Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gode råd til eleverne på Ørestad Gymnasium: Drop jeres brok. Tag ansvar for jeres eget liv, og grib de fantastiske muligheder, samfundet giver jer

116 gymnasier klarer sig bedre end Ørestad Gymnasium for de samme penge

Ørestad Gymnasium præsenterer sig selv på hjemmesiden www.orestad.dk som et ”moderne gymnasium med en medieprofil”. Det med medieprofilen lever gymnasiet i disse dage til rigelighed op til, efter at en større gruppe af dets elever i torsdags mødte undervisningsminister Merete Riisager med buh-råb og skældsord. Sognepræst Katrine Lilleør, som også var tilstede, har udtalt, at der var ”en tumultarisk stemning, og det var uden for kontrol”. Jo, optrinet har bestemt givet gymnasiet en medieprofil – om end nok af en anden slags end ønsket.

Til gengæld har Ørestad Gymnasium ikke nogen særlig stærk faglig profil ifølge en opgørelse udarbejdet af min Cepos-kollega Henrik Christoffersen. Det vender jeg tilbage til.

Elevernes højlydte utilfredshed med undervisningsministeren skyldtes primært regeringens besparelser på uddannelsesområdet. Ironisk nok har de økonomiske vismænd få dage før protesterne offentliggjort en analyse, som sætter besparelserne i et positivt lys.

Vismændene finder, at besparelserne ikke har haft negative effekter på elevernes udbytte af undervisningen, målt ved andelen af elever, der færdiggør gymnasiet, karakterer samt tilbøjeligheden til at læse videre.

Vismændene konkluderer: ”Dermed kan besparelserne have øget produktiviteten målt ved de uddannelsesmæssige udbytter pr. tilskudskrone”.

Ifølge vismændene kan fraværet af negativ effekt af besparelser skyldes, at ”tilskudsniveauet i udgangsåret for analysen (2007) var så højt, at betydningen af den ændrede tilskudskrone har været lille”. Det forekommer meget sandsynligt. Som det fremgår af nedenstående figur er Danmark det land i OECD, der bruger flest penge på uddannelse.

Jo flere penge man bruger på en ting, jo mindre afkast får man af at bruge endnu flere. Fænomenet er velkendt blandt økonomer og kaldes ”faldende skalafkast”. Vi kender alle fænomenet fra vores hverdag: Den første øl er mere læskende end den tiende. Eller for at tage et andet eksempel: Det store flertal af danskere ejer i dag en smartphone, men meget få ejer to. Årsagen er, at afkastet af smartphone nummer to er meget lille sammenlignet med afkastet af smartphone nummer et.

Det er efter min mening et af Danmarks største samfundsproblemer, at vi tænker på velfærdsstatens kerneområder såsom uddannelse som områder, hvor afkastet af at bruge flere penge ikke er aftagende men konstant. Ligegyldigt hvor mange penge, vi bruger i forvejen, er antagelsen altid, at løsningen på velfærdsstatens udfordringer er at bruge endnu flere penge.

Vismændenes analyse viser, at det i hvert fald for gymnasierne ikke ser ud til at være tilfældet. Færre penge gav ikke dårligere resultater.

Og så er vi tilbage ved eleverne på Ørestad Gymnasium. Elevernes protester over urimelig smalhals fandt meget sigende sted i Ørestad Gymnasiums nærmest luksuriøse bygninger.

Eleverne protesterede også over nye regler vedrørende fravær, som blandt andet indebærer, at elever, der kommer for sent til en time, bliver registreret som fraværende i hele timen. Men det er da ganske rimeligt, at det har konsekvenser at komme for sent, forstyrre både lærer og de øvrige elever samt gå glip af undervisning.

Ørestads-elevernes protester er symptomatiske for en syge, der opstår i velfærdsstater: Alle søger at definere sig som ofre for udefrakommende uretfærdigheder. Alting er altid andres skyld, og svaret er altid, at man vil have flere af andre folks penge. Det falder ikke eleverne fra Ørestad Gymnasium ind, at de faktisk har det ret godt. Skatteyderne forærer dem en uddannelse, og fra de fylder 18 år, får de endda SU oveni. I stedet for at tage imod med taknemmelighed, møder eleverne fra Ørestad Gymnasium velfærdsstaten med buh-råb, ukvemsord og krav om mere. Flere penge.

I velfærdsstaten handler det i mindre grad om at se indad og gøre sig umage. Det handler i højere grad om at råbe op og kræve ind. Selv forventninger om at møde til tiden møder protester. Og det bringer os tilbage til Ørestad Gymnasiums faglige præstationer. Som det fremgår af tabellen, ligger Ørestad Gymnasium her tæt på bunden.

Kilde: CEPOS

Ud af i alt 139 gymnasier ligger Ørestad på en ikke særligt flatterende 117. plads. Undersøgelsen måler danske gymnasiers ”undervisningseffekt” på baggrund af eksamenskarakterer. Undervisningseffekten er et udtryk for i hvor høj grad, skolen har løftet en elev i forhold til det forventede givet elevens socioøkonomiske baggrund. Opnår eleven en højere karakter end forventet, har skolen en positiv undervisningseffekt.

Eleverne på 116 gymnasier formår at gøre det bedre end eleverne på Ørestad.

Det var næppe alle eleverne på Ørestad Gymnasium, der deltog i eller støttede protesterne, og man skal ikke generalisere. Mit råd til de højtråbende elever på Ørestad Gymnasium er at vende blikket indad. Gør jer lidt mere umage med jeres studier. Kast ikke skylden på undervisningsministeren eller Folketinget. Lad være med at se jer selv som ofre for dårlige ydre omstændigheder. I har fantastiske ydre omstændigheder. Jeres gymnasium har ikke færre penge end de 116, der gør det bedre end jer. Opfør jer som frie ansvarlige individer. Tag ansvar for jeres eget liv, og grib de fantastiske muligheder, samfundet giver jer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.02.20, 07:17
Dyr mad er en bekvem måde, man kan udvise sit kulturelle mereværd Læs mere