Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

DF-kandidater til kamp imod den fri abort

Først var det Venstre og nu er det Dansk Folkeparti, der udtaler sig kritisk om den frie abort. Er det borgerlige Danmark gået abort-amok?

Tidligere i dag udtalte Venstres Kristian Pihl Lorentzen, at han ønskede brugerbetaling på aborter – det var sløseri og ansvarsløshed fra kvinders side at få en abort, mente han.

Han blev hurtigt banket på plads af Venstre. Men nu viser det sig, at han ikke var alene. Der er åbenbart flere på den fløj, der er klar til at tage et opgør med den frie og gratis abort i Danmark. Hos et andet borgerligt parti, Dansk Folkeparti, har tre folketingskandidater også udtalt sig kritisk om kvinders frie ret til abort.

På hjemmesiden stemforlivet.dk er folketingskandidaterne blevet stillet en række spørgsmål om deres holdning til abort.

Johnny F. Andreasen, DF-kandidat fra Østjylland, skriver ” Desværre er abort i dag så frit, at man kan benytte det som alternativt præventionsmiddel. Det er en uansvarlig opførsel.”

Johnny Andreasen er altså helt på linje med Kristian Pihl Lorentzen her: Abort er for frit, og det er uansvarlig opførsel at få en abort.

Hans partifælle Anders Ladegaard fra Vestjylland er enig: ”Abort giver altid anledning til en livlig diskussion. Derfor kan jeg ikke fornægte at abort er et problem set ud fra et etisk synspunkt.”

Og det stopper ikke her. For hele tre DF-kandidater har på samme side givet tilsagn til, at de vil ”Arbejde aktivt for et Danmark, der beskytter alle ufødtes ret til at leve.”

Liselott Blixt, DF’s sundhedsordfører, er en af dem. Hun siger: ”Ja, dog med undtagelsen af fostre, som vil blive født med så store handicap, at det vil give barnet store smerter.”

Her er hendes partifælle Johnny F. Andreasen mere klar i mælet: ” Ja. Et liv i maven er skabt fra første dag.”

Uansvarlige kvindfolk. Liv skabt i maven fra første dag. Begrænsning af kvinders frie adgang til abort. Sig mig, er vi til delstatsvalg i USA med en stor gruppe pro-life republikanere?

Næh, vi befinder os såmænd i det borgerlige Danmark anno 2015. Her gik vi rundt og troede, at abort var en rettighed, vi havde tilkæmpet os for længe siden. At der ikke var nogen, der stillede spørgsmålstegn ved kvinders ret til abort.

Men det er ret tydeligt at dele af den danske højrefløj ikke er enig.

Abort er ikke sløseri. Abort er en nødløsning for kvinder. Det er ikke en tur i tivoli at lægge sig på operationsbordet med spredte ben. Hverken fysisk eller psykisk. At DF- og Venstremedlemmer kan tale om abort som noget, kvinder bare vælger for fornøjelsens skyld er fuldstændig horribelt. Og at de vil begrænse kvinders mulighed for at få en abort er endnu mere uhyggeligt.

Husk det kvinder, når I skal ned til stemmeurnerne den 18. juni. Måske er det ikke hjertet eller hjernen I skal stemme med denne gang. Måske er det jeres underliv.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Mette Viktoria Pabst er debattør, feminist, socialdemokrat og republikaner. Hun blogger om røde reaktionære, blå egoister og sort politikersnak.

Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
23.01.18, 11:34
Det vækker ganske enkelt afsky, når jeg oplever den konstante ansvarsfraskrivelse fra magthaverne i disse år. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.01.18, 10:27
Revolutionens fortrop ankom med et fly fra Ryanair Læs mere
Af Morten Løkkegaard
23.01.18, 08:33
Briterne efterlader 73 tomme stole, når de forlader EU. Lad os benytte lejligheden til at skære Europa-Parlamentet til og desuden droppe drømmen om transnationale lister. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.18, 08:28
Manglende værdiforståelse hos VK-partner og støtteparti, der glemmer ægteskabets værdi Læs mere
Af Louis Jacobsen
22.01.18, 20:56
Når man arbejder som underentreprenør for Københavns Kommune, skal der ikke udføres social dumping. Det vil sige, at der skal lønnes efter de landsdækkende overenskomster. Læs mere
Af Siddik Lausten
22.01.18, 20:05
Skadefryd over udflytninger af statslige arbejdspladser klæder ingen, men fylder alligevel almindelige og sociale medier. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
22.01.18, 17:28
Det er måske eneste gang, jeg skriver disse ord, men nu må staten hævde sit territorium - og vise banderne, hvem der bestemmer. Læs mere
Af Christel Schaldemose
22.01.18, 14:50
Det ligger i socialdemokraters DNA at tage ansvar. Det er det, SPD gør lige nu, og det skal nok give nogle tæsk. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.01.18, 11:37
Kommunale, statslige, filantropiske og arkitektoniske beslutningstagere er rørende enige om, hvad der sælger billetter – og borgerne klapper. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her