<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gode råd til eleverne på Ørestad Gymnasium: Drop jeres brok. Tag ansvar for jeres eget liv, og grib de fantastiske muligheder, samfundet giver jer

116 gymnasier klarer sig bedre end Ørestad Gymnasium for de samme penge

Ørestad Gymnasium præsenterer sig selv på hjemmesiden www.orestad.dk som et ”moderne gymnasium med en medieprofil”. Det med medieprofilen lever gymnasiet i disse dage til rigelighed op til, efter at en større gruppe af dets elever i torsdags mødte undervisningsminister Merete Riisager med buh-råb og skældsord. Sognepræst Katrine Lilleør, som også var tilstede, har udtalt, at der var ”en tumultarisk stemning, og det var uden for kontrol”. Jo, optrinet har bestemt givet gymnasiet en medieprofil – om end nok af en anden slags end ønsket.

Til gengæld har Ørestad Gymnasium ikke nogen særlig stærk faglig profil ifølge en opgørelse udarbejdet af min Cepos-kollega Henrik Christoffersen. Det vender jeg tilbage til.

Elevernes højlydte utilfredshed med undervisningsministeren skyldtes primært regeringens besparelser på uddannelsesområdet. Ironisk nok har de økonomiske vismænd få dage før protesterne offentliggjort en analyse, som sætter besparelserne i et positivt lys.

Vismændene finder, at besparelserne ikke har haft negative effekter på elevernes udbytte af undervisningen, målt ved andelen af elever, der færdiggør gymnasiet, karakterer samt tilbøjeligheden til at læse videre.

Vismændene konkluderer: ”Dermed kan besparelserne have øget produktiviteten målt ved de uddannelsesmæssige udbytter pr. tilskudskrone”.

Ifølge vismændene kan fraværet af negativ effekt af besparelser skyldes, at ”tilskudsniveauet i udgangsåret for analysen (2007) var så højt, at betydningen af den ændrede tilskudskrone har været lille”. Det forekommer meget sandsynligt. Som det fremgår af nedenstående figur er Danmark det land i OECD, der bruger flest penge på uddannelse.

Jo flere penge man bruger på en ting, jo mindre afkast får man af at bruge endnu flere. Fænomenet er velkendt blandt økonomer og kaldes ”faldende skalafkast”. Vi kender alle fænomenet fra vores hverdag: Den første øl er mere læskende end den tiende. Eller for at tage et andet eksempel: Det store flertal af danskere ejer i dag en smartphone, men meget få ejer to. Årsagen er, at afkastet af smartphone nummer to er meget lille sammenlignet med afkastet af smartphone nummer et.

Det er efter min mening et af Danmarks største samfundsproblemer, at vi tænker på velfærdsstatens kerneområder såsom uddannelse som områder, hvor afkastet af at bruge flere penge ikke er aftagende men konstant. Ligegyldigt hvor mange penge, vi bruger i forvejen, er antagelsen altid, at løsningen på velfærdsstatens udfordringer er at bruge endnu flere penge.

Vismændenes analyse viser, at det i hvert fald for gymnasierne ikke ser ud til at være tilfældet. Færre penge gav ikke dårligere resultater.

Og så er vi tilbage ved eleverne på Ørestad Gymnasium. Elevernes protester over urimelig smalhals fandt meget sigende sted i Ørestad Gymnasiums nærmest luksuriøse bygninger.

Eleverne protesterede også over nye regler vedrørende fravær, som blandt andet indebærer, at elever, der kommer for sent til en time, bliver registreret som fraværende i hele timen. Men det er da ganske rimeligt, at det har konsekvenser at komme for sent, forstyrre både lærer og de øvrige elever samt gå glip af undervisning.

Ørestads-elevernes protester er symptomatiske for en syge, der opstår i velfærdsstater: Alle søger at definere sig som ofre for udefrakommende uretfærdigheder. Alting er altid andres skyld, og svaret er altid, at man vil have flere af andre folks penge. Det falder ikke eleverne fra Ørestad Gymnasium ind, at de faktisk har det ret godt. Skatteyderne forærer dem en uddannelse, og fra de fylder 18 år, får de endda SU oveni. I stedet for at tage imod med taknemmelighed, møder eleverne fra Ørestad Gymnasium velfærdsstaten med buh-råb, ukvemsord og krav om mere. Flere penge.

I velfærdsstaten handler det i mindre grad om at se indad og gøre sig umage. Det handler i højere grad om at råbe op og kræve ind. Selv forventninger om at møde til tiden møder protester. Og det bringer os tilbage til Ørestad Gymnasiums faglige præstationer. Som det fremgår af tabellen, ligger Ørestad Gymnasium her tæt på bunden.

Kilde: CEPOS

Ud af i alt 139 gymnasier ligger Ørestad på en ikke særligt flatterende 117. plads. Undersøgelsen måler danske gymnasiers ”undervisningseffekt” på baggrund af eksamenskarakterer. Undervisningseffekten er et udtryk for i hvor høj grad, skolen har løftet en elev i forhold til det forventede givet elevens socioøkonomiske baggrund. Opnår eleven en højere karakter end forventet, har skolen en positiv undervisningseffekt.

Eleverne på 116 gymnasier formår at gøre det bedre end eleverne på Ørestad.

Det var næppe alle eleverne på Ørestad Gymnasium, der deltog i eller støttede protesterne, og man skal ikke generalisere. Mit råd til de højtråbende elever på Ørestad Gymnasium er at vende blikket indad. Gør jer lidt mere umage med jeres studier. Kast ikke skylden på undervisningsministeren eller Folketinget. Lad være med at se jer selv som ofre for dårlige ydre omstændigheder. I har fantastiske ydre omstændigheder. Jeres gymnasium har ikke færre penge end de 116, der gør det bedre end jer. Opfør jer som frie ansvarlige individer. Tag ansvar for jeres eget liv, og grib de fantastiske muligheder, samfundet giver jer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017). Han er endvidere vært på podcasten "Samfundstanker".
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
18.06.21, 12:42
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.06.21, 11:00
Det er bekymrende, når fagfolk sår tvivl om, hvorvidt de jurister, der uddannes nu, er dygtige nok. Den advarsel kan man ikke sidde overhørig. Læs mere
Af Harun Demirtas
18.06.21, 10:17
Vi har som sygeplejersker stået helt i frontenlinjen mod Corona. Og det gør vi gerne igen. Men nu er det vores tur, og vi får brug for at danskerne står sammen med os.  Læs mere
Af Nauja Lynge
17.06.21, 21:01
Måske skal også grønlandske politikere besinde sig på, at medierne agerer vagthund over for magtmisbrug. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.06.21, 20:45
Sygeplejerskerne viser mod ved at insistere på blive både hørt og taget alvorligt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
17.06.21, 20:19
Billederne af holdkammeraternes beskyttende-cirkel omkring Eriksen, sekunderne efter hans kollaps og alle de ‘god bedring’ beskeder som både fansene, men også mange andre kendte og ukendte personer, sendte til Eriksen, fik mig til at tænke på, at vi som mennesker faktisk godt kan samles om én ting, nemlig vigtigheden af et menneskeliv. Læs mere
Af Carolina M. Maier
17.06.21, 13:00
Alt for mange bruger alt for ofte alt for meget tid på brok og kvæl. Episoden i Parken mindede os om, hvor meget kostbar tid vi risikerer at spilde i vores liv på knubbede ord. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.06.21, 16:47
Det er helt i orden at mobbe medlemmer af Krifa, mener SF's folketingsmedlem. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.06.21, 09:15
Kampen imod aktivistisk skodforskning er ikke blot en politisk markering. Det er en kamp for at beskytte fredelige og uskyldige borgere imod, at komplet skøre teorier pludselig bliver gjort til den virkelighed, de er nødt til at acceptere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.06.21, 12:10
Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på. Læs mere