Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Her smadres en af venstrefløjens myter: størst indkomstfremgang til dem med de laveste indkomster. Ingen fremgang for de rigeste

LO og Danmarks Statistik bidrager til mytedannelsen

Mange politikere og meningsdannere på især venstrefløjen har haft held til at skabe den myte, at velstandsfremgangen i samfundet ikke kommer den brede befolkning til gode. Men det passer ikke, hvilket denne figur illustrerer:

Figur 1

I figuren inddeles befolkningen i kvintiler – altså i fem lige store grupper efter indkomst. Den første kvintil til venstre har den laveste indkomst i 2008. Den femte kvintil til højre har den højeste indkomst. (Se i øvrigt denne video, hvor jeg præsenterer beregningen og dette notat, hvorfra figuren stammer.)

Som det fremgår, havde dem med de laveste indkomster i 2008 langt den største fremgang i indkomst frem til 2017. Dem med de højeste indkomster havde ikke nogen nævneværdig indkomstfremgang.

Også i kroner og øre har de laveste indkomster haft den største fremgang:

Figur 2


Lad mig understrege, at studerende ikke er inkluderet. Den høje vækst i indkomst for dem med de lave indkomster skyldes altså ikke studerende, der bevæger sig fra SU til fuldtidsarbejde efter endt studie.

Det faktiske billede af udviklingen siden finanskrisen er altså det modsatte af, hvad venstrefløjen gerne vil give indtryk af.

(Man får i øvrigt nøjagtigt det samme resultat, hvis man inddelte i deciler, altså 10 lige store grupper).

Mange vil sikkert være overrasket over disse tal, fordi man så ofte ser den modsatte påstand i medierne. For eksempel skrev Lizette Risgaard, formand for LO – som nu hedder FH – i en kronik i JP i december 2018:

»Mens de rigeste 10 pct. af befolkningen i gennemsnit har fået 65.000 kr. mere mellem hænderne om året siden 2010, så er det tilsvarende beløb for de 40 pct. fattigste blot 3.000 kr.«

Lizette Risgaard formulerer sig her ganske uklart og misvisende. Hun giver læseren det indtryk, at de 40 pct. fattigste i 2010 kun har haft en indkomstfremgang på 3.000 kr. om året i gennemsnit. Man foranlediges altså til at tro, at LO har lavet en beregning, hvor man har fulgt henholdsvis de 40 pct. med lavest indkomst og de 10 pct. med højest indkomst i 2010, og set på, hvordan deres indkomst i gennemsnit har udviklet sig frem til i dag.

Men det er ikke, hvad LO har gjort. I stedet har de sammenlignet den gennemsnitlige indkomst for de 40 pct., som i 2010 havde den laveste indkomst, med de 40 pct. med lavest indkomst i 2017. Problemet er, at det i høj grad er nogle andre personer, der udgør de 40 procent fattigste i 2017. Samme indvending gælder den påståede indkomstfremgang for de 10 pct. rigeste. LO’s tal siger altså intet om, hvordan det rent faktisk er gået dem, der havde henholdsvis lav og høj indkomst i 2010.

Gør man dét, som Risgaard giver indtryk af, at LO har gjort – nemlig følger konkrete mennesker over tid, så får man et ganske andet resultat end det, LO når frem til.

De 40 pct. med lavest indkomst i 2010 har i gennemsnit haft en indkomstfremgang på 41.900 kr. frem til 2017, mens de 10 pct. med højest indkomst har haft en indkomstnedgang på 27.800 kr.

Den flotte gennemsnitlige indkomstfremgang for de 40 pct. fattigste skyldes, at vi har et samfund med en høj grad af mobilitet. Folks indkomst og livssituation ændrer sig. Personer med lav indkomst har mulighed for at tilegne sig færdigheder på jobbet og stige i løn eller få et nyt, bedre betalt job. Personer, der er arbejdsløse, forbliver heldigvis ikke ledige i ret lang tid, inden de finder beskæftigelse.

Omkring 3 af 10 af de personer, der befinder sig blandt de 20 pct. med lavest indkomst i et givet år, er ude af gruppen allerede efter et år. Det er altså ikke de samme mennesker, der har lav indkomst år efter år.

Blandt de 43.000, der udgør top-1-pct., er halvdelen ude af gruppen igen i løbet af tre år, fordi de nu tjener mindre. De er så blevet erstattet af nogle andre (som også typisk vil befinde sig relativt kortvarigt i gruppen).

Vi lever altså i et dynamisk samfund, hvor folks situation ændrer sig. Det bør den måde, vi laver statistik på, afspejle. Det giver ikke mening at opfatte ”de fattige” eller ”de rige” som uforanderlige grupper. Vi danskere er ikke deciler eller kvintiler, men mennesker af kød og blod.

Udviklingen i ”decilgrænser”, som Danmarks Statistik laver statistik på, er nyttig i nogle sammenhænge, men det kan ikke bruges til at sige ret meget om indkomstudviklingen for borgerne i samfundet. Hvis man vil forstå, hvordan det går rigtige mennesker af kød og blod, må man følge disse konkrete personer over tid.

Det er imidlertid ikke, hvad Danmarks Statistik gør, når de konkluderer, at:

»I løbet af de seneste 10 år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger.«

Det samme kommunikerer Danmarks Statistik på de sociale medier, her på Twitter:

Figur 3: Tweet fra Danmarks Statistik, Kilde: Twitter

Det er meget uklare formuleringer fra Danmarks Statistik. Jeg vil faktisk kalde det misvisende formuleringer, som uden tvivl får mange danskere til at tro, at de 10 pct. med lavest indkomst i 2007 ikke har haft indkomstfremgang siden. Det er imidlertid ikke, hvad analysen viser. Den viser alene, at det beløb, man skal tjene om året for at ligge blandt de 10 procent med lavest indkomst, ikke er steget i perioden 2007-2017. Men heldigvis er de fleste af dem med de laveste indkomster rykket op i højere indkomstgrupper, efterhånden som de har fundet arbejde og er steget i løn.

Vi har et samfund, hvor velstandsfremgangen i meget udstrakt grad kommer brede grupper i befolkningen til gavn. Væksten er inkluderende. Venstrefløjen og fagbevægelsen vil gerne give indtryk af det modsatte. Det kan ikke undre, men det er helt uacceptabelt, at Danmarks Statistik i praksis bidrager til venstrefløjens mytedannelse.

Danmarks Statistik bør fremover formulere sig langt mere præcist for at undgå at bidrage til fagbevægelsens og den politiske venstrefløjs mytedannelse. Blandt andet bør Danmarks Statistik for at undgå misforståelser altid påpege, at følger man konkrete personer over tid, har dem med de laveste indkomster den største indkomstfremgang, og de bør fremlægge beregninger og figurer, der viser det. Det samme bør medierne.

PS: Hvis du vil hjælpe med at sprede dette budskab, så del denne video.
--
Ændring: 1. februar kl. 23.07 er tilføjet et kort afsnit, som præciserer, at studerende ikke er med i beregningen. Tilføjelsen skyldes, at flere i kommentarsporet har spurgt til dette.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.02.20, 07:17
Dyr mad er en bekvem måde, man kan udvise sit kulturelle mereværd Læs mere
Af Nauja Lynge
17.02.20, 19:08
Socialdemokraterne har bygget en usynlig, men meget høj mur omkring regeringen, som før eller senere bryder sammen. Og når den gør det, bliver det umuligt at bygge den op igen! Læs mere
Af Marie Høgh
17.02.20, 18:19
Intet føles så godt, som at lune sig ved andres åndløshed, tomme bogreoler og manglende dannelse. Reality-genren er fordummende, men den er ikke dum. Nej, den næres af, at den rammer noget fuldstændig grund- eller urmenneskeligt, nemlig vores umiddelbare selvoptagethed og selvretfærdighed. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.02.20, 16:43
Uhrskov og Jalving ser spøgelser: SAS vil ikke afskaffe Danmark Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
17.02.20, 11:33
På tværs af tre nordiske ungdomsfagforbund siger vi klart: Hvis EU-Kommisionen ønsker er at sikre de europæiske arbejderes levevilkår, så er en lovbestemt mindsteløn det kortsigtede valg. Lad os i stedet satse på organisering og europæisk solidaritet! Læs mere
Af Mikael Jalving
17.02.20, 11:20
Hvordan kunne det gå så galt i Sverige? Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
17.02.20, 08:01
Det er helt galt, når sønderjydernes berømte protestsang "Det haver så nyeligen regnet" skrives om af Sigurd Barrett, fordi Grænseforeningen skammer sig over den. Læs mere