Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jo, Jan E. Jørgensen, arveafgiften er dobbelt skat. Den er uretfærdig og gør stor skade

Er Jan E. mere enig med Socialdemokraterne end med sit eget parti i denne sag?

Jan E. Jørgensen skriver her på bloggen, at han som ”ægte liberal” går ind for arveafgift, men han synes at have sat sig til tasterne, før han satte sig ind i materien. Han skriver således, at Jørgen Mads Clausen udviser ”mangel på samfundssind” ved at beklage sig over at skulle betale 15 pct. i arveafgift. Jan E. Jørgensen ved tilsyneladende ikke, at hans eget parti med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen i 2017 har fået reduceret arveafgiften for folk som Jørgen Mads Clausen fra 15 pct. til 5 pct. Kritiserer Jan E. Jørgensen sin egen partiformand for at udvise manglende samfundssind?

VLAK-regeringens reduktion af arveafgiften gælder dog ikke for alle. Folketingsflertallet reducerede kun arveafgiften for familieejede virksomheder. Virksomhedsejere slipper med 5 pct. i arveafgift, men fru Olsen, der arver sin gamle mor eller far, skal fortsat betale 15 pct.

Finder Jan E. Jørgensen det ret og rimeligt? Jeg har selv – som ægte liberal – svært ved at se det rimelige i den forskelsbehandling.

Derudover er det ikke hensigtsmæssigt med forskellige satser. Det inviterer til skattetænkning. Hvis virksomhedsejeren sælger sin virksomhed, betaler arvingerne fuld arveafgift, men hvis vedkommende overlader virksomheden til børnene, slipper de med 5 pct. Det kan medføre, at virksomheder, der havde været bedst tjent med et salg af virksomheden ud af familien, i stedet bliver i familien af skatteårsager. Det er denne forvridningseffekt skabt af VLAK-regeringens selektive reduktion af selskabsskatten, som har givet OECD anledning til at anbefale, at man bør ophæve den selektive reduktion.

Jan E. Jørgensen skriver, at OECD er på hans side. Men betyder det, at han er modstander af Venstres politik på dette område?

Jeg er enig med OECD så langt, at det er økonomisk problematisk med en lavere sats for arveafgiften for familieejede virksomheder end for alle andre – af den nævnte grund. Men løsningen er ikke at hæve satsen for familieejede virksomheder til det gamle niveau. Der var en grund til, at satsen blev reduceret.

Jan E. Jørgensen skriver: ”Naturligvis skal familieejede virksomheder ikke sprænges til atomer for hver generation, men er det virkelig så urimeligt, at de heldige arvinger skal betale en lille smule af deres arv”.

15 pct. lyder måske som en lille smule en gang hvert 25. år, hvis man ser det i forhold til skatten på arbejde, som Jan E. gør. Men man skal huske, at skatten på arbejde er en skat på indkomst, mens arveafgiften er en skat på formue. I et virksomhedsperspektiv er indkomsten det årlige overskud (som også bliver beskattet), mens formuen er virksomhedens værdi. En virksomheds værdi vil typisk være 20-25 gange større end det årlige overskud. En familieejet virksomhed, der tjener 10 mio. kr. om året, vil altså ofte have en værdi på 200 mio. kr. Hvis arveafgiften er 15 pct., skal der betales 30 mio. kr. i arveafgift ved hvert generationsskifte – altså en kapitaldræning svarende til tre års overskud, som ellers kunne have været investeret i virksomheden for at sikre dens fremtidige konkurrenceevne, nye job og højere produktivitet.

Virksomheden kan så ”spare op” til arveafgiften over en længere årrække, men den kommer jo oveni de øvrige skatter, som skal betales. Arveafgiften udgør grundlæggende en ekstra skat på kapitalafkast – på linje med skat af aktieindkomst og renter. Skatten på kapitalafkast er i forvejen meget høj – når man beregner realskatten efter inflation, helt oppe omkring 85 pct. for aktier og renteindtægter. Og hertil skal man så lægge arveafgiften. Som Skatteministeriet konkluderer i et svar til Folketinget: ”For aktieindkomst udgør den højeste reale effektive afkastskat af aktieindkomst inkl. boafgift 93 pct.”

Det er et konfiskatorisk niveau for beskatning, som ingen, der kalder sig ægte liberal, burde støtte. Det er ikke kun et problem for de familieejede virksomheder, men for os alle sammen, eftersom 9 af 10 danske virksomheder er familieejede, og 60 pct. af alle ansatte i den private sektor er beskæftiget i en familieejet virksomhed.

OECD kritiserede med rette VLAK-regeringens lappeløsning på dette problem. Lappeløsninger skaber altid nye problemer. Den rigtige løsning ville være at afskaffe arveafgiften helt – og for alle. Det har man allerede gjort i Sverige, Norge og otte andre OECD-lande. Provenuet fra arveafgiften på 2,4 mia. kr. kan sagtens undværes, al den stund det finanspolitiske råderum til blandt andet lavere skat er på ca. 23 mia. kr. frem til 2025.

Jeg er enig med Jan E. Jørgensen i, at der er andre skatter, som man også burde reducere, både på arbejde og på kapitalafkast. Men det er ikke et enten-eller. Den politiske situation lige nu er desuden sådan, at der ikke er særlig stor vilje til at sænke ret mange skatter. Derfor er det bedre at sænke de skatter, der kan skaffes flertal for at sænke, end slet ikke at sænke nogen skatter. Arveafgiften står ret højt på min ønskeliste over skatter, der burde sænkes, og det burde den også gøre på Jan E. Jørgensens.

Jan E. skriver, at arveafgiften ikke er trippel-beskatning, fordi den ikke påfalder den døde, men arvingerne. Det er en påstand, som i nogle tilfælde er sand, men ikke i alle – og formentlig ikke i de fleste. Hvis jeg pludselig får en mursten i hovedet, er situationen den, at jeg ikke har gjort mig nærmere overvejelser mht. arv. Men heldigvis dør de fleste mennesker i en fremskreden alder, hvor de har haft mulighed for at tære på deres pensionsopsparing og anden formue, og hvor de gradvist gør sig overvejelser over, hvad de efterlader deres arvinger.

Vi ser i høj grad arv-giverne forholde sig til det forhold, at deres penge står over for at blive beskattet endnu engang efter deres død. Det er penge, som der allerede er betalt indkomstskat og afkastskat af. Mange søger at undgå yderligere beskatning ved at benytte sig at det helt lovlige trick at forære sine børn pengegaver på op til 64.300 kr. om året. Så slipper man for arveafgift.

Hvis man gerne vil vente med forære sin formue til sine børn, til man med sikkerhed ikke selv har brug for pengene længere, så falder skattehammeren til gengæld. Er det en rimelig forskelsbehandling, Jan E. Jørgensen? Og hvis ikke, hvad skal man så gøre ved det? Kan man som liberal gå ind for et samfund, hvor man ikke kan få lov til at give gaver til sine børn uden at blive beskattet endnu en gang af de penge, man allerede har betalt skat af – ofte flere gange?

Igen er den oplagte løsning at afskaffe arveafgiften helt.

Bundlinjen er, at arvgiveren i de fleste situationer har haft rig lejlighed til at overveje, hvad der skal ske med arven. Hvis vedkommende ikke selv ønsker, at familien skal arve noget, kan man testamentere formuen til et godt formål – en liberal tænketank, for eksempel :-)

Når de fleste vælger ikke at gøre dette, er det udtryk for, at de har ønsket, at de efterladte skal arve, og det er u-liberalt blot at fornægte betydningen af denne intention, som Jan E. Jørgensen gør.

Jan E. Jørgensen skriver, at arveafgiften er med til at sikre, at vi lever i et meritokrati: ”Dine meritter skal afgøre, hvor langt du når i tilværelsen – ikke din stamtavle, dit efternavn, din stand eller dine forfædre.” Men det taler vel for en arveafgift på 100 pct.? Eller hvorfor ikke i det mindste hæve den til 30 pct. for arv over 3 mio. kr., som socialdemokraterne har foreslået? Er Jan E. Jørgensen mere enig med socialdemokraterne i denne sag end med sit eget parti? Hans blog er i hvert fald en god indirekte støtte til Mette Frederiksen her kort inden valgkampen.

Det er på ingen måde indlysende, at arv skulle udfordre vores (forholdsvis) meritokratiske samfundsorden, for som Jan E. Jørgensen selv påpeger: ”Folk, der arver, er som følge af den stigende levealder pænt oppe i årene. De er derfor ikke afhængige af at arve for at klare sig, og de har for længst tjent deres egne penge”.

Præcis, men arvgiveren skal have lov til at beslutte at ville hjælpe sine kære ved at efterlade dem en arv. Der er noget grundlæggende problematisk (og u-liberalt) ved den måde, Jan E. Jørgensen problematiserer familiens rolle som den bærende enhed, der hjælper den næste generation frem. Det vil jeg skrive mere om i en kommende blog.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
22.01.20, 10:46
Roundup er til gavn for både biodiversitet og klimaet, og et borgerforslag om at forbyde sprøjtemidler med glyfosat er båret af følelser, ikke fakta. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.01.20, 22:21
Eneste løsning mod Facebooks egenrådige fremfærd er lovgivning. Gøre det strafbart at forskelsbehandle politiske holdninger. Læs mere
Af Marie Høgh
21.01.20, 22:11
Biskopperne vil reducere Folkekirkens CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Umiddelbart rummer det symbolpolitiske forslag varm luft nok til at opvarme alle landets middelalderkirker helt indtil undergangen og Kristi genkomst. Og mens vi venter, vil biskopperne åbenbart lægger kirkehus til den identitetspolitisk syge, ekstreme selvrealisering og overopmærksomhed på os selv, som desværre (næsten) altid følger klimaaktivismen. Læs mere
Af Henrik Højlund
21.01.20, 15:14
Mattias Tesfayes udtalelser om, at noget står over Gud, er tåbelige. Et samfund, som tror, at dets egne demokratisk vedtagne værdier er de højeste værdier og sandheder, ender med at udøve en form for skjult diktatur. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.01.20, 20:45
Dollarmilliardærerne ejer ikke størstedelen af den globale formue, men 2,4 pct. Læs mere
Af Harun Demirtas
20.01.20, 14:52
En ny rystende rapport viser, at muslimske kvinder fortsat er udsat for social kontrol i forhold til deres ægteskab. Det skal der laves om på. Vejen går gennem moskeerne, hvor der skal gøres op med kvindeundertrykkende holdninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.20, 14:52
Nationalkonservative EU-modstandere fylder i debatten, men har ikke opbakning i befolkningen Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.01.20, 11:12
Politikerne kan ikke sidde den nuværende udvikling, hvor Facebook vurderer og blokerer, overhørig, og det kan blive farligt. Læs mere