<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære Henrik Gade Jensen, Michael Böss m.fl.: Tag ikke Mette Frederiksens frygtsomme fortælling til jer

Det liberale demokrati og den personlige frihed er vores styrke, ikke vores svaghed

Sognepræst Henrik Gade Jensen er dybt fortvivlet over samfundets tilstand. Det er det indtryk, der står tilbage, når man læser det interview han gav til journalist Arne Hardis i Weekendavisen. Gade er fortvivlet og frygtsom.

Velfærdsstaten har ifølge Gade undermineret borgernes evne til at udvise personligt ansvar. Uansvarlige borgere kan ikke tiltros personlig frihed. Men det er ikke realistisk at rulle velfærdsstaten tilbage. Derfor er den eneste mulighed at øge kontrollen og mindske friheden. Det kan Mette Frederiksen levere, og derfor er hun Henrik Gades foretrukne statsminister.

Interviewet fik mig til at tænke på Ringenes Herre. Mere specifikt Denethor, forvalteren af Gondor, som bliver overbevist om, at hans søn Faramir er dødeligt såret, og at hans rige Gondor ikke står til at redde fra Sauron. Derfor forsøger han at sætte ild til sig selv og Faramir. Sønnen bliver reddet af Gandalf. Det samme gør Gondor som bekendt. Denethor tog fejl.

Tør Gade virkelig overdrage en stor del af kontrollen over sit liv til politiske studehandler baseret mere på politikernes fordomme end på viden og evidens?

Henrik Gade er ikke ene om sin fortvivlelse. Jeg tror, at den udspringer af en overkompensation. Mange borgerlige – inklusiv mig selv - var nok urealistisk kæphøje i 90’erne efter sejren over kommunismen i Sovjetunionen, Øst- og Centraleuropa og store del af Sydamerika, apartheids fald i Sydafrika og freden i Nordirland. Efter 9/11, Putin, Erdogan, Victor Orban, det arabiske forårs fiasko, Brexit og Trump er mange borgerlige gået i den modsatte grøft: fra en antagelse om, at den vestlige samfundsorden er uovervindelig til den antagelse, at den er en svækling. Sandheden ligger et sted midt imellem: Vores liberale samfundsmodel er stærk, men ikke uovervindelig. Vi kan kun passe på den, hvis vi også tror på den. Denethors fortvivlelse bragte både sønnen og Gondor i dødelig fare.

Gades fortvivlelse er som Denethors en farlig illusion. ”Mange er i velfærdsstaten blevet uansvarlige. Uden selvkontrol”, påstår Gade. Og derfor kan vi ikke have frihed og liberalisme, for den er kun for folk med en stærk selvkontrol.

Gade har formentlig ret i, at velfærdsstaten isoleret set har bidraget til at mindske en del borgers ansvarlighed. Når man kan falde tilbage på skatteyderne, passer man i mindre grad på sig selv. Fænomenet hedder på økonom-sprog ”moral hazard” og er veldokumenteret. Men er danskerne samlet set blevet mindre ansvarlige de sidste 50 år? Jeg tvivler, og mon ikke det væsentligste, der er sket, som har bidraget til denne opfattelse hos Henrik Gade er, at han selv er blevet 50 år ældre?

I løbet af de seneste 50 år er danskerne blevet markant bedre uddannet, og de har fået adgang til langt mere information fra fx google og YouTube. Det trækker den anden vej.

Gade fremfører kun ét argument for, at danskerne ikke kan håndtere personlig frihed: Nogle af dem tager kviklån. Det er korrekt, men kviklån udgør kun 0,6 procent af værdien af danskernes forbrugslån (som igen er en meget lille del af den samlede lånemasse). Og langt hovedparten (ca. ni ud af ti) betaler lånet tilbage inden for 30 dage. Og gør man dét, er Kviklån ikke nødvendigvis ret meget dyrere end at skulle betale gebyr for at få oprettet en kassekredit i banken. Ja, en lille andel bruger kviklån helt forkert. Men det gælder ikke det overvældende flertal af befolkningen.

Mette Frederiksen har uret. Danskernes tillid til hinanden er vokset stødt igennem årtier og ligger omtrent konstant siden 2008 på et meget højt niveau

Selvfølgelig skal man kunne indskrænke borgernes frihed på områder, hvor det handler om at forhindre dem i at gøre andre fortræd. Det er en del af et borgerlig-liberalt livssyn. Og derfor sparker Gade en åben dør ind, når han argumenterer for behovet for at bekæmpe bandekriminalitet. Det går alle ind for. Men intet tyder på, at et liberalt demokrati er dårligere til at bekæmpe bander end en mere autoritær samfundsindretning. Tværtimod, vil jeg hævde.

Mere problematisk bliver det, når lovgiverne vil kontrollere og regulere borgerne for at beskytte dem imod sig selv. Som eksemplet med kviklån viser, kan det være ganske vanskeligt for lovgiverne at fastslå, hvad der i konkrete situationer er i konkrete borgeres interesser. Og heller ikke politikerne er ufejlbarlige. Tænk bare på alle de fejlslagne reformer de senere år. Tør Gade virkelig overdrage en stor del af kontrollen over sit liv til politiske beslutninger indgået ved studehandler, som i højere grad er baseret på politikernes holdninger og fordomme end på viden og evidens?

Men langt vigtigere – og noget som en sognepræst burde have blik for – så kan kun frie mennesker opføre sig moralsk. Det er korrekt, at frihed giver os mulighed for at gøre ondt på os selv. Men det er til gengæld også kun frihed, der giver os muligheden for at gøre gode gerninger. Ligesom frihed forudsætter ansvarlighed, kan kun frie mennesker udvise ansvar. Ved at træffe frie valg viser vi, hvem vi er. Vi gør os erfaringer og vokser som mennesker. Uden frie valg bliver vi statister i vores eget liv.

Gade står ikke alene med sin pessimisme, når det gælder det liberale demokrati og den personlige frihed. Den nationalkonservative Michael Böss (der dog ved valget i 2019 stemte socialdemokratisk) kritiserer i sin seneste bog liberale for deres fokus på rettigheder og magtkritik. Böss argumenterer for at omfavne den stærke stat.

Den populære franske skønlitterære forfatter Michel Houellebecq beskrev i sin bog ”Underkastelse” fra 2015, hvordan et nedbrudt Frankrig uden tro på sig selv og sine værdier lod sig underkaste islamisterne.

Også Mette Frederiksen har taget den frygtsomme fortælling til sig. Måske er det derfor, Gade nærer sympati for hende. Hun anslog fx dystre toner, da hun holdt sin første åbningstale for Folketinget i 2019. Ifølge Frederiksen er ”maleriet falmet. Jordbærboden har fået videoovervågning… Tilliden slår revner”. Igen Denethors farlige sortsyn.

Men Mette Frederiksen har uret. Det er ikke korrekt, at tilliden slår revner. Danskernes tillid til hinanden er vokset stødt igennem årtier og har ligget omtrent konstant siden 2008 – og på et meget højt niveau.

Den frygtsomme tilgang til verden er ikke vejen frem. Det liberale demokratis bærende institutioner - flertalsstyre, retsstat, frie markeder og individuelle frihedsrettigheder – giver os et stærkt, velfungerende og innovativt samfund. Vi værner om samfundet ved at beskytte og styrke borgernes frihed og dermed deres ansvarlighed, ikke ved at knægte friheden i kontrol og evigt voksende regulering.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017). Han er endvidere vært på podcasten "Samfundstanker".
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
16.09.21, 08:56
Danskerne går baglæns i ligestillingsdebatten - hvorfor går de ellers ind for at kvinder skal pakkes ind og er imod tvungen barsel til mændene? Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.09.21, 20:25
Først og fremmest så burde der ikke herske nogen tvivl om, at vi i det kapitalistiske system, som vi lever under, bliver betragtet som arbejdere, der sælger vores arbejdskraft og forbrugere, der køber de produkter,der bliver produceret - ikke ret meget andet. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.21, 13:21
Hvem tænker på børnenes tarv, når det gælder øremærket barsel til mænd? Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.09.21, 10:14
Vil vi have fuld valuta for DA og FH's forslag om øremærket barsel, skal der fuld løn og ingen anciennitetsbestemmelser ind i overenskomsterne Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
15.09.21, 10:05
Hvorfor træffer skandinaviske kvinder mere kønsstereotype valg end i resten af verden? Læs mere
Af Nauja Lynge
15.09.21, 09:00
Vejen er banet for stormagter, som kiler sig ind og kræver plads i noget, som i værste fald kan ende i en ny kold krig. Hvorfor italesætter regeringen ikke splittelsen i rigsfællesskabet? Læs mere
Af Gitte Seeberg
14.09.21, 15:20
Nyt barselsforslag er et klart skridt mod mere ligestilling. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
14.09.21, 14:20
Naturtalibanerne påstår, at en gammel losseplads er uvurderlig natur. Men vandsalamanderen må flytte sig nogle hundrede meter, så der kan blive plads til, at også politibetjenten og sygeplejersken har råd til at stifte familie i København. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
14.09.21, 11:00
10 gode grunde til at prise måltidet. Få problemer er nemlig så store, at de ikke kan løses over et godt måltid. Læs mere
Af Isabella Arendt
14.09.21, 10:34
Frihedskampen for familierne skal ikke handle om at binde, tvinge og øremærke, men om at sikre dem så meget frihed i deres eget liv som overhovedet muligt. Læs mere