<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Poul Schlüter var en dygtig og modig statsminister

Æret være hans minde:

Poul Schlüter var en dygtig og modig statsminister.

Det er i dag svært helt at få ind under huden i hvor høj grad, de politiske normer ændrede sig i løbet af 1980’erne, og hvor meget politisk mod det egentlig krævede at føre borgerlig politik i 1982 – før normændringen.

Afskaffelsen af dyrtidsreguleringen – en mekanisme, som medførte, at lønningerne automatisk blev opjusteret i takt med inflationen – krævede et sådant mod. Schlüter stod fast på trods af op mod 200.000 demonstranter foran Christiansborg.

Et andet eksempel på Schlüters mod er fastkurspolitikken. Som Niels Thygesen har påpeget i bogen ”På Ret Kurs”, krævede det »politisk og intellektuelt mod at fastholde kronen«. Schlüter-regeringen var under et voldsomt pres for at fortsætte devalueringspolitikken fra Det Økonomiske Råd, daværende Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer og en lang række meningsdannere.

Men Schlüter stod fast, og fastkurspolitikken fik bugt med den høje inflation, der havde hærget danskerne og dansk økonomi.

Et tredje eksempel på Schlüters mod er liberaliseringen af de elektroniske medier og herunder bruddet med DR’s monopol og oprettelsen af TV2, som blev mødt med vilde protester fra venstrefløjen.

Det krævede også betydeligt politisk mod – og snilde – at igangsætte privatiseringsbølgen. Poul Schlüter skrev i sit kapitel i ovennævnte bog, at privatiseringsoplægget fra 1982 var »for ambitiøst til den daværende folkestemning«.

I stedet for at give op, valgte han at igangsætte et ”prøveprojekt”, nemlig privatisering af Kryolitselskabet. Efterfølgende satte man en række privatiseringer på skinner, hvoraf mange af disse først bar endelig frugt under Nyrup Rasmussen.

Denne gradvise fremgangsmåde har vist sig at være overordentlig succesfuld. Ingen ville have troet i 1982, at en socialdemokratisk finansminister godt 10 år senere ville sælge de offentlige telefonselskaber til et privat amerikansk firma.

Schlüter stod også principfast og modigt fast i sin opbakning til NATO-alliancen og endte med at udskrive NATO-valget i 1988 for at sætte en streg i sandet overfor det alternative sikkerhedspolitiske flertal, som spillede hasard med Danmarks sikkerhed.

Et sidste modigt projekt, som Schlüter satte i søen, som skal nævnes her, var Århundredets plan fra 1989. Denne ambitiøse økonomiske plan kuldsejlede desværre. Den søgte at lægge en langsigtet plan for skattelettelser. Via brugerbetaling og besparelser skulle der skabes et råderum på nettoskattelettelser for et beløb, der svarer til 56 mia. kr. i dag. Blandt andet skulle den øverste marginalskat sænkes. Til sammenligning sænkede VLAK-regeringen skatterne med 18 mia. kr. (i 2025).

Personligt lærte jeg først Schlüter at kende i forbindelse med åbningen af CEPOS i 2005. Schlüter var medstifter af CEPOS og sagde ja tak til at tale ved vores åbningsarrangement i marts dét år. Jeg skal ikke påstå, at jeg kendte Poul Schlüter godt, men fra de samtaler, vi havde, fremstod han venlig, begavet og opmærksom. Og helt nede på jorden.

Poul Schlüter var en god statsminister. Han påbegyndte genopretningen af dansk økonomi og satte en ny mere frihedsorienteret og mindre kollektivistisk retning for Danmark. Æret være hans minde.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017). Han er endvidere vært på podcasten "Samfundstanker".
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
16.09.21, 12:22
Hvorfor træffer skandinaviske kvinder mere kønsstereotype valg end kvinder i resten af verden? Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
16.09.21, 08:56
Danskerne går baglæns i ligestillingsdebatten – hvorfor går de ellers ind for, at kvinder skal pakkes ind, og er imod tvungen barsel til mændene? Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.09.21, 20:25
Først og fremmest så burde der ikke herske nogen tvivl om, at vi i det kapitalistiske system, som vi lever under, bliver betragtet som arbejdere, der sælger vores arbejdskraft og forbrugere, der køber de produkter,der bliver produceret - ikke ret meget andet. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.21, 13:21
Hvem tænker på børnenes tarv, når det gælder øremærket barsel til mænd? Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.09.21, 10:14
Vil vi have fuld valuta for DA og FH's forslag om øremærket barsel, skal der fuld løn og ingen anciennitetsbestemmelser ind i overenskomsterne. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.09.21, 09:00
Vejen er banet for stormagter, som kiler sig ind og kræver plads i noget, som i værste fald kan ende i en ny kold krig. Hvorfor italesætter regeringen ikke splittelsen i rigsfællesskabet? Læs mere
Af Gitte Seeberg
14.09.21, 15:20
Nyt barselsforslag er et klart skridt mod mere ligestilling. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
14.09.21, 14:20
Naturtalibanerne påstår, at en gammel losseplads er uvurderlig natur. Men vandsalamanderen må flytte sig nogle hundrede meter, så der kan blive plads til, at også politibetjenten og sygeplejersken har råd til at stifte familie i København. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
14.09.21, 11:00
10 gode grunde til at prise måltidet. Få problemer er nemlig så store, at de ikke kan løses over et godt måltid. Læs mere
Af Isabella Arendt
14.09.21, 10:34
Frihedskampen for familierne skal ikke handle om at binde, tvinge og øremærke, men om at sikre dem så meget frihed i deres eget liv som overhovedet muligt. Læs mere