<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Soldater bruges til at presse ulovlig aflivning af mink igennem. Det er rystende

Det var en fejl at give Mette Frederiksen noget nær total magt. Folkestyret er jo sat delvist ud af kraft.

Jeg er chokeret og dybt bekymret over det, vi oplever i disse dage. Folkestyret er sat delvist ud af kraft, og selvom vi da hører protester og kritik, er det generelle billede en rystende grad af ligegyldighed, eller måske rådvildhed og sågar i nogle kredse entusiastisk opbakning.

Lige nu oplever vi, at regeringen fortsætter en praksis, som den selv indrømmer, at den ikke har lovhjemmel til. Regeringen bryder altså loven med vilje, med åbne øjne. Minkavlerne har fået en ulovlig instruks fra regeringen i en e-mail med besked om at aflive alle mink. Regeringen har på den ene side beklaget dette. Men den har på den anden side ikke taget konsekvensen og sendt en ny e-mail, der klart meddeler minkavlerne, at der ikke var lovhjemmel for påbuddet og at man altså kan se bort fra instruksen.

Tværtimod beretter minkavlere, at de i disse dage bliver ringet op af politiet og af forsvaret, som spørger, om de nu også er i gang med at slagte deres mink. ”Jeg har da overvejet, om vi skulle stoppe aflivningen. Men det er også voldsomt at trodse myndighederne”, som en minkavler har udtrykt det. Trodse myndighederne? Myndighederne handler ulovligt. Denne uhyrlighed burde vække et ramaskrig.

Vi ser normalt ikke soldater i gadebilledet i Danmark. Hæren har vi for at beskytte os imod ydre fjender. Politiet tager sig af den indre ro og orden. Dét overhovedet at benytte soldater til at sætte regeringens vilje igennem overfor borgerne er i sig selv grænseoverskridende. At soldater benyttes til at presse en aktion igennem, som der ikke er lovhjemmel for, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Dette havde været utænkeligt for ni måneder siden. Hvis Adam Price havde skrevet et sådant scenarie ind i et afsnit af Borgen, havde anmelderne nådesløst kritiseret det for at være aldeles urealistisk. Der er sket et voldsomt skred på ganske kort tid. Det danske demokrati – selv det danske - er mere skrøbeligt, end jeg gik og troede.

Sit frontalangreb på retsstaten begrunder Mette Frederiksen med hensynet til ”folkesundheden”. Men lad os se lidt nærmere på det argument. På pressemødet i onsdags hævdede statsministeren, at aflivning af alle mink var nødvendigt på grund af en mutation, Cluster 5, som også var fundet hos mennesker, der var blevet smittet af mink.

Denne mutation, hævdede man, kunne føre til, at de vacciner, som er under udvikling, ville virke dårligere eller slet ikke. Danmark kunne blive et nyt Wuhan, påstod man dramatisk. Hvorved man i parentes bemærket fik alarmklokkerne til at ringe i andre lande, som nu risikerer at indføre indrejse- eller importrestriktioner imod Danmark.

Men siden har en række forskere erklæret sig uenige med den udlægning. Og i mandags benægtede også Kåre Mølbak, at Cluster 5 skulle være det store problem: ”Det er mere i det politiske landskab, der har været meget fokus på cluster-5. Og det skulle ikke undre mig, hvis cluster-5 allerede er uddød”, sagde han. I dag kommer det så frem, at Seruminstituttet har en vaccine, der virker på vira med Cluster 5 mutationen.

Der kan stadig være argumenter for at slå alle mink ned. Men det er i givet fald nogle andre argumenter, end dem Mette Frederiksen brugte på pressemødet. Og det er ikke bare en detalje, hvad grunden er. Det er helt afgørende.

Cluster 5 scenariet indebar, at der var et vist argument for hastværk. Denne mutation skulle standses. Nu, derimod, er argumentet for at slå alle mink ned ændret til, at der hos mink er et reservoir af smitte, som kan føre til, at flere mennesker bliver smittet, end hvis der ikke var mink.

Undskyld, men det er altså ikke nogen nyhed. Det har vi vidst siden juni måned. Og dermed bliver minkavl pludselig til en kilde til smitte på linje med uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og kollektiv transport.

Argumentet for, at det skulle være en trussel imod folkesundheden at respektere grundloven og sikre sig den nødvendige lovhjemmel før man handler, bortfalder helt og aldeles. Man får den mistanke, at Mette Frederiksens insisteren på at hendes ulovlige påbud til minkavlerne skal stå ved magt og tvinges igennem af politi og forsvar, før Folketinget har givet lovhjemmel, mere handler om at redde ansigt, end det handler om hensyn til sundheden.

Figenbladet er selvfølgelig, at der kunne opstå en Cluster 6, 7 eller 8 mutation på et tidspunkt. Men det har vi også vidst siden juni. Efter det har vist sig, at Cluster 5 var falsk alarm, er det igen blot spekulation. Det kan være et argument for at nedslagte mink men ikke for den grad af hastværk, Mette Frederiksen insisterer på at lægge for dagen.

Det regeringen burde have gjort senest i mandags var at slå bak, tage en dyb indånding og genoverveje situationen. Det er muligvis for sent nu. Selv minkavlerne har opgivet håbet for erhvervet. Det er en stor skam, for der er meget, der tyder på efterhånden, at det ikke havde behøvet at gå sådan.

Men selvom det måske er for sent, bør vi alligevel holde fast i, hvad en anstændig regering burde have gjort. Dels fordi Mette Frederiksen skal holdes til ansvar for sine gerninger. Og dels fordi vi skal holde fast i, hvordan tingene burde foregå i det danske folkestyre, og hvordan det ville have foregået indtil for få måneder siden.

Regeringen burde seneste i mandags have kontakt minkavlerne og forklaret, at regeringens instruks om aflivning af minkbesætninger, der ikke var smittet, var ulovlig, og at man derfor naturligvis kunne se bort fra instruksen. Regeringen burde så have meddelt, at man nu vil udarbejde et ordentligt beslutningsgrundlag for, hvad der skulle ske med dansk minkavl set i lyset af Corona-epidemien og risikoen for smitte. Dette beslutningsgrundlag ville man udarbejde i et samarbejde mellem Statens Seruminstitut, eksperter fra universiteter, interesseorganisationer som Landbrug & Fødevare og Kopenhagen Fur og relevante embedsmænd.

Indtil 12. marts i år ville sådanne beslutninger – også langt mindre indgribende og vidtgående – have været forberedt i en tæt dialog med de aktører, der ville blive berørt. Det kalder vi ”Den Danske Model”. Vi kender den bedst fra arbejdsmarkedet, men udtrykket bruges også om beslutningsprocesserne på andre områder.

Mette Frederiksen har afskaffet Den Danske Model på dette område. Beslutningen er truffet i en snæver kreds i regeringen og på basis af ét dokument på få sider samt den faglige vurdering fra én person, nemlig Kåre Mølbak fra Seruminstituttet. Hvem han har diskuteret sagen med, ved vi ikke, og disse personer står altså ikke til ansvar for deres råd og vejledning.

Relevante aktører som minkbranchen selv, landbrugets egne eksperter og forskere fra universiteter er ikke blevet hørt. Folketinget er ikke blevet hørt men orienteret et par timer før pressemødet i form af en mundtlig redegørelse.

Mink-skandalen viser, at de demokratiske processer tjener vigtige formål. De kan være lidt besværlige og kræver lidt tid. Til gengæld bliver chancerne for, at der bliver truffet gode beslutninger forbedret.

De forbløffende og forargende fadæser, som er blevet begået i denne sag – fra den helt uforståelige fejl at overse fraværet af lovhjemmel til fejlvurderingen af Cluster 5 mutationens betydning, den manglende erkendelse af, at SSI selv havde en vaccine, der beskyttede imod netop Cluster 5 mutationen samt den rystende dyremishandling i forbindelse med aflivningen af mink – er formentlig alle skabt eller forværret af, at denne regering træffer sine beslutninger i en uhørt snæver kreds.

Før Corona indebar de demokratiske beslutningsprocesser, at man inddrog mange forskellige parter, hver især besiddende vigtig viden og perspektiver, som de andre parter ikke nødvendigvis havde. Parterne bidrog altså til at opbygge et kvalificeret beslutningsgrundlag.

Parter i sagen skal naturligvis ikke træffe beslutningerne. Det skal politikerne. Men parterne bidrager med viden og perspektiver til beslutningsgrundlaget, så politikerne har de bedst tænkelige forudsætninger for at træffe de rigtige beslutninger.

Hvad havde man mon besluttet, hvis vi fortsat havde haft et fuldblods-demokrati i Danmark? Det ved vi ikke, men WHO anbefaler ikke en nedslagtning af alle mink. Eksperter peger på, at mutationer fra mink kun er en fare, hvis de også klarer sig godt i mennesker. Og hvis de klarer sig godt i mennesker, ville man forvente, at de også ville opstå imellem mennesker uden ”hjælp” fra mink.

Eksperter peger også på, at der fortsat er millioner af mink i andre lande, hvor mink-mutationer kan opstå. Skulle en sådan være levedygtig hos mennesker, ville den nå frem til Danmark, hvad enten vi har minkdrift eller ej. Og eksperterne peger også på, at den produktion, regeringen nedlægger i Danmark, nu blot vil flytte til Rusland og Kina, hvor det veterinære opsyn er dårligere end i Danmark.

Eksperterne påpeger også, at en Coronaen vil rase igennem en smittet minkbesætning i løbet af et par uger, hvorefter hele besætningen er immun, indtil der avles nye dyr til foråret.

Alle disse forhold peger i retning af, at en ordentlig demokratisk beslutningsproces måske havde ført til mindre drastiske beslutninger. Men selv hvis den havde ført til samme beslutning – aflivning af alle mink, og det kan bestemt ikke afvises – så havde det været en beslutning, der havde haft en større legitimitet blandt parterne, fordi de i det mindste havde været involveret og måtte anerkendte, selv hvis de var uenige, at den var truffet på et ordentlig grundlag.

Graverende fejl såsom grundlovsbruddet som følge af den manglende lovhjemmel og den skandaløse udførelse af aflivningen med dyremishandling til følge var formentlig blevet undgået.

Mette Frederiksens regering fremlagde i marts en hastelovgivning, som ændrede epidemiloven og centraliserede magten hos regeringen. Dette på trods af, at Sundhedsstyrelsen havde meddelt, at en sådan centralisering af magten ikke var nødvendig.

Regeringen fremlagde lovændringen og beslutningsgrundlaget for Folketinget halvanden time før lovforslaget blev hastevedtaget uden høring.

Folketinget har sig selv at takke for sin nye rolle som tilskuer til snarere end deltager i beslutningerne ved i de skæbnesvangre timer i marts at overdraget noget nær total magt til Mette Frederiksen.

Forløbet de seneste 10 dage viser, hvor villig hun er til at bruge denne magt, og hvor stor en fejl det var at give hende den. Heldigvis kan Folketinget selv rette fejlen. Men det kræver, at et flertal ønsker at retten den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017). Han er endvidere vært på podcasten "Samfundstanker".
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.04.21, 00:00
Engang var organisationen noget med udviklingen i de varme lande. I dag handler det om udviklingen i de kolde lande. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.04.21, 10:30
Teknokraterne på markedsuniversitetet spytter ligegyldige artikler ud, som ingen læser. Vi skal have det borgerlige universitet tilbage Læs mere
Af Uffe Elbæk
20.04.21, 09:59
Ud med dansk trumpisme og nationalkonservativ identitetspolitik og ind med internationalt samarbejde, demokratisk sindelag og respekt for mangfoldigheden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.21, 15:23
Kineserne klasker sig på lårene af grin over USA’s og Vesteuropas kurs mod den multietniske afgrund. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.04.21, 14:30
Hallo, hallo, er du til stede, Lars? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.04.21, 10:00
Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere