Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Om klassekamp og Ellerter

Hvis min generation af lønmodtagere ikke skal tabe varetagelsen af vores samfundsmodel på gulvet, skal ærmerne til at smøges op. Jeg vil gøre mit, blandt andet som ny blogger på Jyllands-Posten.

I mit barndomshjem på Nørrebro i København, blev der holdt to aviser: Aktuelt og Jyllands-Posten. Aktuelt for at følge med i, hvad der rørte sig på arbejdernes side af bordet; Jyllands-Posten for hvad der rørte sig på den anden.

Som nyslået blogger for sidstnævnte avis er det min forhåbning at give den side af bordet et nyt indblik den anden vej. Da Aktuelt for længst har drejet nøglen om, de største medier kun gider skrive om “arbejdsmarkedsstof”, når DR har fyringsrunder og tanken om at klikke ind på Netavisen Pio kan give nogen stedserøde knopper, så spotter jeg i hvert fald et hul i markedet.

På baggrund af tidligere reaktioner, når jeg har stukket hovedet frem i debatten, vil nogen nok opfatte mine skriverier som noget lønmodtagertuderi, uambitiøs leverpostejssocialdemokratisme, sjæleløs skabsborgerligt eller naivt venstreorienteret. Jeg skal ikke kunne love, at alle mine indlæg kommer til at ramme indenfor den skive, men jeg skal love at gøre mit bedste.

Ambitionen er dog ikke at påtage mig rollen som nogens talerør. Hverken for unge socialdemokrater, lærlinge eller lønmodtagere i al almindelighed. Det første har DSU en forbundsformand til, som lærlinge har vi EEO og som lønmodtagere Fagbevægelsens Hovedorganisation. Jeg skal alligevel nok mene noget, der kan sætte blodet i omløb i en enkelt anlægsgartner eller industritekniker, og mon ikke der også vil være en radiograf eller to, der hellere vil tale på egne vegne. Gud forbyde, hvis de var enige med en, hvis uddannelse også indebærer at kunne lave lys, så de slipper for at gå på lokum i mørke.

Jeg vil skrive som ung elektrikerlærling, der sammen med resten af min generation står overfor at skulle overtage varetagelsen af et Danmark, hvor to af de bærende søjler er under pres og forandring: velfærdssamfundet og vores arbejdsmarkedsmodel. En anden gang skal jeg nok lovprise værdien af en fælles dansk kulturhistorie, sprog, etc., men da jeg bruger flere af mine frokostpauser på at diskutere AMU-systemet end højskolesangbogen, så er det der, jeg tager mit udgangspunkt.

Derudover håber jeg at kunne berette om det, jeg ser som grobunden til en ny klassekamp, hvis de røde faner virkelig skal blafre i vinden: sammenlægningen af LO og FTF, der af onde tunger kun omtaltes med vendinger som “stordriftsfordele” og “panik før lukketid”. For mig står det som den nødvendige kulmination på en udvikling af arbejdsmarkedet, hvor tilliden til den enkelte medarbejders faglighed, flere og flere steder falder lettere på vægten end det excel-ark, der er dumpet ned fra ledergangen; om man så er sygeplejerske i det offentlige eller murersvend i det private. Er det nu, at solidariteten mellem løntrin, uddannelsesniveau og køn endelig skal løfte hinanden op? Jeg håber det.

Går det efter mit hoved, vil bloggen i fremtiden kunne give et tilbageblik i, om fællesskabet med en ny, samlet lønmodtagerfront stod skulder ved skulder og fik slået ring om den samfundsmodel, der er blevet opbygget gennem generationer og overleveret til os.

Alternativt vil det være øjenvidneberetningen fra forsædet om, hvordan den opgave gled ud mellem hænderne på os og vi endegyldigt fik kørt Ellerten i grøften.

Lad os se, hvad der sker.

Uanset hvad, så håber jeg, at du har lyst til løbende at læse med og fortælle mig, hvad du synes. Jeg læner mig i hvert fald gerne ind over bordet for at høre efter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mathias Vinholt (f. 1994) er elektrikerlærling, medlem af Ungdommens Landsudvalg i Dansk El-Forbund og socialdemokrat. Flasket op hjemmefra med glæden ved beskæftigelsen, at man aldrig skal ligge fællesskabet unødigt til last og lediggangen som roden til alt ondt, kaster han sig ind i debatter om uddannelse, arbejdsmarkedet, og hvordan vi igen får en ungdom, der går mindre op i at iscenesætte sig selv og mere op i at vise, hvad man dur til.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.10.19, 20:38
Nej, selvfølgelig ikke, men derfor kan hun godt vise tegn på mere sund fornuft end de sidste fem statsministre tilsammen. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
17.10.19, 15:20
Selvom der er fuld blus på arbejdsmarkedet, kan vi så se hinanden i øjnene og påstå, at fællesskabet er klar til at gribe os, hvis dampen går af kedlerne? Læs mere
Af Andreas Høstgaard Poulsen
16.10.19, 21:47
Tyrkiet og USA splitter NATO-alliancen fra hinanden. Dette understreger behovet for et stærkere europæisk samarbejde, som kan gøre EU mere uafhængig af NATO. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.10.19, 21:15
Han ser Rigsfællesskabet, Canada og Norge som modvægt til uhindret stormagtskonkurrence. Læs mere