at sidde med dårlig samvittighed, hvis det næste terrorangreb bliver begået af en terrorist forklædt i niqab / burka. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.02.18, 10:05
Har den danske kvindesag så travlt med at kæmpe for retten til at gå med burka, at kvindesagsforkæmperne glemmer kampen for de etniske kvinder, der henvises til Vollsmoses baglokaler? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.02.18, 17:13
Det danske folk har været et folk i mindst 1.500 år. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her