Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De røde i Københavns Borgerrepræsentation vil svække det frie skolevalg

Man kan ikke sanddrueligt tale om ”folkets skole”, hvis folket er tvangsindlagt til den

Dagbladet Politiken havde 31. december en forsidehistorie om, at forældre til skolesøgende børn i København i de seneste par år i højere grad søger mod folkeskolen end tidligere. I mange år har en stigende andel af forældre ellers valgt friskoler eller privatskoler, men de seneste par år er friskolernes andel af byens elever faldet fra 25 til 24 pct.

Det er i hvert fald de røde medlemmer af Københavns borgerrepræsentation rigtig glade for. Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Jonas Bjørn Jensen, og medlem af børne- og ungdomsudvalg for SF Klaus Mygind citeres begge i artiklen for at være tilfredse med den udvikling.

Men helt tilfredse er de nu heller ikke. Og det er her, historien bliver grotesk. For den større søgning af børn mod folkeskolen i stedet for friskolerne koster angiveligt kommunen penge. Ifølge artiklen mangler kommunens skolevæsen over 40 millioner kr. i år på grund af den stigende søgning mod folkeskolen.

Københavns Kommunes udgift til en elev i en fri- eller privatskole er nemlig ifølge artiklen kun 36.000 kr., mens kommunen afholder udgifter på hele 64.400 kr. om året per folkeskoleelev. Det indebærer altså en ekstraregning på 28.400 kr., hver gang forældrene til en elev fravælger fri- eller privatskolen til fordel for folkeskolen.

»Vi får flere elever ind i et folkeskoletilbud, der bliver dårligere netop på grund af elevtilstrømningen,« som Jonas Bjørn Jensen udtrykker det i artiklen og tilføjer, at det er »vigtigt at finde en model, der gør det udgiftsneutralt at få flere børn over i folkeskolen«.

Det er velfærdsstatens logik i sin mest groteske og ynkelige form. Når en privat virksomhed får ekstra kunder, så styrker det virksomhedens økonomi. Når en friskole eller privatskole får ekstra elever, ser skolens ledelse, lærere og bestyrelse det som en styrkelse af skolens økonomi. Når københavnske folkeskoler får flere elever, så klynker politikerne på forsiden af Politiken over, at disse elever koster penge. Pudsigt nok klynker de også over økonomien, når eleverne søger væk fra folkeskolen. I folkeskolen – som i resten af velfærdsstaten – ser man altid primært ét problem: for få penge: Hvad enten elevtallet falder eller stiger. Og altid kun en løsning: Send flere penge. Mens friskolerne og privatskolerne bare klarer sig med de penge, de nu engang har – og i øvrigt klarer sig bedre.

Det centrale spørgsmål er, hvordan det kan være, at københavnske fri- og privatskoler er i stand til at levere kompetent undervisning for langt færre penge end Københavns Kommune. Det spørgsmål kunne Politiken godt have dvælet lidt ved. Fri- og privatskolerne er markant billigere, også når man medregner forældrenes egenbetaling. Ser man på skolernes evne til at løfte eleverne fagligt, ligger de Københavnske friskoler og privatskoler generelt (og i gennemsnit) over de københavnske folkeskoler – også selv om der tages højde for forskelle i elevernes sociale baggrund (se f.eks. her – tast København i søgefeltet).

Et andet spørgsmål, Politiken med fordel kunne have boret i, er, hvorfor de to politikere er så begejstrede over, at folkeskolen tiltrækker flere elever, når friskolerne nu er både billigere og bedre. Det har de jo nok nogle svar på, men næppe svar, som ikke ville kunne udfordres yderligere.

Og så burde journalisterne have gravet i, hvad det egentlig er, de to røde politikere forslår. Årsagen til, at det ”koster” kommunen penge at få flere elever til folkeskolen er jo, at kommunen sparer penge, når elever vælger friskoler og privatskoler. Hvis man vil undgå, at det bliver dyrere for kommunen, når forældre vælger folkeskolen i stedet for fri- og privatskoler, må man hæve tilskuddet til friskoler og privatskoler, så eleverne koster det samme for kommunen uafhængigt af skoleform. Men det er tydeligvis ikke tanken (og da heller ikke et forslag, jeg personligt støtter). Tværtimod skrives der i artiklen kryptisk om en »omlægning af det offentliges støtte til fri- og privatskoler, som kunne frigøre flere midler til folkeskolen«.

Der er altså tale om, at man vil flytte penge fra de i forvejen billigere friskoler og privatskoler til den københavnske folkeskole, som i øvrigt allerede i dag ligger i den dyre ende målt på udgifter per elev.

Den reelle dagsorden ser altså ud til at være en ganske anden, nemlig at svække det frie skolevalg for forældre med en almindelig indkomst. I dag kan forældrene få 75 pct. af skolepengene med over i friskoler og privatskoler. Sænker man den andel for at ”frigøre flere midler til folkeskolen”, vil skolerne blive nødt til at hæve forældrenes egenbetaling. Dermed vil færre få råd til at praktisere det frie skolevalg. Det passer de røde kommunalpolitikere fint. Så er man som forældre tvangsindlagt til den skole, som politikerne synes børnene bør gå i. Børnene bliver i lidt højere grad politikernes snarere end forældrenes.

Der er langt mere perspektiv – også for folkeskolen – i at udforske, hvad det egentlig er, fri- og privatskoler kan. Selv om der er et ”gratis” (altså skatteyderfinansieret) alternativ, vælger næsten hver femte forældrepar at sætte deres børn i en skole, hvor de selv skal betale over 1.000 kr. om måneden. Endvidere kan vi se, at disse skoler er både billigere og i gennemsnit leverer bedre resultater rent fagligt.

Som jeg tidligere har påpeget her på bloggen:

»Friskolerne tjener et vigtigt formål. De udgør et fristed, hvor forældre kan søge hen, hvis den lokale folkeskole ikke kan levere varen. Det holder folkeskolen på tæerne, at borgerne har muligheden for at vende den ryggen. Og i de tilfælde, hvor forældrene vælger folkeskolen, er der netop tale om dette: et tilvalg. Man kan ikke sanddrueligt tale om folkets skole, hvis folket er tvangsindlagt til den. Det er den slags newspeak, der kendetegner totalitær tænkning.«

PS
Tilføjet 4. januar kl. 10.30:

Til Politikens forsvar kan tilføjes, at en historie lidt længere inde i avisen bidrager til en vis nuancering af forside-historien. Påstanden fra AE-rådets Mie Dahlskov Pihl om, at der er brug for flere penge til Folkeskolen står dog fortsat uimodsagt og står i skærende kontrast til det faktum, at Folkeskolen har flere penge end friskoler og privatskoler, og at Folkeskolen i København har flere penge end Folkeskolen i mange andre kommuner. Endvidere beskæftiger historien sig ikke kritisk med den selvmodsigelse, som de to BR-politikere fra S og SF fremfører på forsiden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017).
Seneste blogs
Af Jens Kindberg
05.12.19, 22:40
Det kan ændres med et politisk holdningsskift. Læs mere
Af Signe Munk
05.12.19, 14:30
Det kniber fortsat med at tage ansvar for den globale opvarmning. Den rammer ikke de største syndere hårdest – tværtimod. Og på COP 25 skal de rigeste lande igen holdes op på løfter om at spytte i bøssen. Læs mere
Af Harun Demirtas
05.12.19, 14:13
Jeg væmmes over de politikere, der sætter sig imod, at vi hjælper afviste udlændinge - bare fordi de er dem, de er. Og selv om mange frivillige er villige til at hjælpe. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.19, 11:24
Vi har ikke brug for flere hovsaløsninger, som ikke indeholder andet end en ommøblering af dækstolene på Titanic. Læs mere
Af Rune Lund
04.12.19, 09:59
Hvor er det skønt, at vi er sluppet af med den borgerlige regering! Læs mere
Af Isabella Arendt
04.12.19, 08:22
1 pædagog mere for hvert 185. barn. Det er en ommer, SF. Det er en ommer, kære regering. At ville være børnenes statsminister er en titel, man skal fortjene – i børnehøjde – ikke et slogan, man kan lyve om i valgkampen. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
03.12.19, 20:38
Denne finanslov gør velfærden dyrere under påskud af at hjælpe borgerne. Men allerede til næste års finanslov - og de mange, der kommer efter - vil vi opleve, at velfærden stadig er utilfredsstillende trods de øgede antal milliarder. Kuren mod den evige fordyrelse af den offentlige sektor er mere frit valg, mindre bøvl og bureaukrati, mere tillid og meget mere konkurrence. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
03.12.19, 20:12
At sige andet end at det er en udskiftning af befolkningen, når næsten to-tredjedele af indbyggerne i svenske Botkyrka har udenlandsk baggrund er konspiratorisk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.19, 19:52
Hvorfor ødelægge planen, når den hvide mand allerede har opdelt verden imellem sig? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
03.12.19, 15:47
Dansk politi oplever allerede konsekvenserne - og det bliver kun værre Læs mere