Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Her er den beregning, det officielle Danmark ikke ønsker, at du skal se

Velfærdsstaten koster hver måned en almindelig LO-familie 30.000 kr.

Betragt denne figur. Den viser, hvad en almindelig LO-familie med to fuldtidsarbejdende forældre hver måned skal betale i skatter og afgifter for at finansiere velfærdsstatens aktiviteter.

Så meget koster velfærdsstaten en almindelig LO-familie - Kilde: Cepos

Som det fremgår, tjener familien 59.600 kr. før skat og må aflevere 29.900 kr. af denne indkomst til betaling af velfærdsstatens ydelser – altså lige omkring halvdelen. Vi kan se, at f.eks. politi, forsvar og domstole koster ca. 1.300 kr. om måneden. Familien skal betale 4.400 kr. for, at vi har såkaldt ”gratis” uddannelse. Jeg gennemgår beregningen i denne video.

Politikerne – især dem på venstrefløjen – taler ofte om, at borgerne skal have adgang til ”gratis” uddannelse, sundhed, pleje osv. Selvom vi alle udmærket ved, at velfærdsstaten bestemt ikke er gratis, så opfører vi os alligevel i høj grad, som om den var.

Da jeg for nylig var hos tandlægen, konstaterede han, at jeg har en visdomstand, som skal fjernes. Tandlægen oplyste som det naturligste i verden, hvad det ville koste, inklusive forskellige løsninger til forskellige priser.

Kort tid senere blev jeg behandlet hos lægen, og her fik jeg intet at vide om, hvad det kostede. Forskellen imellem lægens og tandlægens adfærd er ikke overraskende. Når man intet skal betale ud af egen lomme, behøver man ikke interessere sig for, hvad det koster.

Samme logik hersker på samfundsplan. Der er stort set ingen interesse for, hvad velfærdsstatens forskellige aktiviteter egentlig koster. Det står i kontrast til vores øvrige forbrug. De fleste af os ved omtrent, hvad de ting, vi forbruger, koster: en uges ferie på Gran Canaria, en mellemstor familiebil, en ny cykel, en ny Samsung-smartphone, to premium ribeye steaks hos slagteren, 10 bananer osv. Priserne kan naturligvis variere med kvaliteten, og vi kender dem måske ikke helt præcist, men vi har en klar idé om prislejet.

Men hvad koster det egentlig en almindelig familie, at vi har valgt at finansiere uddannelse, sundhed, pleje, pensioner osv. via skatterne? Det ved vi ikke – før nu, hvor vi i Cepos fremlægger et første bud på en sådan beregning. Politikerne oplyser os ikke om det. Medierne interesserer sig ikke for det. Faktisk findes tallene ikke engang! Det lyder helt vildt, men det er sandt.

Den beregning, du her er blevet præsenteret for, er mig bekendt ikke blevet udført før. Der er ikke tale om et simpelt opslag i Danmarks Statistisks databank. Her findes de offentlige udgifter kun opgjort i kategorier, som er fuldstændig meningsløse for almindelige mennesker. Beregningen er frembragt takket være en betydelig arbejdsindsats fra en af Cepos’ økonomer, som ikke kunne have udført beregningen uden sine mange års erfaring fra Finansministeriet. Det er, som om det officielle Danmark slet ikke ønsker, at vi borgere skal vide, hvad velfærdsstaten koster os.

Det er vanvittigt, at vi som borgere accepterer dette hemmelighedskræmmeri med vores egne penge. Det er ligeså vanvittigt, at medierne accepterer det. Eller for den sags skyld de folkevalgte politikere.

Fraværet af fokus på, hvad velfærdsstatens forskellige ydelser egentlig koster, har med stor sikkerhed den negative konsekvens, at ydelserne er dyrere, end de behøvede at være. Hvor meget dyrere, ved vi ikke. Produktivitetskommissionen vurderede, at velfærdsstatens produktivitet kunne øges med 10 pct. Det er det samme som at sige, at der kunne spares 10 pct., uden at ydelserne blev ringere. Det er formentlig konservativt sat, men lad os bare benytte en 10 pct. besparelse som et eksempel.

Når man ved, at en almindelig LO-familie betaler ca. 5.000 kr. om måneden til sundhedssektoren, bliver det pludselig mindre abstrakt, hvad en besparelse på 10 pct. på dette område ville betyde for almindelige mennesker. Det ville indebære, at denne familie ville have 500 kr. mere om måneden til privat velfærd – eller ca. 6.000 kr. om året. VLAK-regeringens nyligt fremlagte forslag til sundhedsreform burde derfor have mekanismer til sikring af en effektiv anvendelse af ressourcerne som et centralt element, men det er ikke tilfældet (hvilket jeg skriver om her og her).

Velfærdstabet for borgerne af manglende fokus på, om velfærdsstaten anvender ressourcerne på den bedste måde, er potentielt enormt. Hvis vi antager, at der er 10 pct. i effektiviseringsgevinster at hente på alt andet end pensioner, overførsler (inklusive dem til udlandet) og subsidier (som burde fjernes helt, men som man ikke kan ”effektivisere” på samme måde som de andre ting), er der tale om, at denne LO-familie potentielt kunne spare 10 pct. af en samlet månedlig udgift på 18.700 kr. Det er 1.870 kr. om måneden – eller 22.440 kr. om året.

Hvad man måtte mene om tallene, afhænger naturligvis af ens personlige vurdering og politiske overbevisning. Jeg er sikker på, at mange vil mene, at de 29.900 kr. om måneden er givet godt ud. Det er et helt legitimt synspunkt, men hvordan man kan argumentere, at velfærdsstaten er alle pengene værd, før man ved, hvad den rent faktisk koster, er mig en gåde. Nu er tallene lagt frem. Så har vi endelig et faktabaseret grundlag at diskutere ud fra.

Og det håber jeg, du vil gøre! Del meget gerne denne blog på sociale medier, og lad mig vide, hvilke tanker den giver dig i kommentarsporet nedenfor. Du er også meget velkommen til at ”stjæle” figuren og bruge den i alle mulige andre sammenhænge.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
16.09.19, 21:18
Vi bliver nemlig ikke betragtet som meget andet end arbejdskraft og forbrugere i dette system. Læs mere
Af Louis Jacobsen
16.09.19, 18:33
Der har været en del debat omkring en vikar i Københavns lufthavn og personens valg af fagforening. Ligesom det frie fagforenings valg er et faktum så er det også et faktum at dit frie valg kan have konsekvenser for alle muligt andre end dig selv. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.09.19, 17:20
Mette Thiesens synspunkter siger meget mere om hendes falske kærlighed til Danmark, end det siger om mig og min danskhed Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.09.19, 13:45
Vi nærmer os hastigt en helt ny situation i Sverige. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.09.19, 11:30
Hvordan står det til med fagforeningsfriheden, Mette Frederiksen? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.19, 07:00
En muterende virus spreder sig fra Silicon Valley og FN til danske universiteter. Den politiske korrekthed. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
14.09.19, 14:20
Jesper Panduro: »Det drejer sig ikke længere om at være bedst i verden, men bedst for verden.« Læs mere
Af Mikael Jalving
13.09.19, 13:26
Hvad indvandringen fra de varme lande gør ved Vesteuropa, er ikke længere raketvidenskab. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.09.19, 11:34
Den danske verdensforfatters eventyr er mere moderne og vedkommende end megen aktuel litteratur. Læs mere