Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Om klassekamp og Ellerter

Hvis min generation af lønmodtagere ikke skal tabe varetagelsen af vores samfundsmodel på gulvet, skal ærmerne til at smøges op. Jeg vil gøre mit, blandt andet som ny blogger på Jyllands-Posten.

I mit barndomshjem på Nørrebro i København, blev der holdt to aviser: Aktuelt og Jyllands-Posten. Aktuelt for at følge med i, hvad der rørte sig på arbejdernes side af bordet; Jyllands-Posten for hvad der rørte sig på den anden.

Som nyslået blogger for sidstnævnte avis er det min forhåbning at give den side af bordet et nyt indblik den anden vej. Da Aktuelt for længst har drejet nøglen om, de største medier kun gider skrive om “arbejdsmarkedsstof”, når DR har fyringsrunder og tanken om at klikke ind på Netavisen Pio kan give nogen stedserøde knopper, så spotter jeg i hvert fald et hul i markedet.

På baggrund af tidligere reaktioner, når jeg har stukket hovedet frem i debatten, vil nogen nok opfatte mine skriverier som noget lønmodtagertuderi, uambitiøs leverpostejssocialdemokratisme, sjæleløs skabsborgerligt eller naivt venstreorienteret. Jeg skal ikke kunne love, at alle mine indlæg kommer til at ramme indenfor den skive, men jeg skal love at gøre mit bedste.

Ambitionen er dog ikke at påtage mig rollen som nogens talerør. Hverken for unge socialdemokrater, lærlinge eller lønmodtagere i al almindelighed. Det første har DSU en forbundsformand til, som lærlinge har vi EEO og som lønmodtagere Fagbevægelsens Hovedorganisation. Jeg skal alligevel nok mene noget, der kan sætte blodet i omløb i en enkelt anlægsgartner eller industritekniker, og mon ikke der også vil være en radiograf eller to, der hellere vil tale på egne vegne. Gud forbyde, hvis de var enige med en, hvis uddannelse også indebærer at kunne lave lys, så de slipper for at gå på lokum i mørke.

Jeg vil skrive som ung elektrikerlærling, der sammen med resten af min generation står overfor at skulle overtage varetagelsen af et Danmark, hvor to af de bærende søjler er under pres og forandring: velfærdssamfundet og vores arbejdsmarkedsmodel. En anden gang skal jeg nok lovprise værdien af en fælles dansk kulturhistorie, sprog, etc., men da jeg bruger flere af mine frokostpauser på at diskutere AMU-systemet end højskolesangbogen, så er det der, jeg tager mit udgangspunkt.

Derudover håber jeg at kunne berette om det, jeg ser som grobunden til en ny klassekamp, hvis de røde faner virkelig skal blafre i vinden: sammenlægningen af LO og FTF, der af onde tunger kun omtaltes med vendinger som “stordriftsfordele” og “panik før lukketid”. For mig står det som den nødvendige kulmination på en udvikling af arbejdsmarkedet, hvor tilliden til den enkelte medarbejders faglighed, flere og flere steder falder lettere på vægten end det excel-ark, der er dumpet ned fra ledergangen; om man så er sygeplejerske i det offentlige eller murersvend i det private. Er det nu, at solidariteten mellem løntrin, uddannelsesniveau og køn endelig skal løfte hinanden op? Jeg håber det.

Går det efter mit hoved, vil bloggen i fremtiden kunne give et tilbageblik i, om fællesskabet med en ny, samlet lønmodtagerfront stod skulder ved skulder og fik slået ring om den samfundsmodel, der er blevet opbygget gennem generationer og overleveret til os.

Alternativt vil det være øjenvidneberetningen fra forsædet om, hvordan den opgave gled ud mellem hænderne på os og vi endegyldigt fik kørt Ellerten i grøften.

Lad os se, hvad der sker.

Uanset hvad, så håber jeg, at du har lyst til løbende at læse med og fortælle mig, hvad du synes. Jeg læner mig i hvert fald gerne ind over bordet for at høre efter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mathias Vinholt (f. 1994) er elektrikerlærling, formand for Dansk El-Forbund Ungdom og socialdemokrat. Flasket op hjemmefra med glæden ved beskæftigelsen, at man aldrig skal ligge fællesskabet unødigt til last og lediggangen som roden til alt ondt, kaster han sig ind i debatter om uddannelse, arbejdsmarkedet, og hvordan vi igen får en ungdom, der går mindre op i at iscenesætte sig selv og mere op i at vise, hvad man dur til.
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
12.07.20, 20:53
Til efteråret planlægges det at hæve pensionsalderen yderligere, det går ikke. Læs mere
Af Gitte Seeberg
12.07.20, 09:28
Når en regering griber til så omfattende og indgribende foranstaltninger som forsamlingsforbud, mulighed for at tvangsvaccinere borgere, tvangslukning af store dele af erhvervslivet, lukning af domstolene og neddrosling af medier som TV 2 og DR og grænselukninger, så skal beslutningerne kunne retfærdiggøres og forsvares. Lad os komme tilbage til normale retstilstande nu. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.20, 16:35
Den totalitære techgigant tåler ikke ytringsfrihed. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til, om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere