Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Om klassekamp og Ellerter

Hvis min generation af lønmodtagere ikke skal tabe varetagelsen af vores samfundsmodel på gulvet, skal ærmerne til at smøges op. Jeg vil gøre mit, blandt andet som ny blogger på Jyllands-Posten.

I mit barndomshjem på Nørrebro i København, blev der holdt to aviser: Aktuelt og Jyllands-Posten. Aktuelt for at følge med i, hvad der rørte sig på arbejdernes side af bordet; Jyllands-Posten for hvad der rørte sig på den anden.

Som nyslået blogger for sidstnævnte avis er det min forhåbning at give den side af bordet et nyt indblik den anden vej. Da Aktuelt for længst har drejet nøglen om, de største medier kun gider skrive om “arbejdsmarkedsstof”, når DR har fyringsrunder og tanken om at klikke ind på Netavisen Pio kan give nogen stedserøde knopper, så spotter jeg i hvert fald et hul i markedet.

På baggrund af tidligere reaktioner, når jeg har stukket hovedet frem i debatten, vil nogen nok opfatte mine skriverier som noget lønmodtagertuderi, uambitiøs leverpostejssocialdemokratisme, sjæleløs skabsborgerligt eller naivt venstreorienteret. Jeg skal ikke kunne love, at alle mine indlæg kommer til at ramme indenfor den skive, men jeg skal love at gøre mit bedste.

Ambitionen er dog ikke at påtage mig rollen som nogens talerør. Hverken for unge socialdemokrater, lærlinge eller lønmodtagere i al almindelighed. Det første har DSU en forbundsformand til, som lærlinge har vi EEO og som lønmodtagere Fagbevægelsens Hovedorganisation. Jeg skal alligevel nok mene noget, der kan sætte blodet i omløb i en enkelt anlægsgartner eller industritekniker, og mon ikke der også vil være en radiograf eller to, der hellere vil tale på egne vegne. Gud forbyde, hvis de var enige med en, hvis uddannelse også indebærer at kunne lave lys, så de slipper for at gå på lokum i mørke.

Jeg vil skrive som ung elektrikerlærling, der sammen med resten af min generation står overfor at skulle overtage varetagelsen af et Danmark, hvor to af de bærende søjler er under pres og forandring: velfærdssamfundet og vores arbejdsmarkedsmodel. En anden gang skal jeg nok lovprise værdien af en fælles dansk kulturhistorie, sprog, etc., men da jeg bruger flere af mine frokostpauser på at diskutere AMU-systemet end højskolesangbogen, så er det der, jeg tager mit udgangspunkt.

Derudover håber jeg at kunne berette om det, jeg ser som grobunden til en ny klassekamp, hvis de røde faner virkelig skal blafre i vinden: sammenlægningen af LO og FTF, der af onde tunger kun omtaltes med vendinger som “stordriftsfordele” og “panik før lukketid”. For mig står det som den nødvendige kulmination på en udvikling af arbejdsmarkedet, hvor tilliden til den enkelte medarbejders faglighed, flere og flere steder falder lettere på vægten end det excel-ark, der er dumpet ned fra ledergangen; om man så er sygeplejerske i det offentlige eller murersvend i det private. Er det nu, at solidariteten mellem løntrin, uddannelsesniveau og køn endelig skal løfte hinanden op? Jeg håber det.

Går det efter mit hoved, vil bloggen i fremtiden kunne give et tilbageblik i, om fællesskabet med en ny, samlet lønmodtagerfront stod skulder ved skulder og fik slået ring om den samfundsmodel, der er blevet opbygget gennem generationer og overleveret til os.

Alternativt vil det være øjenvidneberetningen fra forsædet om, hvordan den opgave gled ud mellem hænderne på os og vi endegyldigt fik kørt Ellerten i grøften.

Lad os se, hvad der sker.

Uanset hvad, så håber jeg, at du har lyst til løbende at læse med og fortælle mig, hvad du synes. Jeg læner mig i hvert fald gerne ind over bordet for at høre efter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mathias Vinholt (f. 1994) er elektrikerlærling, formand for Dansk El-Forbund Ungdom og socialdemokrat. Flasket op hjemmefra med glæden ved beskæftigelsen, at man aldrig skal ligge fællesskabet unødigt til last og lediggangen som roden til alt ondt, kaster han sig ind i debatter om uddannelse, arbejdsmarkedet, og hvordan vi igen får en ungdom, der går mindre op i at iscenesætte sig selv og mere op i at vise, hvad man dur til.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
17.01.20, 22:04
Måske er det på tide at vise vores egen styrke – og måske er det, hvad han provokerer os til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.01.20, 11:30
Jakob Ellemann-Jensens reaktion over for Kristian Jensen var nødvendig, for den tidligere næstformand har – igen – opført sig forbløffende illoyalt. Den eneste sejrherre er Mette Frederiksen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.01.20, 15:16
Alle dømte er arabere, afghanere eller andre fra ikkevestlige lande. Læs mere
Af Søren Gade
16.01.20, 14:59
Den svenske EU-kommissær Ylva Johansson er stolt af den meget lempelige svenske asylpolitik. Jeg begriber ikke, hvordan hun kan få sig selv til at rose, hvad enhver kan se har været en fiasko. Det er derfor dybt bekymrende, at netop hun skal stå i spidsen for et nyt asylsystem i Europa Læs mere
Af Annika Smith
15.01.20, 12:58
Lad os droppe fløjkrigen og kæmpe for børnene sammen Læs mere
Af Nauja Lynge
15.01.20, 12:44
Kronprins Frederik er en vigtig ingrediens for sammenhængskraften i rigsfællesskabet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.20, 09:57
Kirkegårdene skal være stillesteder og sansehaver i stedet for at tjene som støjende legepladser. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.01.20, 07:22
Vælgerne ved, hvad De Konservative står for. Hos Venstre er man i fuld gang med at udvande borgerligheden. Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
14.01.20, 16:16
Politikere behøver ikke opfinde den dybe tallerken hvert nytår. Læs mere