<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære politikere, det her kan I ikke være bekendt overfor DSB-personalet - eller pendlerne

Kravet om pladsbillet er meningsløs og håndhæves ikke. Drop det

Der er mange tåbelige Corona-regler. En af de dem er reglen om, at man skal have pladsbillet for at køre med toget. Reglen påfører pendlerne og togpersonalet nogle helt unødvendige ubehageligheder. Den burde aldrig have været indført, men den bør i særdeleshed afskaffes så hurtigt som muligt, for det er nu, hvor passagerne vender tilbage til togene, at den for alvor vil begynde at skabe store problemer.

Jeg er selv fast pendler mellem Roskilde og København, og jeg har pendlet jævnligt under hele anden nedlukning. Denne blog er primært baseret på disse erfaringer, så jeg kan ikke afvise, at andre forhold gør sig gældende på andre strækninger – skriv til mig i kommentarsporet, hvis det er tilfældet (men også gerne, hvis I kan bekræfte det billede, jeg her tegner).

Det meste af tiden har reglen ikke skabt problemer, fordi der har været ganske få passagerer i togene og derfor rigeligt med pladser. Ganske vist har DSB’s app været meget ustabil, så den ofte ikke kunne udstede pladsbillet (i perioder ca. én gang ud af tre), men det vidste personalet, og de accepterede forklaringen.

Nu er situationen imidlertid ved at ændre sig. Ved flere rejser har jeg på det seneste oplevet, at app’en har meddelt, at der ikke var flere pladser. Imidlertid har jeg kunnet se, at der var masser af pladser. Og der blev under min pendlertur ved med at være mange ledige pladser, også selvom man tog højde for, at kun hvert andet sæde kunne anvendes (reglen er, at regional- og S-tog nu må køre med højst 70 % af det antal passagerer, der normalt er plads til, og intercitytog med højst 50% af den normale kapacitet).

Der kan være flere årsager til dette. En af dem er, at det er muligt for passagerer at booke gratis pladsbilletter på lige så mange afgange, det skal være. Som et forsøg har jeg lige før jeg skrev dette booket på fem forskellige togafgange på samme rute lige efter hinanden (i aften- og nattetimerne, hvor der alligevel aldrig er fulde tog, så jeg ikke har generet nogen ved det). Det tager få øjeblikke. Som pendler ved man ikke altid, hvilket tog, man skal med. Det afhænger af hvad der sker i løbet af dagen på arbejdet. Ved at booke en række afgange i god tid kan man sikre sig, at man kan komme med det tog, man når frem til, men det betyder også, at togene bliver booket, uden at blive fyldt, og at passagerer bliver afvist uden grund.

Selv nægter jeg at spille med på den asociale logik, som Christiansborg-politikerne dér har skabt. Et klassisk eksempel på en utilsigtet konsekvens af regulering. I stedet orienterer jeg mig på perronen og stiger ombord, hvis toget ikke er fyldt, også selvom jeg ikke kan få pladsbillet. Når kontrolløren beder om pladsbillet forklarer jeg, hvad jeg har gjort. Dette reagerer personalet meget forskelligt på. Nogle siger direkte, at det er det fornuftige at gøre, især hvis der ikke er andre passagerer til at høre det. Nogle irettesætter mig og går videre. Atter andre truer med, at jeg næste gang får en bøde. Jeg har dog aldrig oplevet, at nogen kontrollør rent faktisk har udstedt en bøde. Er der overhovedet lovhjemmel til det? Jeg har en mistanke om, at det ikke er tilfældet, men jeg ved det ikke.

En enkelt kontrollør bad mig forlade toget ved næste station, hvilket jeg venligt men bestemt nægtede, hvorefter vedkommende opgav og gik videre. Et par kontrollører har indgået i længere diskussioner med mig, hvor jeg har påpeget hvor tåbelig reglen er. En af dem gav mig ret og bad mig indtrængende klage til DSB’s ledelse.

Der er altså ingen konsekvens af at bryde denne regel, men stemningen er den seneste tid blevet mere anspændt. Personalet føler sig tydeligvis presset og er trætte af at skulle spille denne ubehagelige og helt urimelige rolle overfor passagererne. Christiansborg og DSB’s ledelse kan ikke være bekendt at sætte personalet i denne situation.

Det er hårdt at være offentligt ansat og dermed mere direkte styret af politikerne end privatansatte. DSB-medarbejderne skal implementere idiotiske regler, som ingen forstår, fordi de i høj grad er blevet vedtaget, da der på et tidspunkt var behov for politisk at udvise handlekraft, snarere end at gøre det rigtige i situationen. Når regler først er vedtaget, er de ofte nærmest umulige at afskaffe igen, blandt andet fordi det kan tolkes som bevis for, at de måske ikke var nødvendige til at begynde med.

Og så er der behovet for at gardere sig imod kritik: hvad nu hvis smittetallet (af andre årsager) pludselig stiger igen? Kan man så få ansvaret for at have været for letsindig som politiker?

Det, DSB-medarbejderne må stå igennem i denne tid, er et meget synligt eksempel på de "lidelser" mange andre offentligt ansatte må leve med i deres travle hverdag - også når der ikke er pandemi. De udsættes for den politiske ledelses behov for at udvise handlekraft, og resultatet bliver ofte tåbeligt bureaukrati og skøre regler, som forringer arbejdsglæden og kvaliteten af de ydelser borgerne får.

I den konkrete sag valgte politikerne i starten at stole på passagernes dømmekraft. Så kom der krav om pladsbillet, hvorefter man skulle have mundbind (også udendørs på perronen for at gøre det så absurd som muligt). Så fjernede man ca. halvdelen af alle sæder. Alt sammen i højere grad ud fra et ønske at om udvise handlekraft snarere end baseret på viden om, hvad der virker i praksis. Altså medmindre formålet med de håbløse forhold i togene var at chikanere pendlerne så flere vælger at arbejde hjemme

Det hører med til historien, at det i regionaltogene (som udgør hovedparten af togforbindelserne mellem fx Roskilde og København) faktisk i virkeligheden slet ikke er en pladsbillet, man får, hvis man udfører en bestilling. Man får nemlig ikke et specifikt sæde i en vogn men blot en bekræftelse på, at man må være i toget. Men mange tog er meget lange, og de kan sagtens være helt fyldte i den ene ende uden at der er ret mange passagerer i den anden. Det har jeg oplevet mange gange inden Corona. Og det kan vi komme til at opleve igen, når passagerne nu vender tilbage i takt med genåbningen. (På intercitytog får man dog en rigtig pladsbillet).

Pladsbilletkravet sikrer altså ikke imod, at passagerne stimler sammen. Kan man så ikke appellere til folks sunde fornuft? Jo, så afgjort, og det bør være den generelle tilgang i stedet for dette alt for stive krav om pladsbillet. Det behandler passagerne som om de var idioter.

Bed i stedet passagerne om at holde afstand på togene, ligesom vi nu har gjort i månedsvis i butikkerne. Det går fint dér.

Men skru også ned for alarmismen. Smitten er lav, stort set hele risikogruppen er nu vaccineret, og foråret er godt i gang (selvom temperaturerne ikke har opdaget det endnu). Og for at det ikke skal være løgn konkluderer SSI, at en undersøgelse fra november 2020 ikke viste tegn på, at ”brug af offentlig transport … udgjorde en risiko for smitte med covid-19”.

Så til transportpolitikerne på Christiansborg: Drop nu det unødvendige krav om pladsbillet i togene. Og mens I er i gang: Hvorfor skal vi rende rundt med mundbind på udenfor på perronen? Giver det en særlig tilfredsstillelse på Christiansborg at se danskerne bøje nakken og frygtsomt rette ind efter regler, ingen kan forstå?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017). Han er endvidere vært på podcasten "Samfundstanker".
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
18.06.21, 12:42
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.06.21, 11:00
Det er bekymrende, når fagfolk sår tvivl om, hvorvidt de jurister, der uddannes nu, er dygtige nok. Den advarsel kan man ikke sidde overhørig. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.06.21, 21:01
Måske skal også grønlandske politikere besinde sig på, at medierne agerer vagthund over for magtmisbrug. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.06.21, 20:45
Sygeplejerskerne viser mod ved at insistere på blive både hørt og taget alvorligt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
17.06.21, 20:19
Billederne af holdkammeraternes beskyttende-cirkel omkring Eriksen, sekunderne efter hans kollaps og alle de ‘god bedring’ beskeder som både fansene, men også mange andre kendte og ukendte personer, sendte til Eriksen, fik mig til at tænke på, at vi som mennesker faktisk godt kan samles om én ting, nemlig vigtigheden af et menneskeliv. Læs mere
Af Carolina M. Maier
17.06.21, 13:00
Alt for mange bruger alt for ofte alt for meget tid på brok og kvæl. Episoden i Parken mindede os om, hvor meget kostbar tid vi risikerer at spilde i vores liv på knubbede ord. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.06.21, 16:47
Det er helt i orden at mobbe medlemmer af Krifa, mener SF's folketingsmedlem. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.06.21, 09:15
Kampen imod aktivistisk skodforskning er ikke blot en politisk markering. Det er en kamp for at beskytte fredelige og uskyldige borgere imod, at komplet skøre teorier pludselig bliver gjort til den virkelighed, de er nødt til at acceptere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.06.21, 12:10
Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.06.21, 10:00
Et sundt samfund reflekterer over tidens toneangivende sandheder og ligger hverken under for magelighed eller konspirationsteorier om hudfarve og køn. Læs mere