Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej tak til EU-Kommissionens lovbestemte mindsteløn

På tværs af tre nordiske ungdomsfagforbund siger vi klart: Hvis EU-Kommisionen ønsker er at sikre de europæiske arbejderes levevilkår, så er en lovbestemt mindsteløn det kortsigtede valg. Lad os i stedet satse på organisering og europæisk solidaritet!

Følgende indlæg er skrevet sammen med Sandra Åberg Kristiansen, Ungdomsleder for El & It i Norge og Jonas Eriksson, Centralt Ungdomsansvarlig for Elektrikerna i Sverige

EU-kommisionen arbejder stadig på deres forslag til en lovbestemt mindsteløn. Fra tre nordiske ungdomsfagforbund er vi dog stadigvæk ikke blevet overbevist om, at det er vejen til at sikre et trygt arbejdsliv for de europæiske arbejdere i fremtiden.

Vi forstår dog godt, hvorfor at forslaget om at lovbestemme mindstelønnen på papiret kan virke som en god ide - “lad os sikre, at arbejdstagere på tværs af Europa har et minimumsniveau i deres indkomst, som de kan leve af”. At de syd- og østeuropæiske lande, hvor den lave løn følges af den lave organisering, modtager forslaget positivt er derfor selvfølgelig kun forståeligt. Men forståeligt bør det også være, hvorfor at nordiske politikere, arbejdsgivere og fagforbund har vendt tommelfingeren nedad alligevel.

Vi frygter stadig, at mindsteløn ikke vil blive et minimumsniveau, men derimod et de facto loft. Vi frygter, at forslaget vil åbne bagdøren på vid gab for et “working poor”-arbejdsmarked i Norden, hvor folk med ét eller flere jobs, stadig skal tumle rundt i fattigdom. Og derfor anser vi forslaget som alt andet end et socialt tiltag fra kommissionen.

Samtidig er det et totalt opgør med den måde, som vi fastsætter vores arbejdsforhold i Norden, hvor langt størstedelen af alt der har med vores arbejdsliv at gøre, aftales i forhandlinger mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Det har sikret høj beskæftigelse, sund økonomi og ordentlige levevilkår for de mange i stedet for de få. Gode jobs, samarbejde på tværs af samfundet, ja den tillid vores samfund bygger på, tilskriver vi først og fremmest den nordiske arbejdsmarkedsmodel.

Og derfor er frygten fra os ikke kun den sats, som en lovbestemt mindsteløn vil fastsætte, men også det faktum, at det vil gøre lønnen til et politisk spørgsmål i Stortinget, Rigsdagen og Folketinget. Løn bliver noget der fastsættes efter hvordan vinden blæser, op og ned, ned og op, og under nåde af skiftende politiske flertal. Der er derfor, at vi ikke stopper kampen mod EU-kommissionens forslag, før vi har set et endeligt, konkret og vandtæt forslag, der tager hensyn til den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Men hvis kommissionen har et reelt ønske om at styrke forholdene for europæiske arbejdere, så er der bedre steder at starte!

Styrk mulighederne for medbestemmelse på arbejdspladserne, bekæmp misbruget af vikararbejde, indfør fradrag for fagforeningskontingenter, udvid mulighederne for sociale klausuler på offentlige udbud. Der er masser af langsigtede løsninger modsat Kommissionens kortsigtede mindsteløn. Men uanset hvad, så skal det i sidste ende være op til det enkelte land at bestemme, hvad der passer bedst til dem.

Vi skriver dette indlæg, fordi vi ønsker de samme arbejdsforhold for vores europæiske kolleger, som vi selv nyder godt af. Derfor råber vi vagt i gevær! Fordi vi er stolte af, at når vi i Norge, Sverige og Danmark tjekker ind på byggepladsen, fabrikshallen eller kontoret, så er vi omgivet af kolleger, der får en løn de kan kan leve af, og at forskellene på tværs af fag, køn og nationalitet er relativt små. Det er et arbejdsliv, der er værd at leve!

Derfor må de nordiske lande blive ved med at kæmpe og give klar besked til EU, indtil de har forstået det: en lovbestemt mindsteløn er måske et fint værktøj for de lande, hvis fagforeninger efterspørger det, men det er i sidste ende en kortsigtet løsning. Er ønsket et godt arbejdsliv for den europæiske arbejderklasse, så hjælp dem med at organisere sig. Det er et forslag, som vi gerne bakker op om.

Sandra Åberg Kristiansen, Ungdomsleder for El & It i Norge

Jonas Eriksson, Centralt Ungdomsansvarlig for Elektrikerna

Mathias Vinholt, Formand for Dansk El-Forbund Ungdom

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mathias Vinholt (f. 1994) er elektrikerlærling, formand for Dansk El-Forbund Ungdom og socialdemokrat. Flasket op hjemmefra med glæden ved beskæftigelsen, at man aldrig skal ligge fællesskabet unødigt til last og lediggangen som roden til alt ondt, kaster han sig ind i debatter om uddannelse, arbejdsmarkedet, og hvordan vi igen får en ungdom, der går mindre op i at iscenesætte sig selv og mere op i at vise, hvad man dur til.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
31.05.20, 23:16
Når den storforurenende produktion bliver flyttet ud af landet, tæller den ikke længere med i vores CO₂-regnskab. Men vi kan få en dejlig følelse i maven. Læs mere
Af Mikael Jalving
31.05.20, 10:00
Unionen, der var helt væk i de første måneder af coronakrisen, er tilbage. Nu med en chokdoktrin. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.05.20, 17:21
Hvad der ligner en helt uacceptabel handling fra politimandens side, ”berettiger” åbenbart mord og skud mod politiet. Republikanerne er - på sigt - på vej til at miste magten. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.05.20, 21:52
Det er helt hen i vejret, da både Færøerne og Grønland er dele af den danske stat, og der er ikke nogen henstilling til, at man ikke rejser til disse dele af Rigsfællesskabet. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.05.20, 16:34
Steder som Skt. Klemens ved Odense bliver stille og roligt underlagt stupid dominanskultur. Læs mere
Af Marie Høgh
29.05.20, 13:30
Selv folk, jeg troede var borgerlige helt ind i knoglerne, er blevet småsocialdemokratiske af coronakrisen. Læs mere
Af Nauja Lynge
28.05.20, 23:10
En demokratisk nation har krav på svar og gennemsigtighed. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
28.05.20, 13:34
Nye Borgerlige står som eneste parti udenfor den aftale, som nu tvinger unge på indvandrertunge gymnasier. Læs mere
Af Harun Demirtas
28.05.20, 13:22
Mens borgerlige partier som De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti kaster sig over og opdigter historier om statsborgerskab for at score billige point, er vi almindelige borgere, der gennemgår det tåbelige og uoverskuelige system, nødt til at gå til tasterne for at nuancere debatten, hver gang de åbner munden og udtaler sig om emnet. Læs mere
Af Søren Gade
28.05.20, 13:00
Danskerne skal ikke betale for de gældsproblemer, som EU’s sydeuropæiske lande kæmper med – og som ikke er skabt af coronakrisen. Vi skal hjælpe de trængte lande. Men uden at blive til grin for egne penge. Læs mere