Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Brug brysterne med omtanke

Hvornår er bare bryster på Strøget blevet hverdag?

Et par bare bryster lyser op i indre København på en ellers kold majdag. De lyserøde brystvorter stritter lige ud i luften, og brysterne er lige store og kuglerunde, som modebladene dikterer. De perfekte bryster sidder på en smuk kvinde, der kigger skælmsk ud på de forbipasserende mænd. En hel gruppe overvægtige turister har stillet sig i kø for at få et billede foran den store plakat med den nøgne kvinde. En mand griner lummert, før han fører hånden ned i bukserne. Så er han klar til et foto.

Den store reklame pryder facaden på en nyåbnet modetøjsforretning i indre København. Ikke en forretning, der som sådan er kendt for at sælge tøj, der ikke dækker brystpartiet. Men vi ved jo alle, at bare bryster sælger. Vel at mærke de fuldstændige perfekte og uopnåelige af slagsen. Så dem har butikken valgt at smække op, så alle forbipasserende på Strøget kan se dem.

Samtidig i London pryder en veltrænet kvinde i gul bikini undergrundsbanen. Hun skal sælge briterne proteinpulver ved at få dem til at væmmes ved deres egen krop. Med ordene ”Are you beach body ready?” skal de blegfede englændere få dårlig smag i munden, når de kigger på deres lidt for tykke lår og mormorarme, og gå ned og købe proteinpulver, så de kan blive lige så tynde som bikini-gudinden.

I dag er bikini-kvinden væk. Hun er blevet taget ned efter en masse klager fra englændere, der var trætte af reklamens objektivisering af kvindekroppen. Også i Tyskland er man træt af at få smækket letpåklædte damer i hovedet under snart sagt ethvert påskud. I berlinerbydelen Friedrichshain-Kreuzberg  har man netop vedtaget, at det skal være slut med reklamer med seksuelle undertoner. Så hvis man vil sælge biler, sodavand eller IT-løsninger i Kreuzberg, så skal det være uden en halvnøgen kvinde, der med store øjne slikker uskyldigt på produktet, mens hun tager sig til sine halvnøgne bryster.

Tilbage på Strøget har en ny gruppe mænd stillet sig klar til fotografering foran facaden med de bare bryster. ”Smil,” siger fotografen, mens mændene grinende gramser på de store velformede plakatbryster. Det er noget af et paradoks at tage temperaturen på sexistiske reklamer i henholdsvis London, Berlin og København. For mens de to første storbyer har taget debatten op og er i gang med at nedtrappe sexisme i det offentlige rum, er Danmark på vej i den stik modsatte retning. Der er snart sagt ikke et produkt i Danmark, der er solgt uden en kvindelig sexkilling slænger sig på plakaten, på vores busser triller store velformede bryster fra privatklinikken Nygart rundt, og nu kan alle københavnerne så nyde et par bare bryster, når de er ude at shoppe tøj til ungerne.

Mens andre europæiske storbyer går i front i kampen mod sexisme, så vender Danmark det døve øre til. Det er så vigtigt for os at holde fast i det særlige danske frisind, at vi ikke engang så meget som overvejer, om det er hensigtsmæssigt at smide nøgne barmfagre kvinder op på Strøget, hvor selv helt unge piger kan se med.

Et er at vi voksne kvinder skal have ørene tudet fulde om perfekte kvindekroppe, mens mænd kan klappe hinanden på skulderen, når de får at vide at ”dadbod”, farmandskroppen med topmave og dobbelthage, er det, vi kvinder vil have. Men at de unge piger ikke kan tage på shoppetur i København uden at få smækket et par uopnåelige kvindebryster i hovedet, det er altså for meget.

Og nej, det er ikke et spørgsmål om frisind. Nøgenhed er på ingen måde et problem i sig selv. Men Røv-Og-Patter-markedsføring handler helt grundlæggende om 1. at få opmærksomhed (læs: man gør det kun, fordi det er over stregen), 2. at nedbryde selvværdet og 3. at opbygge et opfattet behov for et produkt (hvis kvinden med de smukke bryster bruger proteinpulver, bliver jeg nødt til også at bruge det, hvis jeg skal være attraktiv).

Det er ikke fordi, vi så skal gøre alle sådanne typer reklamer forbudt, men hvornår tager vi dog en debat om, hvorvidt det er sundt for samfundet, at vi fylder vores byer til med reklamer, der - helt bevidst - har til formål at vi skal have det dårligere med os selv? Det handler selvfølgelig ikke kun om bryster - eller kun om kvinder. Det handler om, at vi som samfund er bevidste om, præcist hvor store skadevirkninger tilsyneladende harmløse reklamer kan have.

Er der virkelig ingen af de fædre, der klapper lystigt i hænderne over lummer nøgenhed, der tænker på, hvilke effekter perfekte retoucherede bryster kan have på deres 13-årige datters selvværd, når hun får dem kastet i hovedet på Strøget? Er der ingen i samfundet, der tænker på, at vi skal stoppe op, når næsten halvdelen af alle trettenårige piger tænker ofte eller hele tiden på deres vægt?

Der er intet galt med bare bryster. Og der er intet galt med reklamer. Men når det kun er de fuldstændige perfekte retoucherede bryster, som vi dagligt får smidt i hovedet, så skal vi i det mindste kunne tage en fordomsfri debat om, hvad det gør ved vores samfund. I Tyskland og England har man kunnet se, at de sexistiske reklamer, har taget overhånd. I Danmark vil vi ikke engang anerkende, at der kan være et problem.

Drop standardsvaret om frisind. Drop påstandene om nypuritanisme. Drop påstanden om, at det også bare er de sure feminister, der ikke kan klare bare bryster, og overvej, om vi virkelig betingelsesløst skal acceptere, at sexistiske reklamer skal være fuldstændig dominerende i vores gadebillede.

Der skal være plads til meget i det offentlige rum - også bare bryster - men brug dem dog med omtanke, tak!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Mette Viktoria Pabst er debattør, feminist, socialdemokrat og republikaner. Hun blogger om røde reaktionære, blå egoister og sort politikersnak.

Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere