Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jo, Jan E. Jørgensen, arveafgiften er dobbelt skat. Den er uretfærdig og gør stor skade

Er Jan E. mere enig med Socialdemokraterne end med sit eget parti i denne sag?

Jan E. Jørgensen skriver her på bloggen, at han som ”ægte liberal” går ind for arveafgift, men han synes at have sat sig til tasterne, før han satte sig ind i materien. Han skriver således, at Jørgen Mads Clausen udviser ”mangel på samfundssind” ved at beklage sig over at skulle betale 15 pct. i arveafgift. Jan E. Jørgensen ved tilsyneladende ikke, at hans eget parti med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen i 2017 har fået reduceret arveafgiften for folk som Jørgen Mads Clausen fra 15 pct. til 5 pct. Kritiserer Jan E. Jørgensen sin egen partiformand for at udvise manglende samfundssind?

VLAK-regeringens reduktion af arveafgiften gælder dog ikke for alle. Folketingsflertallet reducerede kun arveafgiften for familieejede virksomheder. Virksomhedsejere slipper med 5 pct. i arveafgift, men fru Olsen, der arver sin gamle mor eller far, skal fortsat betale 15 pct.

Finder Jan E. Jørgensen det ret og rimeligt? Jeg har selv – som ægte liberal – svært ved at se det rimelige i den forskelsbehandling.

Derudover er det ikke hensigtsmæssigt med forskellige satser. Det inviterer til skattetænkning. Hvis virksomhedsejeren sælger sin virksomhed, betaler arvingerne fuld arveafgift, men hvis vedkommende overlader virksomheden til børnene, slipper de med 5 pct. Det kan medføre, at virksomheder, der havde været bedst tjent med et salg af virksomheden ud af familien, i stedet bliver i familien af skatteårsager. Det er denne forvridningseffekt skabt af VLAK-regeringens selektive reduktion af selskabsskatten, som har givet OECD anledning til at anbefale, at man bør ophæve den selektive reduktion.

Jan E. Jørgensen skriver, at OECD er på hans side. Men betyder det, at han er modstander af Venstres politik på dette område?

Jeg er enig med OECD så langt, at det er økonomisk problematisk med en lavere sats for arveafgiften for familieejede virksomheder end for alle andre – af den nævnte grund. Men løsningen er ikke at hæve satsen for familieejede virksomheder til det gamle niveau. Der var en grund til, at satsen blev reduceret.

Jan E. Jørgensen skriver: ”Naturligvis skal familieejede virksomheder ikke sprænges til atomer for hver generation, men er det virkelig så urimeligt, at de heldige arvinger skal betale en lille smule af deres arv”.

15 pct. lyder måske som en lille smule en gang hvert 25. år, hvis man ser det i forhold til skatten på arbejde, som Jan E. gør. Men man skal huske, at skatten på arbejde er en skat på indkomst, mens arveafgiften er en skat på formue. I et virksomhedsperspektiv er indkomsten det årlige overskud (som også bliver beskattet), mens formuen er virksomhedens værdi. En virksomheds værdi vil typisk være 20-25 gange større end det årlige overskud. En familieejet virksomhed, der tjener 10 mio. kr. om året, vil altså ofte have en værdi på 200 mio. kr. Hvis arveafgiften er 15 pct., skal der betales 30 mio. kr. i arveafgift ved hvert generationsskifte – altså en kapitaldræning svarende til tre års overskud, som ellers kunne have været investeret i virksomheden for at sikre dens fremtidige konkurrenceevne, nye job og højere produktivitet.

Virksomheden kan så ”spare op” til arveafgiften over en længere årrække, men den kommer jo oveni de øvrige skatter, som skal betales. Arveafgiften udgør grundlæggende en ekstra skat på kapitalafkast – på linje med skat af aktieindkomst og renter. Skatten på kapitalafkast er i forvejen meget høj – når man beregner realskatten efter inflation, helt oppe omkring 85 pct. for aktier og renteindtægter. Og hertil skal man så lægge arveafgiften. Som Skatteministeriet konkluderer i et svar til Folketinget: ”For aktieindkomst udgør den højeste reale effektive afkastskat af aktieindkomst inkl. boafgift 93 pct.”

Det er et konfiskatorisk niveau for beskatning, som ingen, der kalder sig ægte liberal, burde støtte. Det er ikke kun et problem for de familieejede virksomheder, men for os alle sammen, eftersom 9 af 10 danske virksomheder er familieejede, og 60 pct. af alle ansatte i den private sektor er beskæftiget i en familieejet virksomhed.

OECD kritiserede med rette VLAK-regeringens lappeløsning på dette problem. Lappeløsninger skaber altid nye problemer. Den rigtige løsning ville være at afskaffe arveafgiften helt – og for alle. Det har man allerede gjort i Sverige, Norge og otte andre OECD-lande. Provenuet fra arveafgiften på 2,4 mia. kr. kan sagtens undværes, al den stund det finanspolitiske råderum til blandt andet lavere skat er på ca. 23 mia. kr. frem til 2025.

Jeg er enig med Jan E. Jørgensen i, at der er andre skatter, som man også burde reducere, både på arbejde og på kapitalafkast. Men det er ikke et enten-eller. Den politiske situation lige nu er desuden sådan, at der ikke er særlig stor vilje til at sænke ret mange skatter. Derfor er det bedre at sænke de skatter, der kan skaffes flertal for at sænke, end slet ikke at sænke nogen skatter. Arveafgiften står ret højt på min ønskeliste over skatter, der burde sænkes, og det burde den også gøre på Jan E. Jørgensens.

Jan E. skriver, at arveafgiften ikke er trippel-beskatning, fordi den ikke påfalder den døde, men arvingerne. Det er en påstand, som i nogle tilfælde er sand, men ikke i alle – og formentlig ikke i de fleste. Hvis jeg pludselig får en mursten i hovedet, er situationen den, at jeg ikke har gjort mig nærmere overvejelser mht. arv. Men heldigvis dør de fleste mennesker i en fremskreden alder, hvor de har haft mulighed for at tære på deres pensionsopsparing og anden formue, og hvor de gradvist gør sig overvejelser over, hvad de efterlader deres arvinger.

Vi ser i høj grad arv-giverne forholde sig til det forhold, at deres penge står over for at blive beskattet endnu engang efter deres død. Det er penge, som der allerede er betalt indkomstskat og afkastskat af. Mange søger at undgå yderligere beskatning ved at benytte sig at det helt lovlige trick at forære sine børn pengegaver på op til 64.300 kr. om året. Så slipper man for arveafgift.

Hvis man gerne vil vente med forære sin formue til sine børn, til man med sikkerhed ikke selv har brug for pengene længere, så falder skattehammeren til gengæld. Er det en rimelig forskelsbehandling, Jan E. Jørgensen? Og hvis ikke, hvad skal man så gøre ved det? Kan man som liberal gå ind for et samfund, hvor man ikke kan få lov til at give gaver til sine børn uden at blive beskattet endnu en gang af de penge, man allerede har betalt skat af – ofte flere gange?

Igen er den oplagte løsning at afskaffe arveafgiften helt.

Bundlinjen er, at arvgiveren i de fleste situationer har haft rig lejlighed til at overveje, hvad der skal ske med arven. Hvis vedkommende ikke selv ønsker, at familien skal arve noget, kan man testamentere formuen til et godt formål – en liberal tænketank, for eksempel :-)

Når de fleste vælger ikke at gøre dette, er det udtryk for, at de har ønsket, at de efterladte skal arve, og det er u-liberalt blot at fornægte betydningen af denne intention, som Jan E. Jørgensen gør.

Jan E. Jørgensen skriver, at arveafgiften er med til at sikre, at vi lever i et meritokrati: ”Dine meritter skal afgøre, hvor langt du når i tilværelsen – ikke din stamtavle, dit efternavn, din stand eller dine forfædre.” Men det taler vel for en arveafgift på 100 pct.? Eller hvorfor ikke i det mindste hæve den til 30 pct. for arv over 3 mio. kr., som socialdemokraterne har foreslået? Er Jan E. Jørgensen mere enig med socialdemokraterne i denne sag end med sit eget parti? Hans blog er i hvert fald en god indirekte støtte til Mette Frederiksen her kort inden valgkampen.

Det er på ingen måde indlysende, at arv skulle udfordre vores (forholdsvis) meritokratiske samfundsorden, for som Jan E. Jørgensen selv påpeger: ”Folk, der arver, er som følge af den stigende levealder pænt oppe i årene. De er derfor ikke afhængige af at arve for at klare sig, og de har for længst tjent deres egne penge”.

Præcis, men arvgiveren skal have lov til at beslutte at ville hjælpe sine kære ved at efterlade dem en arv. Der er noget grundlæggende problematisk (og u-liberalt) ved den måde, Jan E. Jørgensen problematiserer familiens rolle som den bærende enhed, der hjælper den næste generation frem. Det vil jeg skrive mere om i en kommende blog.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
12.08.20, 19:44
Hvis der overhovedet skal gennemføres noget i festuge regi, så skal det være noget, som kommer de unge til gavn.   Læs mere
Af Isabella Arendt
12.08.20, 17:20
I denne uge starter mange børn i skole. Mange glæder sig og er helt utroligt klar. Blyanterne er spidset og madpakken fyldt med nærende mad og kærlighed hjemmefra. Der er bare også børn, som starter i skoler med ondt i maven - fordi de ikke er klar. Det burde aldrig være sådan. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.08.20, 20:35
Det er et af de groveste anslag mod mennesker, der tjener mere end andre, at de får mindre udbetalt end nogle, der tjener mindre. Læs mere
Af Jens Kindberg
11.08.20, 07:11
Sønderborg, Mariagerfjord og Skive – det er de 3 steder i Jylland, hvor det giver mere mening at spille på rød på kasinoet i Munkebjerg end at sætte penge i mursten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.08.20, 14:30
Kvinders adgang til ordination har ikke noget med kvindeundertrykkelse at gøre; det er et teologisk spørgsmål. Der er stadig sogne i Danmark, hvor kvinder ikke kan få embede. Men krav om kønskvotering fremmer ikke ligestillingen, men undertrykker friheden for kirken til at indrette sig, som dens teologi og tro bestemmer det. Læs mere
Af Christina Egelund
10.08.20, 12:39
Det er både rationelt og rigtigt at gøre, og burde være en selvfølge for de fleste politiske partier i Danmark. Helt bizar bliver debatten, når det påstås, at de 200 kvoteflygtninge er med til at sætte selve danskheden under pres. Smålighed er ikke en dansk værdi. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.08.20, 12:00
Vi andre pragmatikere må få det bedste ud af tingene, som de er. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
10.08.20, 00:34
EU skal indføre sanktioner overfor Europas sidste diktator Læs mere
Af Mikael Jalving
09.08.20, 10:00
Vi har brug for at se os lidt over skulderen. Vi kan også kalde det historisk dannelse. Læs mere