<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mette Frederiksen er mere fornuftig end Ellemann og Pape i forhandlingerne om el-biler

Jeg har det svært med folk, der vil signalere fromhed på andres bekostning

Klimapolitik burde handle om at reducere udledningen af CO2 på den mest skånsomme måde, så det generer danskerne mindst muligt.

Men klimapolitik er blevet symbolpolitik. Der skal signaleres fromhed, og mest from er som bekendt den, der er villig til at ofre mest. Der er intet galt med fromhed, så længe det er på egne vegne. For min skyld må man være afholdsmand eller -kvinde, leve i cølibat, bo i en hule i skoven, være veganer eller piske sig selv med pilekviste.

Visse former for fromhed kan sågar aftvinge min respekt eller beundring.

Til gengæld har jeg det svært med folk, der vil signalere fromhed på andres bekostning. Og så er vi tilbage ved dansk klimapolitik.

I begyndelsen af 2018 meddelte Socialdemokraterne en ambition om, at der i 2030 skulle være en halv million elbiler i Danmark, og at salget af konventionelle biler derefter skulle forbydes. Målet var tydeligvis at sende et signal om fromhed. Normalt holder jeg mig fra at kaste mig ud i den slags motivgranskning, da det er svært at kende folks motiver. Men i dette tilfælde føler jeg mig på ret sikker grund. Målsætningen blev nemlig annonceret uden nogen forudgående analyse af, hvad et sådant mål ville påføre danskerne af omkostninger, og om disse omkostninger stod mål med gevinsten i form af sparet CO2-udledning.

Senere samme år besluttede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen sig for at gå ind i fromheds-konkurrencen med socialdemokraterne ved at annoncere sin egen ambition om dobbelt så mange elbiler i 2030, nemlig en hel million, hvorved Løkke kunne fremstå dobbelt så from som Mette Frederiksen. Heller ikke Løkke havde forudgående fået analyseret, hvad konsekvenserne af et sådant mål ville være. Med andre ord annoncerede Venstre målsætningen uden at vide, om det var en god eller dårlig idé.

Det er heldigvis siden blevet undersøgt af Eldrup-kommissionen, hvis rapport konkluderer, at det vil være så omkostningsfuldt for samfundet at skulle gennemtvinge en million elbiler i 2030, at Kommissionen ikke kan anbefale det. Omkostningen for danskerne vurderes til at være 5,7 mia. kr. om året, og gevinsten i form af reduceret udledning er alt for lille til at kunne forsvare den omkostning. Desuden forventer kommissionen endda, at vi af os selv via den teknologiske udvikling og uden nye politiske tiltag ville nå en million elbiler i 2035 i stedet for 2030. Kommissionen var samtidig så afvisende over for et forbud mod konventionelle biler, at den end ikke regnede på omkostningerne. Tidligere beregninger fra CEPOS viser imidlertid, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved et forbud i 2030 vil være meget store og endnu større ved et forbud allerede efter 2025, sådan som De Radikale ønsker.

Det ville med Eldrupkommissionens afgiftsmodel koste danskerne ca. 3.800 kr. per ton reduceret CO2 at kræve 1 mio. elbiler i 2030. Det er ca. 20 gange så meget som de billigste måder at reducere udledningen på. Det er også lang dyrere end omkostningerne ved at udlede CO2 i form af klimaforandringer. Kuren er værre end sygdommen.

Alligevel er Venstre, Konservative og De Radikale mødt op til forhandlinger med regeringen om den grønne omstilling med et krav om en million elbiler i 2030. Til venstrefløjens store jubel.

Det tjener ikke socialdemokraterne til ære, at de startede denne ufornuftige kappestrid. Men ret skal være ret. Da kappestriden først var i gang, bevarede Mette Frederiksen i det mindste en vis jordforbindelse ved at stå fast på sin oprindelige målsætning. Selv op til valget, hvor Venstre, konservative, Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten (med Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti som undtagelser) kastede sig ud i en skinger konkurrence om, hvem der kunne fremstå mest fromme, holdt Socialdemokraterne fast i en ifølge Eldrup-kommissionen mere realistisk målsætning om en halv million elbiler i 2030.

Det bedste ville være slet ikke at basere klimapolitikken på planøkonomiske målsætninger på konkrete områder, såsom hvornår der skal være et bestemt antal biler. At Venstre og Konservative overhaler regeringen venstre om her er tragisk og kritisabelt. I spørgsmålet om antallet af elbiler i 2030 er Mette Frederiksen langt mere fornuftig end Ellemann og Pape. V og K bør hurtigst muligt komme til fornuft og udvikle en borgerlig klimapolitik i stedet for principløst at tilslutte sig og endda overbyde en socialistisk klimapolitik, baseret på planøkonomiske påbud og forbud, som ifølge Eldrup-kommissionen gør langt mere skade end gavn.

Heller ikke Liberal Alliance går fri af kritik i denne sag. Partiet tilslutter sig ikke formelt målsætningen om at tvinge danskerne over i elbiler, men de facto gør partiet det alligevel langt hen ad vejen ved at ville skabe et forvridende afgiftssystem, der straffer køb af benzinbiler og belønner køb af elbiler.

En borgerlig klimapolitik bør ikke baseres på at sende fromhedssignaler til vælgerne. Den bør baseres på at sende et prissignal til markedet ved hjælp af en ensartet skat på CO2-udledning på tværs af forskellige udledningsformer (såsom transport, industri og opvarmning af huse), så virksomheder og iværksættere får et incitament til at finde de mest effektive løsninger, og forbrugerne får et incitament til at efterspørge dem. På den måde vil reduktionen finde sted på den mest skånsomme måde for alle parter.

I stedet arbejder Venstre og Konservative sammen med de Radikale desværre for at få gennemført reduktionerne i udledning af drivhusgasser på en måde, som er i nærheden af at være den, der vil gøre mest ondt på danskerne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017). Han er endvidere vært på podcasten "Samfundstanker".
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.04.21, 00:00
Engang var organisationen noget med udviklingen i de varme lande. I dag handler det om udviklingen i de kolde lande. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.04.21, 10:30
Teknokraterne på markedsuniversitetet spytter ligegyldige artikler ud, som ingen læser. Vi skal have det borgerlige universitet tilbage Læs mere
Af Uffe Elbæk
20.04.21, 09:59
Ud med dansk trumpisme og nationalkonservativ identitetspolitik og ind med internationalt samarbejde, demokratisk sindelag og respekt for mangfoldigheden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.21, 15:23
Kineserne klasker sig på lårene af grin over USA’s og Vesteuropas kurs mod den multietniske afgrund. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.04.21, 14:30
Hallo, hallo, er du til stede, Lars? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.04.21, 10:00
Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere