<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Omsorgssvigt på kommunale plejehjem skyldes dårlig ledelse og kultur - ikke mangel på ressourcer

Hvis en beboer på et plejehjem falder, må plejepersonalet ikke træde til og forhindre faldet

Forestil dig, at du står sammen med en gammel, skrøbelig kvinde, som mister balancen og begynder at falde. Hvad gør du? Du griber selvfølgelig ud efter hende, og forhindrer hendes fald. Det er det eneste menneskelige at gøre.

Men vidste du, at det må medarbejderne i ældreplejen ikke? Hvis en beboer på et plejehjem falder, skal en sygeplejerske eller en SOSU-assistent, som står tæt på lade beboeren falde. Det er de instrueret i og trænet til. For at beskytte sig selv imod arbejdsskader, skal de svigte beboerne.

Det beskriver May Bjerre Eiby i sin bog Omsorgsmanifestet. Og den er god nok. Her er fx hvad Københavns Kommune skriver (se side 28) til medarbejderne i ældreplejen: ”Hvis borgeren falder, mens medarbejderen er til stede, er det vigtigt, at medarbejderen ikke griber ud efter borgeren”.

Det plejer at være liberale økonomer, der bliver beskyldt for at være tilhængere af devisen ”lad falde, hvad ikke kan stå”. Men det er nu kun private virksomheder, vi her tænker på - ikke vores gamle medborgere. Velfærdsstaten ser ud til at have det omtrent omvendt. Selvfølgelig skal de kommunale plejehjem tage forholdsregler, der minimerer arbejdsskader. Men balancen mellem hensynet til medarbejderne og hensynet til beboerne er gået tabt, når vi er nået dertil, at medarbejderne bliver instrueret i at lade de gamle falde – med fare for fx hoftebrud.

May Bjerre Eiby mener, at omsorgen på de fleste kommunale plejehjem er for dårlig. Hun er sygeplejerske og har startet friplejehjemmet Dagmarsminde for demente. Ifølge May behøver demens ikke at være en helt så frygtelig sygdom for hverken den syge eller de pårørende, som den ofte bliver gjort til, hvis plejehjemmet vel at mærke udviser den rette omsorg og giver den rette behandling.

Dagmarsminde er ikke indrettet som en kold institution men mere som et hjem. Beboerne får motion hver dag. Personalet holder ikke pauser væk fra beboerne, og de spiser sammen med beboerne. Når beboerne kommer til Dagmarsminde – ofte fra et andet plejehjem drevet af en kommune – får de ofte mange forskellige slags medicin, hvoraf noget af det ofte er berolige og dermed sløvende. På Dagmarsminde trapper man beboerne ud af det meste, så de i gennemsnit får én slags medicin (1,1 for at være præcis). På de kommunale plejehjem får beboerne i gennemsnit otte slags medicin.

May Bjerre Eiby beskriver i sin fremragende bog, hvordan det kan lade sig gøre, og hvordan beboerne får det bedre, både mentalt og fysisk, når de flytter ind på Dagsmarsminde.

Alt det her præsterer medarbejderne på Dagmarsminde med nøjagtigt den samme mængde ressourcer som de kommunale plejehjem har. Det kan lade sig gøre ved at have en kultur, der sætter beboernes ve og vel forrest.

Den måske mest tankevækkende og lettest forståelige illustration af denne kulturforskel er nok, at man på friplejehjemmet Dagmarsminde ikke kunne drømme om at gøre som på de kommunale plejehjem, hvis en beboer falder: så træder personalet på Dagmarsminde ikke tilbage og lader det ske. De træder til og forhindrer faldet, hvis de kan.

Det gør man i øvrigt uden at få arbejdsskader. Sygefraværet på Dagsmarsminde ligger langt under gennemsnittet for kommunale plejehjem.

May Bjerre Eiby argumenterer for, at plejepersonalet på de kommunale plejehjem er præget af en ”offeragtig, begrænsende forståelse af deres muligheder for at tage vare på syge mennesker. I stedet har man travlt med at hævde, at ’ressourcerne’ ikke er til at tage ansvar”.

Det er denne forståelse, denne kultur, der skal sættes ind overfor, hvis vi skal omsorgssvigt, skandaler og de mange klager over plejehjem til livs. Blot bevidstløst at tilføre flere penge til plejehjem med en dårlig kultur og ledelse løser intet. Tværtimod udgør det et svigt, fordi politikerne kan bruge de ekstra penge som et alibi. Nu har de gjort noget. Imens fortsætter den dårlige pleje af de gamle på plejehjemmet, fordi problemet ikke er penge men ledelsen og kulturen.

Du kan se eller lytte til hele min samtale med May Bjerre Eiby i det seneste afsnit af min podcast ”Samfundstanker”, som du kan finde i alle de mest populære podcast apps og på youtube.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017). Han er endvidere vært på podcasten "Samfundstanker".
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
28.09.21, 09:15
Politikerne har i årtier talt og talt om, hvordan de vil forbedre den kommunale ældrepleje. Det er bare ikke blevet bedre. Og det bliver ikke bedre af fortsat snak og flere af de initiativer, politikerne allerede har forsøgt igen og igen. Læs mere
Af Henrik Dahl
27.09.21, 14:48
Vores samfundsmodel er bedre end den hippie-anarkistiske samfundsmodel, grundlæggerne af Christiania troede på. Det er et gode for borgerne at leve i et samfund, hvor der er respekt for den almindelige voksne ansvarlighed og for de traditioner og værdier, der har tjent os godt gennem umindelige tider. Læs mere
Af Martin Lidegaard
26.09.21, 12:05
Danske virksomheder er langt foran politikerne på Christiansborg i viljen til grøn omstilling. Hvorfor bakker vi dem ikke helhjertet op? Læs mere
Af Mikael Jalving
26.09.21, 09:30
Ny lærebog i islams tilblivelse falder på et meget, meget tørt sted, i en tid, hvor det i medierne alt for nemt reduceres til noget med tørklæder, tolerance, eid og slik uden animalsk gelatine. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.09.21, 09:04
Det er fortsat eksotisk, når en mand møder op til babyrytmik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere