<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Regeringen bør belaste os mindre med nedlukning, som ikke virker, og hjælpe os mere med frivilligt at passe på os selv og hinanden

Bl.a. god adgang til tests, hurtige svar, bedre opsporing, bedre information

I dag har regeringen nedlukket yderligere 31 kommuner.

Problemet er, at mere og mere tyder på, at nedlukninger stort set ikke reducerer smittespredningen. Men de har store omkostninger for borgerne og erhvervslivet.

Hvor ved vi fra, at nedlukning har meget begrænset effekt på smittespredningen? Siden foråret har forskere i hele verden analyseret og evalueret Corona-indsatsen i en lang række lande og sammenlignet indsatsen med udviklingen i smittetallene.

Min kollega, Jonas Herby, har gennemgået den forskningslitteratur, der indtil nu er udgivet. Den viser, at tvungne adfærdsændringer – altså politisk besluttede restriktioner såsom nedlukning, der gør visse aktiviteter forbudt - i gennemsnit bidrog med meget lidt i forhold til at begrænse smittespredningen. Jeg diskuterer analysen med Jonas Herby i denne podcast (eller på YouTube her).

Samfundets samlede respons på COVID-19-pandemien i foråret bestod af frivillig, tilskyndet og tvungen adfærd. Frivillig adfærd er fx når ældre og andre sårbare vælger at isolere sig, når borgere vælger ikke at invitere gæster eller når borgere holder afstand og spritter af fx på baggrund af informationer om antal smittede og antal døde. Noget af denne frivillige adfærd er tilskyndet af regeringen og myndighedernes appeller til befolkningen om at ændre adfærd.

Der er ingen tvivl om, at det nytter at gøre noget for at hindre smitten. Spørgsmålet er, hvor meget, der skyldes folks frivillige adfærd og hvor meget der skyldes regeringens restriktioner. De fleste studier skelner ikke men slår det hele sammen. Jonas Herby finder 11 studier, som eksplicit skelner mellem frivillig adfærd og tvungne restriktioner.

Disse studier finder, at tvungne adfærdsændringer i gennemsnit bidrog med 0-9 pct. af samfundets samlede respons på pandemiens vækst. De resterende 91-100 pct. skyldtes altså dét, at borgerne frivilligt passer på ikke at blive smittet og ikke at smitte hinanden.

Nogle vil måske være skeptiske overfor disse resultater, fordi vi i foråret så, at regeringen lukkede ned, hvorefter smittetrykket faldt. Men nedlukningen var jo sammenfaldende med, at borgerne ændrede adfærd – faktisk skete en stor del af adfærdsændringen inden nedlukningen. Oveni begyndte forårets gode vejr omtrent samtidig med nedlukningen, hvilket i sig selv reducerer smittespredningen. Influenza-sæsonen slutter hvert år ved omtrent samme tid.

Fordi flere ting skete samtidig, kan man ikke bare konkludere, at nedlukningen fik smitten til at falde. Man bliver nødt til at gå analytisk til værks og studere nedlukninger på tværs af lande, så man har mange observationer. Så bliver det muligt at isolere effekten af nedlukning. Det har forskerne gjort i en række analyser, og de finder en meget lille effekt af nedlukning. En del finder sågar ingen effekt overhovedet.

Sundhedsstyrelsen nåede tidligt til den konklusion, at borgernes frivillige adfærd var helt afgørende. I en ekspertrapport fra 6. april estimerede styrelsen, hvad der ville ske med smittespredningen i forskellige scenarier, hvor der blev genåbnet for samfundet i forskelligt omfang, og hvor borgerne fastholdt en forsigtig adfærd i forskelligt omfang.

Scenarierne viste, at det ikke var graden af genåbning, der havde afgørende indflydelse på smittespredningen men derimod borgernes frivillige adfærd. Stoppede vi med at holde afstand, ville smitten eksplodere. Det ville den til gengæld ikke ved genåbning.

Det kan undre, at regeringen slet ikke har interesseret sig for at undersøge, om der er evidens for, i hvor høj grad nedlukning virker, især når man tager i betragtning, hvor store veksler restriktionerne trækker på befolkningen. Ejere af restauranter, cafeer, biografer mm. bygger en enorm gæld op og kæmper for overhovedet at overleve. Skolebørn og gymnasieelever skal endnu en gang udsættes for online undervisning, som formentlig ikke giver det samme udbytte. Man kunne blive ved.

Værre er det, at regeringen forsømmer ting, vi rent faktisk ved er effektive, hvis man altså gør det på en måde, der virker. For eksempel virker kontaktsporingen stadig ikke særlig godt. I Danmark formår myndighederne i gennemsnit at opspore 4½ kontakter per smittet, mens man i andre lande finder over 10 kontakter per smittet. Og forleden var der 14 dages ventetid på at få en test i Holbæk.

Det centrale formål med at teste så mange, som vi gør i Danmark – og vi tester rigtig mange i international sammenligning – er at stoppe smittekæder. Det gør man mest effektivt ved også at bedrive effektiv kontaktsporing.

At nedlukning ikke virker, betyder dog ikke, at staten ikke har en rolle at spille under en pandemi. Anbefalinger og informationer fra staten er effektfulde, når borgerne – som i marts – står i en ny situation. Vi passede alle ekstra meget på efter pressemødet d. 11. marts.

Og staten kan – ved at tilbyde hurtig adgang til tests, hjælp til kontaktopsporing osv. – gøre det nemmere for borgerne at passe på. Gøre det nemmere vise det samfundssind, der kan holde smitten lav under pandemien.

Regeringen burde belaste danskerne mindre med nedlukning, som ikke virker, og hjælpe dem mere med at opretholde den frivillige adfærd, der virker, så vi kan passe på os selv og hinanden. Det bør ske ved at sikre god adgang til tests, hurtige svar, bedre opsporing, bedre information til borgerne, så vi kan forstå, hvad regeringens corona-strategi egentlig er og langt mere inddragelse af erhvervsliv og borgere i beslutningsprocesserne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017). Han er endvidere vært på podcasten "Samfundstanker".
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.04.21, 00:00
Engang var organisationen noget med udviklingen i de varme lande. I dag handler det om udviklingen i de kolde lande. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.04.21, 10:30
Teknokraterne på markedsuniversitetet spytter ligegyldige artikler ud, som ingen læser. Vi skal have det borgerlige universitet tilbage Læs mere
Af Uffe Elbæk
20.04.21, 09:59
Ud med dansk trumpisme og nationalkonservativ identitetspolitik og ind med internationalt samarbejde, demokratisk sindelag og respekt for mangfoldigheden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.21, 15:23
Kineserne klasker sig på lårene af grin over USA’s og Vesteuropas kurs mod den multietniske afgrund. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.04.21, 14:30
Hallo, hallo, er du til stede, Lars? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.04.21, 10:00
Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere