Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Her er den beregning, det officielle Danmark ikke ønsker, at du skal se

Velfærdsstaten koster hver måned en almindelig LO-familie 30.000 kr.

Betragt denne figur. Den viser, hvad en almindelig LO-familie med to fuldtidsarbejdende forældre hver måned skal betale i skatter og afgifter for at finansiere velfærdsstatens aktiviteter.

Så meget koster velfærdsstaten en almindelig LO-familie - Kilde: Cepos

Som det fremgår, tjener familien 59.600 kr. før skat og må aflevere 29.900 kr. af denne indkomst til betaling af velfærdsstatens ydelser – altså lige omkring halvdelen. Vi kan se, at f.eks. politi, forsvar og domstole koster ca. 1.300 kr. om måneden. Familien skal betale 4.400 kr. for, at vi har såkaldt ”gratis” uddannelse. Jeg gennemgår beregningen i denne video.

Politikerne – især dem på venstrefløjen – taler ofte om, at borgerne skal have adgang til ”gratis” uddannelse, sundhed, pleje osv. Selvom vi alle udmærket ved, at velfærdsstaten bestemt ikke er gratis, så opfører vi os alligevel i høj grad, som om den var.

Da jeg for nylig var hos tandlægen, konstaterede han, at jeg har en visdomstand, som skal fjernes. Tandlægen oplyste som det naturligste i verden, hvad det ville koste, inklusive forskellige løsninger til forskellige priser.

Kort tid senere blev jeg behandlet hos lægen, og her fik jeg intet at vide om, hvad det kostede. Forskellen imellem lægens og tandlægens adfærd er ikke overraskende. Når man intet skal betale ud af egen lomme, behøver man ikke interessere sig for, hvad det koster.

Samme logik hersker på samfundsplan. Der er stort set ingen interesse for, hvad velfærdsstatens forskellige aktiviteter egentlig koster. Det står i kontrast til vores øvrige forbrug. De fleste af os ved omtrent, hvad de ting, vi forbruger, koster: en uges ferie på Gran Canaria, en mellemstor familiebil, en ny cykel, en ny Samsung-smartphone, to premium ribeye steaks hos slagteren, 10 bananer osv. Priserne kan naturligvis variere med kvaliteten, og vi kender dem måske ikke helt præcist, men vi har en klar idé om prislejet.

Men hvad koster det egentlig en almindelig familie, at vi har valgt at finansiere uddannelse, sundhed, pleje, pensioner osv. via skatterne? Det ved vi ikke – før nu, hvor vi i Cepos fremlægger et første bud på en sådan beregning. Politikerne oplyser os ikke om det. Medierne interesserer sig ikke for det. Faktisk findes tallene ikke engang! Det lyder helt vildt, men det er sandt.

Den beregning, du her er blevet præsenteret for, er mig bekendt ikke blevet udført før. Der er ikke tale om et simpelt opslag i Danmarks Statistisks databank. Her findes de offentlige udgifter kun opgjort i kategorier, som er fuldstændig meningsløse for almindelige mennesker. Beregningen er frembragt takket være en betydelig arbejdsindsats fra en af Cepos’ økonomer, som ikke kunne have udført beregningen uden sine mange års erfaring fra Finansministeriet. Det er, som om det officielle Danmark slet ikke ønsker, at vi borgere skal vide, hvad velfærdsstaten koster os.

Det er vanvittigt, at vi som borgere accepterer dette hemmelighedskræmmeri med vores egne penge. Det er ligeså vanvittigt, at medierne accepterer det. Eller for den sags skyld de folkevalgte politikere.

Fraværet af fokus på, hvad velfærdsstatens forskellige ydelser egentlig koster, har med stor sikkerhed den negative konsekvens, at ydelserne er dyrere, end de behøvede at være. Hvor meget dyrere, ved vi ikke. Produktivitetskommissionen vurderede, at velfærdsstatens produktivitet kunne øges med 10 pct. Det er det samme som at sige, at der kunne spares 10 pct., uden at ydelserne blev ringere. Det er formentlig konservativt sat, men lad os bare benytte en 10 pct. besparelse som et eksempel.

Når man ved, at en almindelig LO-familie betaler ca. 5.000 kr. om måneden til sundhedssektoren, bliver det pludselig mindre abstrakt, hvad en besparelse på 10 pct. på dette område ville betyde for almindelige mennesker. Det ville indebære, at denne familie ville have 500 kr. mere om måneden til privat velfærd – eller ca. 6.000 kr. om året. VLAK-regeringens nyligt fremlagte forslag til sundhedsreform burde derfor have mekanismer til sikring af en effektiv anvendelse af ressourcerne som et centralt element, men det er ikke tilfældet (hvilket jeg skriver om her og her).

Velfærdstabet for borgerne af manglende fokus på, om velfærdsstaten anvender ressourcerne på den bedste måde, er potentielt enormt. Hvis vi antager, at der er 10 pct. i effektiviseringsgevinster at hente på alt andet end pensioner, overførsler (inklusive dem til udlandet) og subsidier (som burde fjernes helt, men som man ikke kan ”effektivisere” på samme måde som de andre ting), er der tale om, at denne LO-familie potentielt kunne spare 10 pct. af en samlet månedlig udgift på 18.700 kr. Det er 1.870 kr. om måneden – eller 22.440 kr. om året.

Hvad man måtte mene om tallene, afhænger naturligvis af ens personlige vurdering og politiske overbevisning. Jeg er sikker på, at mange vil mene, at de 29.900 kr. om måneden er givet godt ud. Det er et helt legitimt synspunkt, men hvordan man kan argumentere, at velfærdsstaten er alle pengene værd, før man ved, hvad den rent faktisk koster, er mig en gåde. Nu er tallene lagt frem. Så har vi endelig et faktabaseret grundlag at diskutere ud fra.

Og det håber jeg, du vil gøre! Del meget gerne denne blog på sociale medier, og lad mig vide, hvilke tanker den giver dig i kommentarsporet nedenfor. Du er også meget velkommen til at ”stjæle” figuren og bruge den i alle mulige andre sammenhænge.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
23.04.19, 16:05
Selv om jeg er vægelsindet, håber jeg, at man læser videre. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.04.19, 13:36
Det samme burde velsagtens gælde for araberne. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.04.19, 12:56
Det offentlige overforbrug sker på bekostning af den almindelige befolkning. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.04.19, 11:22
Gad vide, hvad Mette Frederiksen egentlig mener om indvandringssagen? Bortset fra at hun ønsker fred og ro til at blive landets statsminister. Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.04.19, 07:12
Problemerne på Rasmus Seebachs byggeplads bunder i, at det ikke er ikke en enlig svale. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.04.19, 01:18
Danske svømmepiger holdt som slaver Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
22.04.19, 21:41
Flere og flere forstår essensen i den farlige multikultur. Terroren på Sri Lanka var endnu en påmindelse. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.04.19, 22:17
Samtidig holdes der valgmøder i Grønland, som kun foregår på grønlandsk for at udelukke det danske mindretal. Læs mere
Af Camilla Burgwald
21.04.19, 20:45
Æggemaling, gækkebrevsklip og karsesåning. Klovn, hestevogn og hønseskidning. Sjældent har jeg set så mange smilende børn og voksne som på et par timers rejse tilbage i tiden på Frilandsmuseet. Hvorfor mon? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.04.19, 13:42
Ritzaus Bureau ”glemte” at skille de vestlige ad fra de ikkevestlige. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her