Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære læser, hvor stor en del af verdens formue ejer de otte rigeste? Er det halvdelen, en fjerdedel eller 0,2 procent? Få svaret her

Oxfam/Ibis lykkes med at vildlede Bezzerwizzer og danske skolebørn

Brætspillet Bezzerwizzer vildleder danske skolebørn om uligheden i verden. I en specialudgave om verdensmålene, som bl.a. er sendt til samtlige danske folkeskoler, skriver Bezzerwizzer således i svaret på et af deres spørgsmål, at de otte rigeste ejer halvdelen af verdens formue. Men det er ikke korrekt. Så langt fra. De otte rigeste ejede i 2017 0,2 procent af verdens formue – altså 250 gange mindre, end Bezzerwizzer påstår.

Den triste sandhed er, at man desværre godt kan forstå, hvordan Bezzerwizzer er kommet så galt afsted. Det er nemlig blevet offer for den vildledningskampagne, som udviklingsorganisationen Oxfam/Ibis i flere år har stået for.

Oxfam/Ibis’ årlige slagnummer er en rapport om den globale ulighed i formue. I 2017 konkluderede Oxfam bemærkelsesværdigt, at de otte rigeste mænd i verden ejer ligeså meget som den fattigste halvdel af verdens befolkning. ”Otte mænd ejer lige så meget som det halve af Jorden”, lød overskriften i stort set samtlige danske medier.

Oxfam giver os det indtryk, at de otte rigeste ejer en meget stor del af verdens formue, men det er der ikke tale om. I virkeligheden ejer de otte rigeste som nævnt ca. 0,2 procent af verdens samlede formue. Det ville imidlertid næppe trække overskrifter eller forarge nogen. Derfor vælger Oxfam helt bevidst at vildlede.

Oxfams trick er at starte med den i verden med mindst formue. Vedkommende har negativ formue, altså gæld. Det er med stor sikkerhed en person med høj indkomst i et velstående land. Oveni lægger Oxfam så formuen for den næstfattigste, som altså har næstmest gæld i verden. Den samlede gæld vokser og vokser, indtil Oxfam når frem til den første person, der har en positiv formue. Der er mange i verden, som ingen eller stort set ingen formue har, herunder unge mennesker som endnu ikke har sparet op. Og når man gør det op på den måde, ejer den halvdel af verdens befolkning med mindst formue kun 0,2 procent af den samlede formue i verden. Og altså det samme som de otte rigeste.

Oxfam kan med sit vildledende trick piske en stemning op: Mange opfatter det forståeligt nok sådan, at de otte rigeste ejer en meget stor del af verdens samlede formue. Bezzerwizzer fik det indtryk, at der var tale om halvdelen af verdens formue. Og det på trods af, at Bezzerwizzer har specialiseret sig i at tjekke, forstå og formidle fakta. Og Oxfam gør så lidt som muligt for at bringe misforståelsen ud af verden. Man skal ned i fodnoter og det med småt for at forstå tingenes rette sammenhæng. Så kan man hævde, at det skam fremgår af rapporten, at… osv. Det kaldes ond vilje.

Oxfam/Ibis er egentlig en udviklingsorganisation. Den får penge fra skatteyderne, inklusiv dig kære læser, til at hjælpe de fattige i udviklingslandene. Men en betydelig del af Oxfam/Ibis’ ressourcer bliver brugt på kampagner for at bekæmpe velstand i vores del af verden i stedet for at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene. For eksempel argumenterer Oxfam/Ibis for at genindføre den formueskat, som blev afskaffet af Socialdemokraterne under Poul Nyrup Rasmussens lederskab.

Det ville svare til, at Kræftens Bekæmpelse havde en holdning til forsvarsforbeholdet, eller at Dansk Cyklistforbund gik ind for atomkraft.

Det er i sig selv kritisabelt, at en udviklingsorganisation forskyder sit fokus på den måde. Men endnu værre er organisationens metoder. Oxfam/Ibis benytter sig helt bevidst af vildledende opgørelser og har succes med det, fordi en godtroende presse lapper manipulationerne i sig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Anna Thygesen
22.03.19, 11:05
Den nordjyske sanger bliver altså nødt til at tale med en psykolog om sit mindreværdskompleks. Det er ikke til at holde ud at høre på. Og det klæder ham ikke. Læs mere
Af Anders Vistisen
22.03.19, 10:51
Medierne svigter deres rolle som neutrale iagttagere, når de tegner deres ensidige glansbillede af EU. Det er en dækning, der mest af alt minder om Komiske Ali i aktion. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.03.19, 19:02
Man konstaterer nøgternt, at de retoriske fronter skærpes. Nuvel, så lad os danse. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.03.19, 15:37
Nej – politikere skal ikke skamme sig over at bede om "gratis arbejdskraft" Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.03.19, 13:52
Folketingsmedlemmerne er de mest privilegerede i kongeriget. Læs mere
Af Signe Munk
21.03.19, 13:43
Jeg har hørt folk sige, at sygeplejersker ikke skal tale deres fag ned. Det synes jeg simpelthen er en fej påstand. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
21.03.19, 12:44
Hver dag er sparedag i den offentlige sektor. Her bliver der færre og færre penge til børn og ældre. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.03.19, 00:03
Husk den tone, vi har været præget af de seneste par år på valgdagen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her