<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kommunerne kunne spare 8 mia. kr. på administration, hvis de tog ved lære af de bedste

Se hvor meget du kunne spare i skat til din kommune

Der er stor forskel på, hvor dygtige kommunerne er til at få pengene til at slå til. Det kan man undersøge ved at sammenligne de faktiske udgifter i hver kommune med udgiftsbehovet i kommunen, givet forhold som antallet af børn og ældre, antallet af personer med sociale problemer, geografiske forhold osv.

Gennemfører man en sådan sammenligning havner Vejle Kommune i toppen, som landets mest udgiftseffektive kommune. Vejles topplacering kunne skyldes, at Vejle har et lavere serviceniveau end andre kommuner, men det kunne også skyldes, at Vejle er bedre til at sikre sig høj velfærd for færre penge, for eksempel ved at være mere effektive og ved at være bedre til at prioritere.

Meget tyder på, at der er tale om det sidste, for som jeg tidligere har påvist her på bloggen og i denne video er borgerne i Vejle tilfredse med den kommunale velfærd – faktisk mere tilfredse end borgerne i kommuner, der bruger flere penge. Samtidig er medarbejderne i Vejle kommune glade for deres arbejde. Vejle – og med dem en håndfuld andre kommuner som Holbæk, Næstved, Lemvig og Herning – ser ud til at have fundet en vej til at sikre mere velfærd per krone anvendt, og måske også til at prioritere det væsentlige og droppe udgifter, som ikke giver værdi for borgerne.

Ved at sammenligne alle kommuners udgifter set i forhold til deres udgiftsbehov kan man beregne, hvad potentialet for at spare er i den enkelte kommune, hvis den evnede at passe ligeså godt på borgernes skattekroner som Vejle. På den måde kan man beregne, hvad potentialet for at spare borgernes skattekroner er i den enkelte kommune, hvilket vi kalder ”kommunepotentialet”.

For en almindelig arbejderfamilie i en udgiftstung kommune kan der være mange tusinde kroner om året at spare, hvis kommunen formåede at levere kommunal service til samme pris som Vejle Kommune.

Em LO-familie i Ballerup kunne således årligt spare ca. 34.000 kr. En tilsvarende familie i Brønderslev 24.000 kr. og en familie i Nordfyns Kommune kunne slippe 22.000 kr. billigere. Se hele listen med alle landets kommuner her.

Hvis alle kommuner evnede at levere service til samme pris som Vejle, kunne der frigøres 31 mia. kr. svarende til ca. 9 pct. af de kommunale driftsudgifter. Dette råderum på 31 mia. kr. kunne anvendes på lavere skat eller højere udgifter til andre velfærdsydelser.

Der er mange måder, hvorpå nogle kommuner passer bedre på borgernes penge end andre. En af dem handler om ikke at bruge for mange penge på administration – eller kolde hænder, som det ofte kaldes. Hvis alle kommunerne nedbragte deres udgifter til administration til niveauet i den kommune, der har færrest udgifter til ledelse og administration pr. indbygger, kunne de spare godt 8 mia. kr., svarende til ca. 20 pct. af de nuværende udgifter til ledelse og administration. Der er i beregningerne taget højde for, at der er forskelle i kommunernes størrelse, indbyggersammensætning mv.

31 mia. kr. og 8 mia.kr. Er det mange penge? Nedenstående figur sætter beløbene i perspektiv.

Kommune- og administrationspotentiale set i forhold til regeringens initiativer på velfærdsområdet

Her kan man se S-regeringens forskellige initiativer på velfærdsområdet set i forhold til potentialet ved at nedbringe udgifterne til kolde hænder (administrationspotentiale) og til det samlede kommunepotentiale. Regeringen har på forslaget til finanslov for 2021 afsat 200 mio. kr. til øget kvalitet i ældreplejen. Det er 2,5 pct. af hvad kommunerne selv kunne finde alene på udgifter til ledelse og administration.

Tilsvarende har regeringen afsat 1,6 mia. kr. årligt til minimumsnormeringer i daginstitutionerne, når de er fuldt indfaset i 2025, og 0,8 mia. kr. ekstra til flere lærere i folkeskolen, når det er fuldt indfaset i 2023.

Alle disse højtprofilerede regeringsprojekter er altså ubetydelige sammenlignet med potentialet på 8 mia. kr. på ledelse og administration eller 31 mia. kr., på de samlede kommunale udgifter.

Borgmesterens og byrådets evne og vilje til drive din kommune effektivt er langt mere afgørende for den service du får og den skat du skal betale for at få den, end det der sker på Christiansborg. Mange borgmestre har mere travlt med at forsøge at få flere penge fra Christiansborg og fra andre kommuner via den kommunale udligning end med at gøre sig umage med at drive en effektiv kommune. Mange borgmestre vil også hellere tale om, hvor mange (eller få) penge, de selv synes, de får fra Christiandsborg.

Det er mere belejligt at give andre skylden for høje skatter og lav service end at tage ansvar for at drive kommunen effektivt. Det sidste kommer man imidlertid længere med, hvilket borgmestrene i Vejle og en håndfuld andre kommuner har fundet ud af til gavn for borgerne.

En gennemsnitlig familie med to fuldtidsbeskæftigede betaler ca. 185.000 kroner om året for kommunal velfærd. Alene fordi det er så mange penge, er det vigtigt at vide, om vi får kvalitet for pengene. Men det er også vigtigt fordi kommunerne leverer de velfærdsydelser, der er tættest på danskerne i form af daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Altså ydelser, som har meget stor betydning for vores liv og trivsel.

Det er derfor vigtigt, at vi allesammen kaster et langt mere kritisk blik på, hvordan lokalpolitikerne forvalter vores skattekroner og velfærd, end vi gør i dag.



Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
20.10.20, 13:02
Jeg ved ikke, hvordan I andre har det, men jeg har nået kvalmegrænsen. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.10.20, 11:06
Kære SF og Enhedslisten – I har nu en gylden mulighed for at få nedbragt pelsdyrproduktion i Danmark, og Socialdemokratiet har fundet pengene for jer. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.20, 07:47
MeToo er den nye magt, som medierne må behandle lige så kritisk, som andre magter behandles. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.10.20, 12:13
Hvorfor reagerer statsministeren ikke på, at en dansk lærer er blevet svinet til efter at have skrevet en støtteerklæring til den franske lærer, der blev halshugget? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.20, 11:17
Endnu en pind til ligkisten med venstreorienteret, socialkonstruktivistisk tankegang. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.10.20, 12:25
Tænk, hvis tanken om at sagsøge skulle mutere til andre erhvervsdrivende. Danmark har ikke brug for flere økonomiske og sundhedsfarlige udfordringer. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.10.20, 10:00
Først overtager de universitetet, så overtager de samfundet. Det er leninisme på svensk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.10.20, 13:21
Når løgn, forstillelse og amoral hører til i kernen af ens politiske bevægelse Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.10.20, 11:37
Alle må bidrage til genindførelse af ligestillingen - for begge køn Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.20, 11:35
Det er skræmmende, at vores alkoholkultur er så rodfestet og urørlig, at vi tilsyneladende ikke engang nu tør tale højt om, at vi bogstaveligt talt drikker fornuften ud. Læs mere