Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De høje energipriser skyldes ikke vores vedvarende energi – tværtimod

Det er helt ude i hampen, når der skydes på vores vedvarende energi som skyld i de nuværende høje energipriser. Det forholder sig stik modsat.

Først fakta. I de seneste måneder er prisen på gas seksdoblet og priserne på el tredoblet.

Prisstigningen på gas i Europa skyldes en kombination af voldsom vækst efter corona, slunkne gaslagre og et geopolitisk pres fra Putins Rusland, der ønsker en hurtig åbning af den nye gasrørledning Nord stream 2 fra Rusland til Tyskland, der som bekendt har været stærkt kritiseret, blandt andet af undertegnede. Og skulle man nogensinde have været i tvivl om, hvorvidt Putin vil bruge Ruslands gas som sikkerhedspolitisk pression over for EU, kan man ikke være det længere.

Prisstigningen på elektricitet skyldes også flere faktorer. Den vigtigste årsag er ifølge Dansk Energi prisstigningen på gas, der jo også bliver brugt til at producere el. Det er altså vores fortsatte afhængighed af fossil gas, der er den vigtigste årsag til de høje elpriser. Dertil kommer væksten efter corona og endelig, at der har været historisk lidt vind i Danmark og lidt regn i Norge, der er de to vigtigste kilder til grøn strøm i det nordiske elmarked.

Sikke en befrielse, det ville være ikke at skulle tigge Rusland om gas.

Samlet set står det imidlertid krystalklart, at de lande – som Danmark – der har satset stort på at få mere energi gennem deres eget producerede grønne strøm, lige nu står langt bedre i det samlede marked end dem, der fortsat er afhængig af sort energi udefra.

Det er derfor decideret misvisende, når alle mulige stemmer fra den polske premierminister i Bruxelles til Anna Libak i P1 skyder skylden for de høje priser på den vedvarende energi. Tværtimod er vi netop bedre stillet i Danmark på grund af vores store vindproduktion, og det har været opmuntrende, at det nordiske elmarked faktisk har kunnet fungere så godt på trods af historiske dårlige vejrforhold.

Derfor burde læren fra de seneste måneder nærmere være, at der er behov for betydelig mere produktion af vores egen grønne energi, både af sikkerhedspolitiske, klimapolitiske og økonomiske årsager. Og det burde tilskynde både os og resten af EU til at gennemføre den plan for udbygning af vind og sol, som vi radikale netop har lagt frem, og som vil tage os til 80 pct. CO2-reduktion i 2030 og 100 pct. uafhængighed af både kul og gas i samme omgang.

Sikke en befrielse, det ville være ikke at skulle tigge Rusland om gas. Tænk, hvor stor grøn forsyningssikkerhed vi kunne få. Og hvor lave priser.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.