<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sygeplejerskernes argumenter for politisk indblanding i overenskomsten holder ikke

Der er ikke mere mangel på sygeplejersker end på så mange andre faggrupper.

Det tidspunkt, hvor sygeplejerske-konflikten skal løses, nærmer sig. Det kan enten ske ved, at der indgås en ny aftale mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og arbejdsgiverne (Regionerne og Kommunernes Landsforening), eller ved et politisk indgreb fra Christiansborg.

Det mest sandsynlige er nok et politisk indgreb. Sker der et indgreb fra Christiansborg, kan man enten gennemtvinge den oprindelige aftale, som et flertal af sygeplejerskerne har forkastet, ved at ophøje den til lov. Alternativt kan man fra politisk side forkaste det oprindelige forhandlingsresultat mellem parterne og tilføre ekstra lønkroner til sygeplejerskerne.

Sygeplejerskerne argumenterer for det sidste, selvom det er en tilsidesættelse af den danske model, hvor parterne indgår aftaler, og politikerne i det store hele blander sig udenom – i særdeleshed, når det gælder lønnen.

Sygeplejerskerne har tre argumenter for politisk indblanding i overenskomsten.

For det første hævder de, at det er Christiansborg, der med tjenestemandsreformen i 1969 har fastlagt rammerne i form af et lønhieraki. Parterne kan ikke ændre lønhierarkiet, som er fastlåst. Derfor må politikerne gribe ind og ændre de rammer, de selv i sin tid lagde ned over det offentlige lønsystem.

For det andet hævder sygeplejerskerne, at denne tjenestemandsreform fra starten har været uretfærdigt indrettet, så den har været til ulempe for en række kvindefag som følge af datidens syn på kvinder på arbejdsmarkedet. Det førte til, at kvindefag blev placeret på lavere løntrin end mandedominerede fag med samme uddannelsesniveau.

DSR’s egen undersøgelse underminerer argumentet om, at lønhierarkiet er fastlåst.

For det tredje hævder sygeplejerskerne, at der er mangel på sygeplejersker, hvorfor lønnen bør hæves for at tiltrække flere til faget, fordi der er mangel på sygeplejersker.

Hvor meget sygeplejersker bør tjene, har jeg ingen holdning til, men jeg er skeptisk overfor politiske indgreb i overenskomsterne. Det bør alle være, da det går stik imod principperne for den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er arbejdsgiver og arbejdstagere, der forhandler løn med hinanden udenom politikerne.

Politiske indgreb kræver altså meget stærke argumenter. Men DSR’s argumenter er svage. Lad os se på dem:

Er det umuligt via forhandling at ændre lønhierarkiet?

Nej. Det er det ikke, og det understreger forskning udført af postdoc i historie ved Aarhus Universitet Astrid Elkjær Sørensen og Institut for Menneskerettigheder – en forskning, som DSR flittigt anvender i debatten, og som de ovenikøbet selv har været med til at finansiere.

Analysen konkluderer faktisk, at netop sygeplejersker har bevæget sig opad i lønhierarkiet. Det fremgår af selve rapporten men også af denne medieartikel om forskningen, hvor det konkluderes, at ”Sygeplejerskerne er også kravlet op i det interne lønhierarki”.

DSR’s egen undersøgelse underminerer altså deres eget argument om, at lønhierarkiet er fastlåst.

Er sygeplejerskers løn for lav, fordi det er et kvindefag?

Denne påstand bygger på samme rapport fra historikeren Astrid Elkjær Sørensen m.fl. Men grundlaget for påstanden er spinkelt. Der er tale om en sammenligning af 13 faggrupper, som i 1969 bliver opdelt efter, om de er mandsdomineret, kvindedominerede eller blandede. Herefter ses på sammenhængen mellem lønnen i det enkelte fag og antallet af uddannelsesår, faget kræver.

Her viser forskerne så (figur 2 og 3 i rapporten), at mandsdominerede fag typisk ligger højere, end man skulle forvente givet antal uddannelsesår, mens kvindefag typisk ligger lavere.

Det er en besynderlig måde at sammenligne løn på. Ud fra den logik burde en person med en ph.d. i kunsthistorie modtage en væsentligt højere løn end en ingeniør eller en aktuar. Og tog man logikken alvorligt, ville alle faggrupper i det offentlige have et meget stort incitament til at argumentere for, at deres uddannelse burde forlænges, for det ville give flere kroner i lønningsposen.

Lønnen er prisen på arbejdskraft, og priser bør fastlægges i en forhandling mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Forhandlingerne vil blandt andet blive afgjort af forholdet mellem udbud (antallet af personer, som gerne vil arbejde som sygeplejerske) og efterspørgsel (antallet af sygeplejersker, som samfundet skal bruge for at danskerne kan få den pleje og omsorg, de har brug for).

Det bringer os videre til sygeplejerskernes tredje argument for politisk indblanding.

Er der mangel på sygeplejersker?

Det kan være svært at afgøre forholdet mellem udbud af og efterspørgsel efter sygeplejersker helt entydigt, men der er mindst lige så meget, der peger i retning af, at der ikke er mangel, som at der er mangel.

En prognose, som Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har udarbejdet for Dansk Sygeplejeråd viser en mangel på 6.423 sygeplejersker i 2025 – altså endnu en analyse finansieret af sygeplejerskerne selv. Ifølge DSR mangler der i dag allerede 5.743. Der er altså ikke udsigt til en væsentlig stigning i ”manglen” på sygeplejersker de kommende år, hvis begge disse tal skal tages for gode varer.

Der er dog god grund til at være skeptisk overfor tallene. Hovedparten af manglen på sygeplejersker skulle angiveligt have indfundet sig fra 2014 og frem til 2021, så vi burde jo have oplevet væsentlige kvalitetsforringelser i sygehusydelserne i den periode, og det har jeg ikke set dokumentation for. Hvis ”manglen” på sygeplejersker ikke har nogen konsekvens for sundhedssektorens kvalitet, er det vanskeligt at argumentere for, at der er tale om et problem.

Der er både sket en stigning i antallet, der påbegynder sygeplejerske-studiet, og i antallet, der afslutter det

Konsulentfirmaet Damvad konkluderer i en anden analyse, at ”efterspørgslen efter pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere generelt svarer til udbuddet, og at der overordnet set er balance på arbejdsmarkedet”. Det står jo i skærende kontrast til, at DSR mener, at der i dag mangler 5.743 sygeplejersker.

Til gengæld forventer Damvad, modsat rapporten til Region Hovedstaden, at der vil mangle sygeplejersker i fremtiden. Men Region Hovedstaden har fået foretaget en analyse, der konkluderer det stik modsatte:

”Væksten i antallet af sygeplejersker i arbejdsstyrken vil overstige væksten i beskæftigelsen, og dermed vil der opleves aftagende mangel på sygeplejersker”, konkluderer rapporten.

Så der er altså både uenighed om, hvorvidt der er mangel på sygeplejersker nu, og om der bliver det i fremtiden. Selv hvis man forventer fremtidig mangel på sygeplejersker, er det ikke indlysende, at det skulle være et argument for højere løn nu. Der kommer til at mangle arbejdskraft i et stort antal brancher. F.eks. vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der vil mangle 99.000 faglærte i 2030. Ovennævnte analyse fra Damvad peger på, at det i højere grad end sygeplejersker er lærere, der kommer til at mangle.

Samlet set er der ikke stærke argumenter for, at der er særlig stor mangel på lige præcis sygeplejersker: Antallet af sygeplejersker har i en årrække været stigende. Personaleomsætningen er ikke specielt høj for sygeplejersker i regionerne sammenlignet med andre faggrupper, der leverer velfærdsservice til borgerne (se denne analyse - figur 13). Sygeplejersker forlader altså ikke faget i særlig høj grad.

Mangler der sygeplejerskestuderende?

Antallet af sygeplejerskestuderende varierer lidt fra år til år, men tendenser er, at der kommer flere studerende. Data fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Datavarehus viser, at siden 2010 er antallet, der påbegynder sygeplejerskestudiet, steget med 25,4 pct. fra 3.334 studerende i år 2010 til 4.181 studerende i år 2020. Af de studerende på studiet fuldførte 2.197 studiet i 2010, mens 2.635 fuldførte i 2020, hvilket giver en stigning på 19,9 pct.

Så der er altså både sket en stigning i antallet, der påbegynder studiet, og i antallet, der afslutter. Frafaldet er dog steget, men der er ikke dokumentation for – og det forekommer ikke sandsynligt – at det skulle skyldes lønnen for færdiguddannede sygeplejersker.

Skulle der opstå den situation, at der er flere opgaver på sygehusene, end det eksisterende antal sygeplejersker kan varetage, er der flere andre muligheder end at ansætte flere sygeplejersker. En er at undersøge, om nogle af opgaverne er overflødige eller mindre vigtige og derfor kan undværes, så sygeplejerskernes tid frigøres til de mere væsentlige opgaver.

En anden er at sikre mere produktive arbejdsgange. Der er også den mulighed at erstatte sygeplejersker med andre personalegrupper til nogle af de opgaver, som sygeplejersker i dag udfører, fx sosu-assistenter, hk’ere eller læger. Der er over en årrække sket en stigning i antallet af sygeplejersker per sosu-assistent. Hvis regionerne vender den udvikling, kan efterspørgslen efter sygeplejersker formentlig reduceres.

Argumenterne imod indgriben fra Folketinget er meget stærke. For det første går det imod det bærende princip i den danske model, at det er parterne, der forhandler. For det andet: Hvis Folketinget skaber præcedens for at gribe ind, er der meget lille grund til, at nogen offentlig faggruppe i fremtiden skal stemme ja til den overenskomst, deres fagforening har forhandlet igennem, eftersom erfaringerne nu vil være, at man bliver belønnet med ekstra lønkroner for at stemme nej.

Sygeplejerskernes tre argumenter for politisk indgriben er derimod ganske svage. Man kan faktisk springe lønhierarkiet, og sygeplejerskerne har selv gjort det. Man skal ikke aflønne en faggruppe alene efter længden af uddannelsen, og derfor kan man heller ikke begrunde et lønkrav i, at der er andre med samme længde uddannelse, som tjener mere. Og endelig er der ikke klare tegn på, at arbejdskraftmangel er et større problem blandt sygeplejersker end i resten af den offentlige sektor eller i samfundet i øvrigt.

Sygeplejerskerne bør derfor gøre deres lønkrav gældende ved forhandlingsbordet overfor deres arbejdsgivere i regionerne og kommunerne, ikke overfor Folketinget. Endvidere bør de støtte en udvikling, hvor der kommer mere konkurrence om deres arbejdskraft fra private udbydere af sundhedsydelser. En sådan konkurrence kan meget vel bidrage til højere løn. Det kan også sikre, at sygeplejersker, som ikke er tilfredse med arbejdsvilkårene på de offentlige sygehuse, kan søge ansættelse andre steder, hvor man anvender andre ledelsesfilosofier og organiseringsprincipper.

Der er meget på spil, og man må håbe, at regeringen og Folketinget besinder sig og ikke efterkommer sygeplejerskernes krav om direkte lønforhandling med Folketingets partier.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017). Han er endvidere vært på podcasten "Samfundstanker".
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
27.09.21, 14:48
Vores samfundsmodel er bedre end den hippie-anarkistiske samfundsmodel, grundlæggerne af Christiania troede på. Det er et gode for borgerne at leve i et samfund, hvor der er respekt for den almindelige voksne ansvarlighed og for de traditioner og værdier, der har tjent os godt gennem umindelige tider. Læs mere
Af Martin Lidegaard
26.09.21, 12:05
Danske virksomheder er langt foran politikerne på Christiansborg i viljen til grøn omstilling. Hvorfor bakker vi dem ikke helhjertet op? Læs mere
Af Mikael Jalving
26.09.21, 09:30
Ny lærebog i islams tilblivelse falder på et meget, meget tørt sted, i en tid, hvor det i medierne alt for nemt reduceres til noget med tørklæder, tolerance, eid og slik uden animalsk gelatine. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.09.21, 09:04
Det er fortsat eksotisk, når en mand møder op til babyrytmik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere