Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære læser, hvor stor en del af verdens formue ejer de otte rigeste? Er det halvdelen, en fjerdedel eller 0,2 procent? Få svaret her

Oxfam/Ibis lykkes med at vildlede Bezzerwizzer og danske skolebørn

Brætspillet Bezzerwizzer vildleder danske skolebørn om uligheden i verden. I en specialudgave om verdensmålene, som bl.a. er sendt til samtlige danske folkeskoler, skriver Bezzerwizzer således i svaret på et af deres spørgsmål, at de otte rigeste ejer halvdelen af verdens formue. Men det er ikke korrekt. Så langt fra. De otte rigeste ejede i 2017 0,2 procent af verdens formue – altså 250 gange mindre, end Bezzerwizzer påstår.

Den triste sandhed er, at man desværre godt kan forstå, hvordan Bezzerwizzer er kommet så galt afsted. Det er nemlig blevet offer for den vildledningskampagne, som udviklingsorganisationen Oxfam/Ibis i flere år har stået for.

Oxfam/Ibis’ årlige slagnummer er en rapport om den globale ulighed i formue. I 2017 konkluderede Oxfam bemærkelsesværdigt, at de otte rigeste mænd i verden ejer ligeså meget som den fattigste halvdel af verdens befolkning. ”Otte mænd ejer lige så meget som det halve af Jorden”, lød overskriften i stort set samtlige danske medier.

Oxfam giver os det indtryk, at de otte rigeste ejer en meget stor del af verdens formue, men det er der ikke tale om. I virkeligheden ejer de otte rigeste som nævnt ca. 0,2 procent af verdens samlede formue. Det ville imidlertid næppe trække overskrifter eller forarge nogen. Derfor vælger Oxfam helt bevidst at vildlede.

Oxfams trick er at starte med den i verden med mindst formue. Vedkommende har negativ formue, altså gæld. Det er med stor sikkerhed en person med høj indkomst i et velstående land. Oveni lægger Oxfam så formuen for den næstfattigste, som altså har næstmest gæld i verden. Den samlede gæld vokser og vokser, indtil Oxfam når frem til den første person, der har en positiv formue. Der er mange i verden, som ingen eller stort set ingen formue har, herunder unge mennesker som endnu ikke har sparet op. Og når man gør det op på den måde, ejer den halvdel af verdens befolkning med mindst formue kun 0,2 procent af den samlede formue i verden. Og altså det samme som de otte rigeste.

Oxfam kan med sit vildledende trick piske en stemning op: Mange opfatter det forståeligt nok sådan, at de otte rigeste ejer en meget stor del af verdens samlede formue. Bezzerwizzer fik det indtryk, at der var tale om halvdelen af verdens formue. Og det på trods af, at Bezzerwizzer har specialiseret sig i at tjekke, forstå og formidle fakta. Og Oxfam gør så lidt som muligt for at bringe misforståelsen ud af verden. Man skal ned i fodnoter og det med småt for at forstå tingenes rette sammenhæng. Så kan man hævde, at det skam fremgår af rapporten, at… osv. Det kaldes ond vilje.

Oxfam/Ibis er egentlig en udviklingsorganisation. Den får penge fra skatteyderne, inklusiv dig kære læser, til at hjælpe de fattige i udviklingslandene. Men en betydelig del af Oxfam/Ibis’ ressourcer bliver brugt på kampagner for at bekæmpe velstand i vores del af verden i stedet for at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene. For eksempel argumenterer Oxfam/Ibis for at genindføre den formueskat, som blev afskaffet af Socialdemokraterne under Poul Nyrup Rasmussens lederskab.

Det ville svare til, at Kræftens Bekæmpelse havde en holdning til forsvarsforbeholdet, eller at Dansk Cyklistforbund gik ind for atomkraft.

Det er i sig selv kritisabelt, at en udviklingsorganisation forskyder sit fokus på den måde. Men endnu værre er organisationens metoder. Oxfam/Ibis benytter sig helt bevidst af vildledende opgørelser og har succes med det, fordi en godtroende presse lapper manipulationerne i sig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
09.04.20, 17:00
Der vil komme til at ske store ændringer i vores dagligdag, vores arbejdsliv, kontakten med andre mennesker, vores trang til at forbruge m.m. Læs mere
Af Signe Munk
09.04.20, 15:30
Coronakrisen er en glimrende mulighed for at give den grønne omstilling vind i sejlene - ved at kickstarte samfundet med grønne investeringer, når krisen er ovre. Læs mere
Af Nauja Lynge
08.04.20, 22:28
Der skete mange fejl fra danskernes side i deres iver efter at komme til Grønland og vide bedre – uden at ret mange vidste ret meget. Læs mere
Af Henrik Højlund
08.04.20, 20:36
Påskens budskab er muligheden for at leve, selv om vi dør. Det er svært at tro på - men på den anden side: Hvorfor ikke? Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
07.04.20, 10:22
Jeg er dødtræt af de partier, som mener, kunstnerne skal have bedre vilkår end alle andre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
07.04.20, 07:57
Det er godt for folkesundheden, at statsministeren har fokus på hygiejnen. Men utroligt, at det skal være nødvendigt at lære os at være renlige. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
06.04.20, 23:30
Markedsøkonomien er – med alle sine mangler – den eneste form for økonomi, der kan bringe velstand og derfor også mere fred og fordragelighed. Læs mere
Af Nauja Lynge
06.04.20, 22:22
Men vi må gerne stille spørgsmål ved, om alle grupper i samfundet er tænkt ind i genåbningsstrategien. Selvfølgelig må vi det i et demokrati. Grønlændere i Danmark er ikke tænkt ind. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.04.20, 12:54
Partiet ønsker statsstøtte til aktionærer. Og viser dermed sit sande ansigt - og hvem, de mener, der skal slippe for at være med til at betale for krisen. Læs mere