<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Regeringen har uden lovhjemmel alligevel opnået dét, den ville - med manipulation og fortielser. Skammeligt

Ny mail til minkfarmerne sent fredag: det haster alligevel ikke

Er Mette Frederiksen tilhænger af demokratiet? Eller foretrækker hun enevælde?

Jeg bliver i tvivl, når jeg lytter til hendes svar på kritik i mink-skandalen.

Da statsministeren i to talkshows i torsdags – Aftenshowet på DR og Go’ Aften Live på TV2 - blev konfronteret med, at hun satte aflivningen af alle danske mink i gang uden at have lovhjemmel, svarer hun begge steder lidt overbærende, at det da var en fejl, men tilføjede at det centrale i sagen er, at beslutningen var den rigtige. Med andre ord: bare man gør det rigtige, behøver man ikke lovhjemmel.

I et interviewet med TV2 gik hun endda skridtet videre og sagde: ”Det er ikke en forkert beslutning, at minkene skal slås ned. Det er heller ikke forkert, at minkavlerne i Danmark bliver ved med slå deres mink ned, selvom der nu mangler lovhjemmel”. Det sidste begrundede hun med hensynet til folkesundheden.

Svaret er formuleret lidt uklart. Hun siger ikke, at hendes regering har ret til at bede minkavlerne fortsætte. Men det må antages, at det er dét, hun mener, for det er hvad hendes regering har gjort.

Som bekendt vidste regeringen senest i løbet af forrige weekend, at statsministerens instruks fra den foregående onsdag var ulovlig. Men først tirsdag meddelte man minkavlerne dette. Det er den første skandale.

Anden skandale er, at tirsdagens e-mail til minkavlerne fortsat klart insisterer på, at alle mink i Danmark skal aflives.

Mailen indledes ganske vist med følgende formulering:

”Fødevarestyrelsen beklager meget, at det i brevet ikke fremgik, at der for raske minkfarme, der befinder sig længere væk end 7,8 km fra en smittet besætning, var tale om en opfordring til aflivning hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden”.

Bevares, bedre end ingenting. Men Fødevarestyrelsen burde have skrevet helt præcist, at der ikke er lovhjemmel til at kræve aflivning af mink raske minkfarme, der befinder sig længere væk end 7,8 km fra en smittet besætning, og at avlerne derfor ikke er forpligtet indtil videre til at aflive deres dyr.

Det gør styrelsen ikke. I stedet fortæller den, hvad avlerne kan forvente, at der vil ske i fremtiden:

”Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt. Regeringen er derfor i fuld gang med at etablere de nødvendige hjemler til at påbyde aflivning uden for zonerne, til at udbetale de besluttede tempobonusser samt yde erstatning og kompensation til de berørte minkavlere”.

Men det er ikke regeringens beslutning. Det er Folketingets. Og den beslutning var da mailen gik ud i tirsdags ikke truffet endnu, og den er i skrivende stund ikke truffet endnu. I princippet kan det være, at Mette Frederiksen slet ikke kan skaffe flertal for beslutningen.

Sidstnævnte er formentlig nu helt teoretisk. Men det skyldes i høj grad, at regeringen har forceret aflivningen af mink, selvom den ikke havde lovhjemmel, så Folketinget mere eller mindre bliver præsenteret for et fait accompli – altså for at skulle godkende en aktion, som allerede er udført. Det er mangel på respekt for Folketinget og for folkestyret fra Mette Frederiksens og regeringens side. Det er på tide, at Folketinget træder i karakter og sætter regeringen på plads.

I dagene efter tirsdag voksede kritikken af, at regeringen fortsatte aflivningen af mink også udenfor zonerne, og endda satte hæren ind til at hjælpe med opgaven. (Jeg skrev selv om det torsdag her på bloggen).

Regeringen fik – måske på grund af kritikken - kolde fødder, og Fødevarestyrelsen udsendte sent fredag en tredje mail. Denne gang kun til avlerne på minkfarme, der ligger længere væk end 7,8 km fra en smittet farm, hvor den juridiske situation for første gang bliver slået fast med syvtommers søm:

”Der er p.t. ikke hjemmel til at aflive mink på minkfarme uden for zonerne eller til at kræve dem aflivet”.

Denne klare formulering burde have været en del af mailen tirsdag. Endvidere – og meget opsigtsvækkende – giver denne seneste e-mail pludselig helt nye instrukser med hensyn til, hvor meget det haster med at aflive minkene:

”Hvis du har en minkfarm beliggende uden for en zone, opfordres du til selv at sørge for at aflive og pelse, som du plejer i pelsningssæsonen”.

Med andre ord: Pludselig haster det ikke med at få aflivet minkene. Pelsningssæsonen løber fra november til udgangen af december. Så vigtigt for folkesundheden var det altså alligevel ikke med dette hastværk. Det er helt nye toner. I emailen fra tirsdag slås det fast, at der er ved at blive skaffet lovhjemmel til hurtig aflivning, og der udloves ”tempobonus”, hvis man afliver inden mandag den 16. november.

Fredag fik avlerne så at vide, at det ikke hastede. Men der havde de fleste avlere allerede aflivet de fleste af deres dyr. ”Hvis jeg havde vidst, at jeg måtte vente med at pelse, havde jeg gjort det, for det er tre uger for tidligt at pelse”, udtaler Flemming Madsen, som i mere end 20 år har avlet mink på farmen Naarbjerg i Outrup, til JP.

Han fortæller også, hvordan han har haft besøg af militæret og er blevet ringet op to gange af politiet og konkluderer: ”De har presset os til at få aflivet minkene inden den 16. november. Det har vi gjort i folkesundhedens tjeneste, selv om vi ødelægger vores egen virksomhed. Med mailen føler jeg virkelig, at de ikke bare sparker til os. De sparker os direkte i kuglerne”.

Der findes et ord, som på mere end én måde indfanger, hvad det er, myndighederne har udsat minkavlerne for: bondefangeri. Regeringen har ikke haft lovhjemmel men har alligevel med manipulation og fortielser opnået dét, den ville. Med villig assistance fra embedsværket. Det er skammeligt.

”Det er ikke forkert, at minkavlerne i Danmark bliver ved med slå deres mink ned, selvom der mangler lovhjemmel”, sagde Danmarks statsminister i Go’ Aften Live i torsdags.

Det Mette Frederiksen enten ikke forstår eller ikke vil acceptere er, at i et demokrati er det ikke statsministeren, der bestemmer, hvad der er det rigtige eller det forkerte at gøre i en konkret situation, hvor der kræves lovgivning for at handle. Det er Folketinget, der bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert at gøre. Når Folketinget har vedtaget en lovgivning, kan regeringen og myndighederne sætte handlinger i gang. Ikke før.

Statsministeren kan i en demokratisk retsstat ikke bare beslutte at sætte ulovlige handlinger i værk, fordi hun selv synes, at det ville være det rigtige. Og når statsministeren opdager, at en handling, hun har sat i værk, er ulovlig, er det hendes pligt straks at standse den igen indtil lovhjemmel er på plads.

Som jeg tidligere har påpeget (her og her), tyder meget på, at en ordentlig demokratisk beslutningsproces ville have ført til mindre drastiske beslutninger end aflivning af alle mink. Men selv hvis den havde ført til samme beslutning, havde det været en beslutning med større legitimitet hos de involverede og i befolkningen.

Demokrati kan være lidt besværligt. Især for en utålmodig statsminister, som i mange måneder siden 12. marts har været vant til at bestemme det meste helt selv. ”Demokrati er den værst tænkelige styreform”, sagde Winston Chruchill, men tilføjede: ”med undtagelse af alle de andre styreformer, som er blevet forsøgt”. Mette Frederiksen og hendes regering forsøger sig i øjeblikket med noget, der ligger langt fra danske demokratiske idealer. Det må Folketinget øjeblikkeligt sætte en stopper for.





Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Rune Lund
05.12.20, 00:33
- bilaftale mangler ambitioner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.12.20, 16:41
Intet er for langt til venstre for TV2’s journalist (og for så mange andre journalister) Læs mere
Af Alex Vanopslagh
04.12.20, 13:28
Mette Frederiksens stort anlagte frikommuneforsøg viser desværre endnu en gang, at hun altid sætter systemet over borgeren. Prisen er dyr og dårlig velfærd. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
04.12.20, 13:25
Konkurrence på velfærdsområdet er en god ting Læs mere
Af Christina Egelund
04.12.20, 13:08
Folketinget har en enestående mulighed for at vise, at det ikke længere lader sig blænde af hverken politisk farve eller venskaber når det kommer til at genrejse retsstaten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
04.12.20, 10:12
Usmageligt forsøg på politisk indblanding i drabssagen på Bornholm. Pressionsgrupper skal holde deres politiske fingre fra retssager, mens retssystemet arbejder. Det bliver tydeligvis sværere og sværere for flere og flere. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.20, 09:14
Afvisning af Ted Hui understreger, hvor lidt regeringen har tilovers for demokratiet. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.20, 19:47
Det er nemlig sådan, at de fine værdier, som de vestlige lande prædiker, desværre ikke omfatter alle. Det bør være tydeligt for enhver at se, at nogle lande og dermed også befolkninger er legitime mål for vestlige aggressioner. Læs mere
Af Annika Smith
03.12.20, 16:20
At stille bind og tamponer frit til rådighed på offentlige toiletter kan derfor også kun gå for langsomt Læs mere